Langtidshukommelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m tilføjer Kategori:Hukommelse |
Revision af langtidshukommelsen |
||
Linje 1:
'''Langtidshukommelse''' er den del af [[hukommelse]]n, der lagrer minder i længere tid. Mens [[korttidshukommelse]]n rummer ting, der er sket
Uden langtidshukommelsen er det ikke muligt at erindre og at forstå omverdenen, og i den forbindelse vil det blandt andet ikke være muligt at forstå hvad andre mennesker siger og at forstå hvordan objekter bør anvendes. Eksempelvis vil man uden langtidshukommelsen ikke være i stand til at forstå hvad tallerkener og bestik bruges til, og derfor vil man være ganske fortabt i mange hverdagssituationer<ref name=":0">"Kognitionspsykologi", kapitel 5, Maria Nordfang og Simon Nørby (2017)</ref>.
Til trods for forskellige opfattelser af forbindelsen mellem de to hukommelser inden for den [[Kognitiv psykologi|kognitive psykologi]], er det rimeligt at sige{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}, at intet kan optages i langtidshukommelsen uden at have været forbi korttidshukommelsen.▼
▲Til trods for forskellige opfattelser af forbindelsen mellem de to hukommelser inden for
== Tilegnelse, opretholdelse af information og hentning ==
* Den semantiske hukommelse er den viden, vi har om virkeligheden.([[Semantik]] er læren om ords betydning). Begrebslig viden (som "en hest er et dyr") og vores faktiske viden om den måde, hvorpå verden er indrettet, falder inden for denne hukommelsestype. ▼
Indenfor langtidshukommelsen skelnes der typisk mellem tre stadier:
'''Tilegnelse''' (encoding)
* Den episodiske hukommelse er hukommelsen for vores personlige minder. Fx en bestemt eksamen eller et bestemt møde.{{kilde mangler|dato=juni 2016}}▼
I dette stadie opfattes og gemmes oplevelser i langtidshukommelsen
De to hænger uløseligt sammen. Vi har nok meget semantisk viden fra praktiske oplevelser, hvor den først lagres i den episodiske hukommelse og siden i den semantiske.{{kilde mangler|dato=juni 2016}}▼
'''Opretholdelse af information''' (storage)
Dette stadie indebærer, at en oplevelse lagres i hukommelsen i en periode. Dette omtales også som konsolidering eftersom, at bestemte processer skal foregå før en oplevelse kan lagres forholdsvis stabilt.
'''Hentning''' (retrieval)
Hentning indebærer, at lagret information findes frem igen. Dette stadie omtales også som genkaldelse på trods af, at genkaldelse blot er én af flere typer hentning.
Disse tre stadier er tæt relaterede. Eksempelvis forudsætter hentning af en erindring fra langtidshukommelsen også at denne erindring er blevet opretholdt over tid<ref name=":0" />.
== Deklarativ og nondeklarativ viden ==
Langtidshukommelsen består af kvalitativt forskellige delsystemer, hvor formålet med de enkelte delsystemerne er forskelligt.
Overordnet består langtidshukommelsen af forskellige typer hukommelse med forskellige formål. I denne forbindelse har mennesket deklarativ og nondeklarativ viden.
==== Deklarativ viden ====
Deklarativ viden, også kaldet eksplicit viden, er bevidst viden, som kan sættes på ord. Denne type viden gør, at der kan skabes mening i oplevelser af omgivelserne via eksempelvis forståelse af sprog og klassificering af fysiske objekter. Denne type viden er blandt andet med til at danne grundlag for identitet og selvforståelse og for social interaktion. Faktorer som dyb bearbejdning og testning har afgørende betydning for skabelse af deklarativ langtidshukommelse<ref name=":0" />.
Ifølge psykologen Endel Tulving består den deklarative hukommelse af episodisk og semantisk hukommelse.
▲* <u>Den semantiske hukommelse</u> er den viden, vi har om virkeligheden.([[Semantik]] er læren om ords betydning). Begrebslig viden (som "en hest er et dyr") og vores faktiske viden om den måde, hvorpå verden er indrettet, falder inden for denne hukommelsestype.
▲* <u>Den episodiske hukommelse</u> er hukommelsen for vores personlige minder. Fx en bestemt eksamen eller et bestemt møde.
▲
==== Nondeklarativ viden ====
Nondeklarativ viden, også kaldet implicit viden, er ikke-bevidst handlingsorienteret viden, som er svært at beskrive via ord. Der findes flere former for nondeklarativ viden. Heriblandt er der procedural hukommelse, som indeholder måden vi gør ting og handler.
Indenfor nondeklarativ viden skelnes der mellem:
* <u>Procedural hukommelse</u> indebærer viden om hvordan handler udføres- Eksempelvis hvordan man kører bil.
* <u>Priming</u> betyder meningsmæssig påvirkning. Priming optræder eksempelvis når præsentationen af en stimulus påvirker reaktionen på en efterfølgende stimulus.
* <u>Klassisk betingning</u> optræder, når en oprindelig neutral stimulus knyttes til en bestemt reaktion eller adfærd.
* <u>Nonassociativ læring</u> består af flere undertyper. Heriblandt findes tilvænning til en bestemt påvirkning, som eksempelvis at vænne sig til en lyd, som indledningsvist var forstyrrende.
Alle disse hukommelsestyper er ifølge Squire (2004) lokaliseret bestemte steder i hjernen<ref name=":0" />. Sammenhængen mellem hukommelsestype og lokation i hjernen kan ses på figur (?).
== Glemsel og erindringer ==
'''Glemsel''' kan både ses som et hovedsageligt passivt fænomen og som styret af målsætninger og værdier. Dette afhænger af, om glemsel ”bare forekommer” eller om det er baseret på bevidste og motiverede processer. Et eksempel på glemsel som passivt fænomen er, hvis man glemmer hvad man læste i en historiebog dagen forinden. Glemsel som et aktivt fænomen kan være, hvis man ønsker at glemme en distraherende og ubehagelig erindring, som da man kom til at falde i bussen.
'''Erindringer''' opleves i dagligdagen som eksakte kopier af den forhenværende realitet som gav anledning til dannelsen af den pågældende erindring. Erindringer er i høj grad påvirket af en persons sindstilstand, som indebærer individets forventninger, målsætninger og følelser, og af denne grund er disse faktorer medbestemmende for hvad der huskes. <ref name=":0" />
| |||