Christian 9.: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) →Ægteskab: Tilføjer km for oplysninger, der er vurderende Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Avanceret redigering fra mobil |
Ramloser (diskussion | bidrag) tilføjer en kilde Tags: 2017-kilderedigering Flertydige links |
||
Linje 45:
== Biografi ==
=== Tidlige liv ===
==== Fødsel og
{{uddybende|De sønderborgske hertughuse}}
[[Fil:Gottorf.jpg|thumb|Prins Christians fødested [[Gottorp Slot]] (2007).]]
Linje 87:
==== Tronfølger ====
[[Fil:Christian VIII af Wilhelm Marstrand.jpg|thumb|upright|left|[[Louise af Hessen-Kassel|Prinsesse Louise]]s morbror, [[Kong Christian 8.]], der under sin regeringstid stod overfor en kompleks [[tronfølge]]krise.]]
I løbet af [[1840'erne]] blev det stadig mere tydeligt, at det [[Danske Monarki]] stod over for en [[tronfølge]]krise. Da [[Kong Christian 8.]] besteg tronen i [[1839]], havde hverken hans søn, [[Frederik 7.|Kronprins Frederik]], eller kongens lillebror, [[Arveprins Ferdinand]], nogle børn, og det virkede efterhånden usandsynligt, at der ville blive født en legitim arving til tronen. Det blev dermed klart, at den regerende danske kongeslægt, den ældste mandlige linje af [[Huset Oldenburg]], var på vej til at uddø. Tronfølgekrisen var et komplekst dilemma, da [[arvefølge]]reglerne i de forskellige dele af det Danske Monarki, [[Kongeriget Danmark]] og de tre [[hertugdømme]]r [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]] ikke var identiske. Muligheden for, at den danske krone kunne blive adskilt fra [[hertugdømmerne]], blev dermed overhængende. <ref>Glenthøj(2014), s. 136f.</ref> Desuden havde de nationalliberale en dagsorden, hvor de toneangivende ønskede en tættere forbindelse mellem Danmark og [[Slesvig]], hvilket især skabte forbitrelse i [[Holsten]].
{{Wikisource|Den souveraine Konge-Lov Underskreven den 14. Novemb. 1665}}<ref>Glenthøj(2014), s. 140.</ref>
Arvefølgereglerne i Kongeriget Danmark var fastlagt i [[Kongeloven]] fra [[1665]], der fastlagde, at tronen blev arvet af [[Frederik 3.]]'s efterkommere i mandslinje. Først i det tilfælde hvor alle efterkommere af Frederik 3. i mandslinjen, inklusive alle mandlige sidelinjer, var uddøde, ville den nærmeste kvindelige arving kunne arve tronen og derefter hendes egne mandlige arvinger.<ref>{{Cite journal|last=Ekman|first=Ernst|date=1957|title=The Danish Royal Law of 1665|url=http://dx.doi.org/10.1086/237987|journal=The Journal of Modern History|volume=29|issue=2|pages=102–107|doi=10.1086/237987|s2cid=145652129|issn=0022-2801|via=}}</ref> I de tyske hertugdømmer var arvefølgereglerne også begrænset til efterkommere i mandslinje men var til gengæld ikke begrænset til Frederik 3.'s efterkommere. Da der eksisterede flere mandlige sidelinjer af Huset Oldenburg, der imidlertid ikke nedstammede fra Frederik 3., opstod muligheden for, at arvefølgen kunne gå forskellige veje i kongeriget og hertugdømmerne.
{{Wikisource|Thronfølgelov for det Danske Monarkie af 31te Juli 1853}}
I [[1851]] anbefalede den [[Rusland|russiske]] kejser, at prins Christian rykkede frem i den danske arvefølge. I [[1852]] tilsluttede [[stormagt]]erne sig dette ved [[London-protokollen|den anden London-protokol]], der blev underskrevet af [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Rusland]], [[Preussen]] og [[Østrig]] den [[8. maj]] [[1852]], samt ratificeret af Danmark og [[Sverige]]. Den fastslog, at det [[Danske Monarki]] bestod af [[Kongeriget Danmark]] med [[hertugdømme]]rne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Hertugdømmet Lauenburg|Lauenborg]], og at prins Christian skulle arve den danske trone. Denne protokol forudsatte en ændring af [[Tronfølgeloven]], som blev vedtaget af [[Rigsdagen|den danske rigsdag]] og underskrevet af [[Frederik 7.]] den [[31. juli]] [[1853]], hvorved Christian blev tronfølger i det samlede danske monarki, når [[Frederik 3.]]s mandlige linje måtte uddø. Som tronfølger fik han titlen ''Prins til Danmark'' og [[Rangfølge|rang]] af Højhed.
I virkeligheden var det prins Christians hustru, [[Louise af Hessen-Kassel]], der som niece til [[Christian 8.]] og kusine til Frederik 7. havde arveret til
=== Regeringstid ===
| |||