Stråling: Forskelle mellem versioner

ku om gammastråling </ref> "Hvis der er mere energi i atomet, end det behøver for at binde partiklerne i kernen. Atomkernen kan komme af med den overskydende energi ved at udsende det i form af lys med en bølgelængde, der gør, at man kalder det gammastråling.  En kerne, der henfalder via et gammahenfald, bliver altså ikke til et andet grundstof, den afgiver blot overskydende energi." gamastråling har bølgelængder på mindre end 10pm (picometer = <math>10^{-12}</math>meter).

Røntgenstråling er navngivet efter fysikeren [[Wilhelm Conrad Röntgen]]. Han opdagede røntgenstråling i [[1895]] ved et tilfælde under et eksperiment med vakuumkamre. Røntgenstråling er, ligesom lys, elektromagnetisk stråling og består af fotoner med bølgelængder i den ikke synlige del af spektret (0,01nm01&nbsp;nm – 10nm10&nbsp;nm).<ref>https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roentgenstraaling/

ku om røntgenstråling </ref>

større eksponering til røntgenstråling kan give kraft om mange år ifølge sundhed.dk<ref>https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/undersoegelser/undersoegelser/straaling/roentgenstraaler-og-risici/</ref>. idagi dag bliver denne stråling brugt til fx [[Computertomografi|CT-skanning]] i [[Sundhedsvæsen|sundhedsvæsnet]] som et redskab til bedre at kunne stille dianoser.

* UV-B fra 315 &nbsp;nm til 280 [[Nanometer|nm]],

synligt lys er også en del af spekteret det går fra 380 &nbsp;nm til 760 &nbsp;nm og består af blå, rød og grønt "lys". det vil sige det er den måde lysrecepterne opfanger den bølgelængde. det er også derfor man ikke finder [[magenta]] på spektret det er fordi farven "ikke findes" det kan kun lade sig gøre ved at de blå og røde reseptore i dine øjne bliver stimuleret samtidig og derfor skaber farven [[magenta]].

infrarød stråling (IR) har bølgelængden ca. 0,7 μm til ca. 1 &nbsp;mm. denne strålingstype bruges til mange forskellige ting men nok den mest kendte funktion af IR er i fjernbetjeninger. her blinker en infrarød diode til at transmittere data. IR bruges også i infrarøde kameraer.<ref>https://denstoredanske.lex.dk/infrar%C3%B8d_str%C3%A5ling

den store danske om infrarødstråling </ref>

radiobølger har en bølgelængde fra ca. 3mm til 100km100&nbsp;km. dette er den mindst energiholdige strålingstype og også den med længst bølgelængde og bliver brugt til at transmittere radiobølger.<ref>https://denstoredanske.lex.dk/radiob%C3%B8lger

[[Alfastråling]] opstår ved, at et ustabilt [[grundstof]] udsender en heliumkerne. Denne kerne vil så blive sendt ud med ca. 19.000 &nbsp;km/s, og når der er en strøm af heliumkerner fra grundstofferne, kalder man dem for alfastråling. Alfapartiklerne der bliver udsendt har energier på 4-9 MeV (mega-electronvold), hvilket svarer til at de bevæger sig 0,05 gange lysets hastighed. For at en partikel skal slippe fri fra kernen, bliver den nødt til at have en større energi end den potentielle kraft. Det er ligesom når et rumskib skal ud af [[jordens atmosfære]], de skal også have nok kraft til at komme ud af den.

[[Betastråling]] kan ske på to måder. Den første måde er når en [[neutron]] bliver omdannet til en proton, ved udsendelse af en elektron. Den anden måde er ved at en proton bliver omdannet til en neutron ved udsendelse af en positron. Betastråling er [[elektroner]] eller positroner der bliver udsendt med en høj hastighed fra [[atomkernen]] i et grundstof. Cæsium <math>Cs_{55}^{137}</math> kan blive til <math>Ba_{56}^{137}</math> fordi der er blevet udsendt en elektron. Da cæsium er i en højere energi tilstand vil den henfalde til en kerne der har lavere masse. Cæsium skrives normalt <math>Cs_{55}^{132}</math> men for at den skal kunne afgive en betapartikel skal den være ustabil og det vil sige at den er radioaktiv. Betastråling kan være farligt selv uden for kroppen selvom strålingen kun bevæger sig et par millimeter ind i kroppen. Betapartikler bevæger sig typisk også 10 gange længere end en alfapartikel. Betapartikler bevæger sig med 300.000 &nbsp;km/s.