Det ko, gris og får sichuanesiske (eller szechuanesiske) køkken stammer fra [[Sichuan]]-provinsen i Vestkina og har ry for at være fuld af smag og meget stærkt. I modsætning til det kantonesiske køkken, er det smagen, der er den vigtigste del af et sichuanesisk måltid. Selv om denne madlavningsstil er kendt for sin brug af [[Chili (krydderi)|chili]], findes der mange sichuanesiske retter hvor chili ikke indgår. Chilipeberen nåede først Sichuan efter [[Christoffer Columbus]] opdagede Amerika. Og først da vestlige [[missionær]]er tog frugten med til Sichuan-provinsen. Sichuanesisk mad var stærk, også før chili, da [[Sichuan peber]], altid har været brugt i provinsen. Det er et peberkorn, der er rødt eller grønt, og som giver en styrke til mad på en anderledes måde end chili. Grunden til, at der er så meget fokus på smag og krydderi, er provinsens varme, fugtige [[klima]]. Det har gjort det nødvendigt at tilberede mad, som kunne holde sig. I Sichuan-provinsen har man saltet, tørret, syltet og røget mad.
De mest almindelige madlavningsmetoder i det sichuanesiske køkken er stegning og dampning. Oksekød er mere brugt i sichuanesisk mad end noget andet sted i Kina på grund af udbredelsen af køer i provinsen.
