Anekdote: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Et par sætninger er tilføjet |
Artiklen er forøget. Sproglige rettelser. |
||
Linje 1:
En '''anekdote''' er en kort, morsom [[fortælling]], som regel fremhævende en bestemt pointe. Anekdoten handler oftest om en bestemt historisk person.<ref>Alverdens anekdoter, Politikens Forlag 1956, s.6.</ref> En anekdote er forskellig fra en [[vittighed]], fordi dens primære formål ikke er at fremkalde latter, men at pege hen på en pointe, der er mere almengyldig end anekdoten selv.<ref>Flemming Østergaard: Hvad er en god anekdote? [https://contentmarketingadvice.dk/hvad-er-en-god-anekdote/]</ref>
Ordet ''anekdote'' (på [[Græsk (sprog)|græsk]]: anekdoton (ἀνέκδοτον), ”ikke offentliggjort", egentlig ”ikke givet ud”) betød oprindelig noget, der ikke er offentliggjort, og som bliver overleveret mundtligt. Udtrykket stammer fra den [[Det Byzantinske Rige|østromerske]] historieskriver [[Procopius]] (ca. [[500]] – efter [[565]]), der skrev om den østromerske [[kejser]] [[Justinian 1.]] ([[483]]-[[565]]). Han udgav en bog med titlen “Anekdoter” (Ἀνέκδοτα), undertiden oversat som “Hemmelig Historie”, der handler om de hemmelige historier og intriger og hændelser i kejserens private liv. Bogen blev ikke udgivet i Procopius´ samtid, men blev først offentliggjort i 1623.<ref> Procopius af Caesarea – som whistleblower [https://justiniansvenner.wordpress.com/category/historie/]</ref>
Anekdoter kan både omhandle virkelige og opdigtede hændelser.<ref>cite book|last=Kennedy |first=X. J.|title=Handbook of Literary Terms, Third Ed.|year=2005|publisher=Pearson Education|location=Upper Saddle River, NJ|pages=8}}</ref> De bliver dog præsenteret som om de fortæller om en virkelig hændelse med faktisk eksisterende mennesker og som regel på et identificerbart sted. <ref>{{harvnb|Hein|1981|p=15}}</ref>
Et eksempel på en anekdote er følgende: Verdenserobreren Alexander den Store mødte engang den [[Kynisme|kyniske]] filosof Diogenes, der levede et enkelt og nøjsomt liv og boede i en tønde. Alexander spurgte ham: ”Har du et ønske, som jeg kan opfylde?” Diogenes svarede: ”Ja. Flyt dig lidt, så solen kan skinne på mig.” <ref>Plutarch: Alexanders liv, del 1 [http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Plutarch/Lives/Alexander*/3.html#14 Plutarch • Life of Alexander (Part 1 of 7)<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
Anekdoten findes i mange versioner.<ref>Liang Shiqiu (2007). "On Time". In Joseph S. M. Lau; Howard Goldblatt (eds.). The Columbia anthology of modern Chinese literature. Modern Asian literature. translated by King-fai Tam (2nd ed.). Columbia University Press. pp. 665 et seq. ISBN 978-0-231-13841-3.</ref> De fleste versioner bygger på Plutarch beretning, men dens historiske sandhed er tvivlsom. Det er usandsynligt, at Alexander og Diogenes nogensinde har mødt hinanden. <ref>Luis E. Navia (1996). Classical cynicism: a critical study. Contributions in philosophy. 58. Greenwood Publishing Group. pp. 85, 98–100, 115–116. ISBN 978-0-313-30015-8.</ref>
Anekdoten illustrerer forskellen mellem verdenserobreren, der er fuldt bevidst om sin magt, rigdom og ære, og den kyniske filosof, der kun har foragt til overs for disse værdier, og som lægger vægt på de enkle værdier<ref>[http://viamus.uni-goettingen.de/fr/e_/schule/ue/03/04/index_html Virtuelles AntikenMuseum Goettingen – Das Bild Alexanders in antiker Literatur und Kunst<!-- Automatisch generierter titel -->]</ref> Dermed har den en pointe, der peger ud over anekdoten selv, og som er uafhængig af, om den er historisk sand.
Anekdoten er altså sikkert uhistorisk. Andre anekdoter kan dog godt have en historisk kerne.<ref>Se f.eks. Hmolpedia: Napoleon Laplace anecdote [https://www.eoht.info/page/Napoleon%20Laplace%20anecdote]</ref>
== Se også ==
* [[Vittighed]]
{{wiktionary-flad|anekdote}}▼
* [[Lignelse]]
{{autoritetsdata}}▼
▲* {{wiktionary-flad|anekdote}}
▲* {{autoritetsdata}}
== Referencer ==
{{Reflist}}
[[Kategori:Litteratur]]
| |||