Nancy Wake: Forskelle mellem versioner

'''Nancy Wake''' (født [[30. august]] [[1912]], død [[7. august]] [[2011]]) var en [[Australien|australsk]] frihedskæmper fra [[anden verdenskrig]]. Hun blev en ledende skikkelse i [[maquisMaquis (WW22. verdenskrig)|makimaquis-grupper]] grupper af [[franske modstandsbevægelse]] og blev en af de [[De Allierede|allieredes]] mest dekorerede modstandsfolk under krigen.

Nancy blev født i [[New Zealand]], voksede op i [[Australien]] og kom til [[Europa]] i [[1930'erne]]. [[1939]] blev hun gift med den franske erhvervsmand [[Henri Fiocca]]. Efter at [[nazist]]erne invaderede [[Frankrig]] blev hun først [[kurer]] i modstandsgrupperne og senere [[sabotør]] og [[spion]], kendt som ''"Den Hvide Mus"''. Hun blev forrådt og måtte flygte til [[England]]. Hendes mand blev fanget, tortureret og henrettet af [[Gestapo]].

Nancy Wake var den yngste datter af seks børn efter Charles Augustus Wake og Ella Rosieur. Hendes oldemor – en [[maori]] – havde giftet sig med en britisk missionær, hun nedstammede også fra franske [[hugenotter]]. Familien, som faren forlod, boede fra [[1914]] i [[Sydney]] i Australien.

Nancy Wake forlod sin mor som 16-årig og arbejdede som [[sygeplejer]], til hun fik 200 [[Pund Sterling|£]] fra en tante og rejste til [[London]].

I 1930'erne arbejdede hun som [[journalist]] i [[Paris]], senere som europakorrespondent for [[William Randolph Hearst|Hearst]]-pressen. I marts [[1938]] oplevede hun ''[[Anschluss]]'' i [[Wien]], da tyske [[Wehrmacht]]styrker marcherede ind i [[Østrig]].

Sommeren [[1936]]<ref name="telegr">[http://www.telegraph.co.uk/news/obituaries/military-obituaries/special-forces-obituaries/8689765/Nancy-Wake.html www.telegraph.co.uk]</ref> mødte hun den velstående franske industrimand Henri Edmond Fiocca (1898–1943), som hun giftede sig med i november 1939. Hun boede i [[Marseille]], da [[Nazi-Tyskland|Tyskland]] invaderede Frankrig.

Da Frankrig [[Kapitulation|kapitulerede]] i [[1940]], begyndte Wake som kurer for den franske modstandsbevægelse. Hendes liv var konstant i fare og [[Gestapo]] aflyttede hendes telefon og stjal hendes post. Inden [[1943]], var hun en af Gestapos mest eftersøgte personer i Frankrig. Da hendes omgangskreds blev forrådt senere samme år, bestemte hun sig for at flygte fra Marseille. Hendes mand, Henri Fiocca, blev senere taget til fange, tortureret og henrettet af Gestapo. Til krigens slutning var hun uvidende om ægtemandens skæbne.

Wake blev senere arresteret i [[Toulouse]]. Hun slap dog fri og flygtede til Storbritannien, hvor hun meldte sig til [[Special Operations Executive|SOE]]. Natten mellem 29. og 30. april [[1944]] sprang hun i faldskærm over [[Auvergne]]. Der blev hun et bindeled mellem den franske modstandsbevægelse og London.

Efter krigen til [[1949]] arbejdede hun for [[Efterretningstjeneste|efterretningstjenesten]] i de britiske [[Ambassade|ambassader]] i Paris og [[Praha]]. Hun udviklede der en dyb modvilje mod [[Kommunisme|kommunismen]]. 1951–1956[[1951]]–[[1956]] arbejdede hun i [[Whitehall]] for det britiske luftfartsministeriums efterretningsafdeling ('Assistant Chief of Air Staff at the Air Ministry').

I [[1957]] giftede hun sig med [[Royal Air Force|RAF-officeren]] John Forward. I [[1960]] flyttede de til [[Port Macquarie]] i Australien.

Wake publicerede sin selvbiografi, ''The White Mouse'', i [[1985]]. Bogen blev en bestseller og er genudgivet mange gange.

I [[1997]] døde hendes mand, og i [[2001]] vendte hun tilbage til London. I [[2003]] flyttede hun til 'Star and Garter forces retirement home'. Wake døde søndag den 7. august 2011, 98 år gammel.