Aleksandr Suvorov: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m + autoritetsdata
m slåfejl
Linje 2:
'''Aleksandr Vasiljevitj Suvorov''' ({{lang-ru|Алекса́ндр Васи́льевич Суво́ров}}; født 24. nomvember 1729 eller 1730, død 18. maj 1800) var en [[Russere|russisk]] adelig [[general]] og [[generalissimo]], der tjente i [[Det Russiske Kejserrige]]. Suvorov anses som en af de største generaler i [[Ruslands historie|russisk historie]] og en af de største generaler i nyere militærhistorie.<ref>[[Peter Paret]], Gordon A. Craig, Felix Gilbert. ''Makers of Modern Strategy from Machiavelli to the Nuclear Age''. Princeton University Press, 1986. page 356</ref> Han er tildelt adskillige medaljer, titler og ordener af Rusland og af andre lande. Suvorov sikrede Ruslands udvidede grænser og gav kejserriget militær prestige og efterlod et eftermæle med flere teorier om modernisering af krigsførelsen. Han skrev flere bidrag om militær strategi, herunder den mest berømte ''Videnskaben om at vinde'' ([[russisk (sprog)|russisk]]: Наука побеждать, udgivet 1806).<ref>Goodwin, J. Lords of the Horizons, p. 244. Henry Holt and Company, 1998.</ref> Han tabte aldrig et slag, som han havde kommandoen over.<ref>Fuller, William C. Jr. "Suvorov, Alexander" in The Reader's Companion to Military History. Ed. by Robert Cowley & Geoffrey Parker. Houghton Mifflin Harcourt. 1996. p. 457</ref>
 
Han blev født i [[Moskva]] og studerede militærhistorie som ung og meldte sig til [[Den kejserlige russiske hær|hæren]] som 17-årig. Under [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvårskrigen]] blev han forfremmet til [[oberst]] efter sine successer på slagmarken. Ved udbruddet af krigen mod [[Barkonføderationen]] i [[Den polsk-litauiske realunion|Polen-Litauen]] i 1768 indtog Suvorov [[Kraków]] og besejrede polakkerne ved [[slaget ved Lanckorona]] og ved slaget om Stołowicze, der var indledningen til [[Polens delinger]]. Han blev forfremmet til general og kæmpede under [[Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)]], hvor han vandt en overbevisende sejr under [[Slaget om KozludzhaKozludzja]]. Han blev forfremmet til general for [[infanteri]]et i 1786 og havde kommandoen under [[Den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)]], hvor han vandt knusende sejre over [[Det Osmanniske Rige]]. For sine bedrifter blev han hædret ved at opnå tittel af greve af Kejserdømmet og af [[Det tysk-romerske Rige]]. Suvorov nedkømpedenedkæmpede endnu en polsk opstand i 1794.
 
Suvorov nød zarina [[Katharina 2. af Rusland]]s gunst, men skændtes ofte med Katharinas søn, [[Paul 1. af Rusland|Paul]]. Efter Katharinas død i 1796 blev Paul kronet som [[russiske zarer|russisk zar]], og Suvorov blev herefter fyret for ikke at adlyde zarens ordrer. Paul 1. blev dog nødt til at genansætte Suvorov og gøre ham til [[feltmarskal]] efter krav fra koalitionspartnerne under [[Revolutionskrigene]].{{sfn|Chisholm|1911}} Suvorov fik kommando over en Østrigsk-russisk hær med hvilken han indtog [[Milano]] og drev franskmændene ud af Italien efter sin triumf under flere slag.<ref name="Military History">{{cite magazine|last=Isinger|first=Russell|date=October 1996|title=Aleksandr Suvorov: Count of Rymniksky and Prince of Italy|magazine=Military History}}</ref> Suvorov blev gjort til fyrste af Italien for sine bedrifter. Senere blev han beordret til Schweiz for at bidrage til de allieredes operationer. Han blev afskåret af franskmændene og senere omringet i [[Alperne]] efter den russisk-østrigske hær, som han skulle forstærke led nederlag i [[Zürich]]. Suvorov gennemførte et strategisk tilbagetog samtidig med, at han holdt den fire gange så store franske hær tilbage og vendte tilbage til Rusland med minimale tab. For sin bedrift blev han udnævnt som den kun fjerde ''generalissimo'' i Rusland.