Wikipedia

Skånske Lov: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
trykte udgaver
wikilinks, sektion rækkefølge og diverse
Linje 3:
'''Skånske Lov''' blev nedskrevet mellem [[1202]] og [[1216]] og påvirkede det ældste danske skriftsprog; [[Jyske Lov]] kom først i [[1241]]. Skånske Lov gjaldt [[Skånelandene]]: Skåne, [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Bornholm]].
 
DenLoven er, strikt set, ligesom de sjællandskesamtidige love endanske [[retsbogDanske landskabslove|landskabslove]] (tysken ''{{illsup|de|retsbog|Rechtsbuch}} ({{lang-de|Rechtsbuch''}}), dvs. enet udgangspunkt til forhandling på [[Ting (folkeforsamling)|tinget]] efter den privatskriftliggjorte samling af den i landskabet gældende [[sædvaneret]], om arv og eje, ægteskab, jordens rebning (opmåling), bylagets forhold, drab, legemskrænkelser, hærværk, tyveri, ran og sædelighedsforbrydelser - blandt landskabslovene blev Jyske Lov dog kongeligt håndfæstet.
 
Ved siden af ældgamlede gamle sædvaneretlige bestemmelser står ofte yngre regler præget af [[Valdemarstiden]]s omskiftelige retsorden. Lovens uofficielle karaktertidspræg viser sig ved, at den flere steder gengiver modstridende opfattelser af, hvad der var gældende ret, men påvirkningen fra [[kongemagtenkonge]]magten er alligevel tydelig, idet Skånske Lov som den eneste af [[danske landskabslove|landskabslovene]] har indarbejdet en række kongelige [[Forordning (Danmark)|forordninger]], som kendes fra anden side,. ligesomHerudover findes øvrige, lidt yngre tillæg, som uddyber og ændrer visse af lovens bestemmelser, findes i de fleste håndskrifter.
 
Ligesom de øvrige landskabslove - Jyske Lov, [[Valdemars Sjællandske Lov]] og [[Eriks Sjællandske Lov]] - kan Skånske Lov meget vel være blevet udarbejdet af en kreds af lovkyndige og betydningsfulde mænd efter en fælles tingbeslutning, og den opnåede tilsyneladende hurtigt autoritet som gældende lov for Skånelandene. Den blev første gang trykt i 1505 af [[Gotfred af Ghemen]], men større udbredelse fik [[Henrik Smith]]s omarbejdede og sprogligt fornyede udgave.
 
== Datering ==
Skånske Lov tidsfæstes i sin nuværende form til mellem 1202 og ca. 1216, idet dens dels har optaget og indarbejdet en række forordninger af [[Valdemar Sejr]] (1202-41) og dels fastholder [[jernbyrd]] som bevismiddel, hvilken blev afskaffet af det fjerde [[laterankoncil]] i 1215 og kort tid efter af kong Valdemars jernbyrdsforordning. I de øvrige landskabslove samt i nogle senere håndskrifter er jernbyrd afløst af [[nævn]], men dette er fx ikke tilfældet med den i 1505 trykte tekst. DenLovens første optegnelsevirke må ligge længere tilbage.
 
== Håndskrifter ==▼
== Anders Sunesens parafrase og Arvebog & Orbodemål ==▼
[[Fil:Scania Churchlaw.jpg|thumb|[[Anders Sunesen]]s parafrase af Skånske lov og Skånske kirkelov inklusive [[Skåningestrofen]]<ref>[http://arnamagnaeansk.ku.dk/haandskriftssamlingen/eks/am_37_4to/ Den Arnamagnæanske Samling]</ref>]]▼
[[Fil:Skånske Lov - Titelblad - 1505.png|thumb|Titelbladet fra den første trykte udgave, 1505.]]
Afskrifter af Skånske Lov findes bevaret i adskillige håndskrifter, hvoraf de seks er fra et tidsrum før 1350, hvor sproget er ældre middeldansk. Disse håndskrifter er undersøgt og behandlet flere gange. Den[[Carl svenske forskerJohan Schlyter|C. J. Schlyter]] valgte i sin udgave af ''Skånelagen'' fra 1859  som grundtekst ,at bruge Codex holmiensis B 76,4°, også kaldet det hadorphske håndskrift opkaldt efter den svenske rigsantikvar Johan Hadorph, der fik det trykt i 1676. Udgiverne af ''Danmarks gamle Landskabslove'', ([[Gyldendal]] 1933-1961), valgte i stedet at lægge det runeskrevne AM 28,8°,[[Runealfabet|rune]]skrevne [[Codex Runicus]] til grund, da dette blev anset for at være ældst.▼
Næppe meget yngre end den nukendte udgave af Skånske Lov er [[Anders Sunesen]]s parafrase (AS), en i det [[latin]]ske sprog omarbejdet, kommenteret og forklaret udgave af SkL, der med sine lovbegrundelser og retlige definitioner er historikere og retshistorikere til stor hjælp ved forståelsen af de enkelte bestemmelser. Der har været fremsat gisninger om, at den kunne have tjent som lærebog ved undervisningen i domskolen i [[Lund (Sverige)|Lund]]. ▼
CodexManuskriptet Runicus,- somAM 28,8° i dag indgår i[[Arnamagnæanske Samling|Den Arnamagnæanske Samling (AM 28,8°)]] i København, - er også en enestående (og nordisk) lovtekst skrevet med runer. Den der har skrevet lovteksten, har som penneprøve indført, de ældsteældst kendte danske noder, og enmed tilhørende tekst fra en folkevisevisetekst:▼
 
" Drømde mik en drøm i nat, um silki ok ærlik pæl"▼
Ved siden af Skånske Lov benyttedes i senmiddelalderens Skåne en udgave af Valdemars Lov kaldet [[Arvebog & Orbodemål]], der kun indeholdt familie- og arveret (arvebogen) samt to dele med strafferetlige afsnit (orbodemål). I flere håndskrifter efterfølger den Skånske Lov og nævnes da med udtryk som "Konning Woldemars ny loug", "Novella lex scanie regis waldemari", "then loug kong Voldemar gjorde anden tiid" og lignende. Arvebog & Orbodemål er kun overleveret i skånske håndskrifter fra begyndelsen af det 15. århundrede eller senere, men [[Erik Kroman]] formoder, at den må have været kendt i Skåne allerede ved udarbejdelsen af Skånske Lov, eftersom den synes at have præget dennes opbygning. Omvendt blev en række af Skånske Lovs familie- og [[landboret]]lige afsnit optaget i omarbejdet form i den såkaldte Ældre Redaktion af Valdemars Lov, og også i [[Jyske Lov]] er påvirkningen fra Skånske Lov mærkbar. ▼
 
Melodien er siden 1931 blevet brugt som Danmarks Radios første og mest kendte pausesignal.▼
== Skånske Kirkeret og Skånske Stadsret ==▼
 
Siden har [[Erik Kroman]] ved en palæografisk undersøgelse påvist, at det før omtalte  Codex holmiensis. B 74,4°, der også omfatter Skånske Kirkelov, kan være skrevet så tidligt som omkring 1250 (snarere før end efter), hvad der gør det til et af de ældste håndskrifter skrevet på dansk. Det kan bl.a. konstateres, at det er skrevet i overgangen mellem karolingisk og gotisk bogskrift, idet der endnu bruges ę og æ med "hale".▼
Endelig kendes fra østdansk grund [[Skånske Kirkeret]] og [[Skånske Stadsret]] begge nærmest med form af et tillæg til hovedloven. Førstnævnte er en overenskomst mellem [[ærkebiskop Eskil]] og de skånske bønder vedrørende kirkelige forhold og områder, der hørte under den [[kanonisk ret|kanoniske ret]]. Den må være samtidig med [[Sjællandske Kirkeret]], der daterer sig selv 21. juli 1171, idet de to kirkelove i al væsentlighed er ens.▼
 
Codex holmiensis B74,4° falder, som vist af sproghistorikeren Johs.[[Johannes Brøndum-Nielsen]] i to dele, da skriveren har skiftet forlæg et sted først i loven. Den sidste del har et mærkbart ældre og  skånskpræget sprog. Af samme grund har sprogmanden [[Anders Bjerrum]] bygget sin "Grammatik over Skånske Lov : efter B 74" (1966) overefter denne del af håndskriftet.▼
Stadsretten eller "birkeretten", som den kalder sig selv, menes at hidrøre fra [[Lund (Sverige)|Lund]], hvorfra den bredte sig til landskabets øvrige købstæder. Den viser os et nordisk bystyre forholdsvist upåvirket af tysk indflydelse. Der siges således intet om rådet, men alle beslutninger træffes i fællesskab på [[byting]]et. Birkeretten må stamme fra 1200-tallet og fra først af have været affattet på [[latin]], ligesom vore øvrige [[stadsretter]], men kendes ikke desto mindre kun i en dansk oversættelse fra omkr. 1400.▼
 
Fra Skånske Lov kendes også den såkaldte [[skåningestrofen]], de stolte ord på middeldansk:▼
▲== Håndskrifter ==
 
''"Haui that Skanunga ærliki mæn, toco vitar oræt aldrigh æn",'' eller: ''"Sæd er hos skåninger, de ærlige mænd, de tog mod uret aldrig end". ▼
▲Afskrifter af Skånske Lov findes bevaret i adskillige håndskrifter, hvoraf de seks er fra et tidsrum før 1350, hvor sproget er ældre middeldansk. Disse håndskrifter er undersøgt og behandlet flere gange. Den svenske forsker C. J. Schlyter valgte i sin udgave af ''Skånelagen'' fra 1859  som grundtekst ,at bruge Codex holmiensis B 76,4°, også kaldet det hadorphske håndskrift opkaldt efter den svenske rigsantikvar Johan Hadorph, der fik det trykt i 1676. Udgiverne af ''Danmarks gamle Landskabslove'', (Gyldendal 1933-1961), valgte i stedet at lægge det runeskrevne AM 28,8°, Codex Runicus til grund, da dette blev anset for at være ældst.
''▼
 
Denne konstatering af, at skåningene aldrig har tålt nogen uret i deres eget land, er Skånelandenes egentlige valgsprog.▼
▲Siden har Erik Kroman ved en palæografisk undersøgelse påvist, at det før omtalte  Codex holmiensis. B 74,4°, der også omfatter Skånske Kirkelov, kan være skrevet så tidligt som omkring 1250 (snarere før end efter), hvad der gør det til et af de ældste håndskrifter skrevet på dansk. Det kan bl.a. konstateres, at det er skrevet i overgangen mellem karolingisk og gotisk bogskrift, idet der endnu bruges ę og æ med "hale".
 
== Andre skånske love ==
▲Codex holmiensis B74,4° falder, som vist af sproghistorikeren Johs. Brøndum-Nielsen i to dele, da skriveren har skiftet forlæg et sted først i loven. Den sidste del har et mærkbart ældre og  skånskpræget sprog. Af samme grund har sprogmanden Anders Bjerrum bygget sin Grammatik over Skånske Lov efter B 74 (1966) over denne del af håndskriftet.
▲[[Fil:Scania Churchlaw.jpg|thumb|[[Anders Sunesen]]s parafrase af Skånske lov og Skånske kirkelov inklusive [[Skåningestrofen]]<ref>[http://arnamagnaeansk.ku.dk/haandskriftssamlingen/eks/am_37_4to/ Den Arnamagnæanske Samling]</ref>]]
▲Næppe meget yngre end den nukendte udgave af Skånske Lov er [[Anders Sunesen]]s parafrase (AS), en i det [[latin]]ske sprog omarbejdet, kommenteret og forklaret udgave af SkL, der med sine lovbegrundelser og retlige definitioner er historikere og retshistorikere til stor hjælp ved forståelsen af de enkelte bestemmelser. Der har været fremsat gisninger om, at den kunne have tjent som lærebog ved undervisningen i domskolen i [[Lund (Sverige)|Lund]].
 
▲== Anders Sunesens parafrase og= Arvebog & Orbodemål ===
▲Codex Runicus, som i dag indgår i Den Arnamagnæanske Samling (AM 28,8°) i København, er en enestående nordisk lovtekst skrevet med runer. Den der har skrevet lovteksten, har som penneprøve indført, de ældste kendte danske noder, og en tilhørende tekst fra en folkevise:
 
▲Ved siden af Skånske Lov benyttedes i senmiddelalderens Skåne en udgave af Valdemars Lov kaldet [[Arvebog & Orbodemål]], der kun indeholdt familie- og arveret (arvebogen) samt to dele med strafferetlige afsnit (orbodemål). I flere håndskrifter efterfølger den Skånske Lov og nævnes da med udtryk som "Konning Woldemars ny loug", "Novella lex scanie regis waldemari", "then loug kong Voldemar gjorde anden tiid" og lignende. Arvebog & Orbodemål er kun overleveret i skånske håndskrifter fra begyndelsen af det 15. århundrede eller senere, men [[Erik Kroman]] formoder, at den må have været kendt i Skåne allerede ved udarbejdelsen af Skånske Lov, eftersom den synes at have præget dennes opbygning. Omvendt blev en række af Skånske Lovs familieartikler vedrørende 'landboret' - oglandboeren er senere kendt som [[landboretfæstebonde]]lige afsnit- samt slægtsrelationer optaget i omarbejdet form i den såkaldte Ældre Redaktion af Valdemars Lov, og også i [[Jyske Lov]] er påvirkningen fra Skånske Lov mærkbar.
▲" Drømde mik en drøm i nat, um silki ok ærlik pæl"
 
▲=== Skånske Kirkeret og Skånske Stadsret ===
▲Melodien er siden 1931 blevet brugt som Danmarks Radios første og mest kendte pausesignal.
{{Uddybende|Kirkeret}}
{{Uddybende|Birk (retskreds)}}
 
▲Endelig kendes fra østdansk grund [[Skånske Kirkeret]] og [[Skånske Stadsret]] begge nærmest med form af et tillæg til hovedloven. Førstnævnte er en overenskomst mellem [[ærkebiskop Eskil]] og de skånske bønder vedrørende kirkelige forhold og områder, der hørte under den [[kanonisk ret|kanoniske ret]]. Den må være samtidig med [[Sjællandske Kirkeret]], der daterer sig selv 21. juli 1171, idet de to kirkelove i al væsentlighed er ens.
▲Fra Skånske Lov kendes også den såkaldte [[skåningestrofen]], de stolte ord på middeldansk:
 
▲Stadsretten[[Stadsret]]ten eller "birkeretten", som den kalder sig selv, menes at hidrøre fra [[Lund (Sverige)|Lund]], hvorfra den bredte sig til landskabets øvrige købstæder. Den viser os et nordisk bystyre forholdsvist upåvirket af tysk indflydelse. Der siges således intet om rådet, men alle beslutninger træffes i fællesskab på [[byting]]et. Birkeretten må stamme fra 1200-tallet og fra først af have været affattet på [[latin]], ligesom vore øvrige [[stadsretter]], men kendes ikke desto mindre kun i en dansk oversættelse fra omkr. 1400.
▲''"Haui that Skanunga ærliki mæn, toco vitar oræt aldrigh æn",'' eller: ''"Sæd er hos skåninger, de ærlige mænd, de tog mod uret aldrig end".
▲''
 
▲Denne konstatering af, at skåningene aldrig har tålt nogen uret i deres eget land, er Skånelandenes egentlige valgsprog.
 
== Litteratur ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Skånske_Lov"