Blokpolitik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Danmark: Endnu et eksempel på en grøn-blok definition. Kilde følger, når jeg på et tidspunkt er kommet over på en anden platform, hvor jeg kan arbejde reelt med kildeopsætningen Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Blokpolitik''' betegner en [[politik]], som [[politisk parti|partier]] med beslægtede partiprogrammer fører i fællesskab, vendt mod de øvrige partier og ofte med et flertal i [[parlament]]et bag sig.<ref>{{DDO}}. Hentet 25. august 2021.</ref> Begrebet er kendt på dansk i hvert fald siden 1909.<ref>{{ODS}}</ref> Blokpolitikken indebærer, at partierne i parlamentet er opdelt i forskellige blokke eller grupper.<ref>[http://www.ne.se/uppslagsverk/encyklopedi/enkel/blockpolitik Nationalencyklopedin: artiklen ''blockpolitik''. Besøgt 25. august 2021.]</ref>
Muligheden for blokpolitik i hvert enkelt land hænger dermed naturligt sammen med
I [[Frankrig]] har valgsystemet til [[Assemblée Nationale|Nationalforsamlingen]] stimuleret, hvad nogle analytikere betegner som et tobloksystem, hvor de vigtigste partier henholdsvis til venstre og til højre konkurrerer indbyrdes i den første valgrunde om at blive repræsentanten for deres ideologiske gruppe, hvorefter de står samlet i anden valgrunde for at maksimere blokkens samlede repræsentation.<ref>[https://www.britannica.com/topic/election-political-science Eulau, Heinz , Gibbins, Roger and Webb, Paul David. "Election". Encyclopedia Britannica, besøgt 25. august 2021.]</ref>
I [[Sverige]] har der været en lang og stærk tradition for blokpolitik, hvor regeringerne i adskillige årtier fra 1945 til 2014 enten var rent socialdemokratiske eller udelukkende bestod af borgerlige partier.<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/analyse-sverige-paa-vej-vaek-fra-blokpolitik Analyse: Sverige på vej væk fra blokpolitik. Altinget.dk, dateret 13. september 2014.]</ref> Dette ændrede sig dog efter et imponerende valgresultat fra [[Sverigedemokraterna]], som ingen af de traditionelle blokke ønskede at samarbejde med, og derfor ikke kunne anskaffe sig et flertal uden samarbejde over midten.
I [[Norge]] er det politiske spektrum traditionelt som i Danmark delt i en rød blok, ledet af [[Arbeiderpartiet]], og en blå blok ledet af [[Høyre]].<ref>[http://magasineteuropa.dk/vinderen-norske-valg-blokpolitikken/ Og vinderen af det norske valg er… blokpolitikken. Artikel på magasineteuropa.dk, dateret 11. september 2017.]</ref>
Linje 19:
Der er dog ikke fuld enighed om afgrænsningen af de danske politiske blokke. Berlingske medregnede således også [[Stram Kurs]] og [[Borgerlisten (parti)|Borgerlisten]] til Blå Blok,<ref name=berl/> mens partiet Alternativet i 2017 erklærede, at det hverken opfattede sig som medlem af rød eller blå blok, men som tilhørende et tredje, grønt standpunkt og dermed en egen grøn blok.<ref>[https://www.information.dk/indland/2017/01/alternativet-egen-blok Alternativet vil have sin egen blok. Artikel på Information.dk 23. januar 2017.]</ref><ref>[https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10724606/alternativet-opretter-egen-groen-blok-men-gaar-med-i-energiaftale/ Alternativet opretter egen grøn blok men går med i energiaftale. Artikel på jp.dk 29. juni 2018.]</ref> Alternativet, Veganerpartiet og Enhedslisten har f.eks. også i Odense Kommune indgået et valgforbund til kommunalvalget 2021 som en grøn blok.
Danske politologer studerer ofte graden af blokpolitik i Danmark ved at undersøge partiernes afstemningsadfærd ved [[tredjebehandling]] af lovforslag i [[Folketinget]]. Ofte optæller man, hvor mange forslag der er vedtaget af det blokpolitiske flertal, der står bag regeringen, hvor mange der har fået støtte fra mindst et parti, der gerne så regeringen væltet, dvs. forslag med brede flertal bag sig, og
== Referencer ==
| |||