Naturfarvning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
HRoued (diskussion | bidrag) m tilføjet billede |
m Typo fixing, typos fixed: idag → i dag ved brug af AWB |
||
Linje 1:
[[File:Kåre Johannessen.JPG|thumb|[[Kåre Johannessen]]s rekonstruerede [[middelalder]]dragt er farvet med plantefarver på [[Middelaldercentret]].]]
'''Naturfarvning''' er farvning med naturlige [[farvestof]]fer, udvundet af f.eks [[plante]]r, [[svamp]]e og [[insekt]]er. Processen er forskellig alt efter, hvad der farves med og hvad der farves på. Planter og svampe skal indsamles når mængden af farvestoffer er størst, nogle har dog godt af at tørre før brug.
Naturfarvning har været den primære måde at farve klæde på frem til man begyndte at opfinde syntetiske farvestoffer i midten af [[1800-tallet]].
Der er gjort [[arkæologi]]ske fund fra [[neolitikum]] der beviser at tekstilfarvning helt tilbage til denne periode. I [[Kina]] har farvning med planter, [[bark (plantedel)|bark]] og insekter sporet tilbage mere end 5.000 år siden.<ref>{{cite book |last= Goodwin |first= Jill |title= A Dyer's Manual |year= 1982 |publisher= Pelham |page=11 |isbn= 0-7207-1327-7}}</ref> I Danmark kender vi til fund af farvede tekstiler allerede fra den tidlige [[jernalder]]. Analyser af tekstiler fra for eksempel [[moselig]] fra denne periode giver en ide om ganske farvestrålende tøj. Farverne blev hentet i naturen eller købt dyrt på et af tidens markeder i f.eks. [[Ribe]], [[Birka]] eller [[Hedeby]].<ref name="G-uld">Anne Støvlbæk Kjær & Louise Schelde Jensen (2015) En farverig verden - Plantefarvning, farverne og håndværket, G-uld</ref>
I 1600 og 1700-tallet blev der stadig farvet stof på landet, hvorfra vi kender flere farvebøger med opskrifter. Men de mere krævende metoder blev samlet hos by-farveren hvor hjemmevævede stoffer kunne indleveres. Den bevarede [[Farvergård (Ebeltoft)|farvergård i Ebeltoft]] er
I 1970'erne blev det populært at farve [[Strikkegarn|garn]] med planter. I moderne tid bliver naturfarvning særligt brugt til tekstiler der skal vise særlige [[økologi]]ske hensyn, [[selvforsyning]] eller i forbindelse med [[reenactment]]. Mange reenactorer går op i, at deres tøj er farve på samme måde, som man gjorde i perioden der reenactes. Visse [[Museum|museer]] benytter også naturfarvning til deres dragter i forbindelse med [[living history]]. Dette inkluderer bl.a. [[Middelaldercentret]] ved [[Nykøbing Falster]], der har et farveri<ref>{{cite web | url=http://www.middelaldercentret.dk/Ommiddelaldercentret/farverhus.html | title=Farverhuset | publisher=Middelaldercentret | accessdate=2014-03-30 | archive-date= 5. december 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20141205121758/http://www.middelaldercentret.dk/Ommiddelaldercentret/farverhus.html | url-status=yes }}</ref> samt en gruppe dedikeret til plantefarvning.<ref>{{cite web |url=http://guldborgsundgildet.dk/ViewSubPage.aspx?id=7 |title=Farverlauget |publisher=Guldbogsund Gildet |accessdate=2014-05-10 |archive-date= 6. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141006162710/http://guldborgsundgildet.dk/ViewSubPage.aspx?id=7 |url-status=yes }}</ref>
Linje 15:
[[File:Natural dye colour wheel.jpg|thumb|Farvehjul med naturfarvet uldgarn I 2011]]
[[File:Dyeing experiments with madder.jpg|thumb|Uld garn farvet med krap]]
Adskillige danske planter egner sig til at indsamle og farve med.
*Gule farveplanter: [[Rejnfan]], [[birk]]eblade, [[Farve-Reseda]]
Linje 23:
== Svampefarve ==
Det er ikke alle svampe der indeholder farvestoffer der kan bruges til at farve med. Det er kun få, ud af de mange Danske svampe, vi kan bruge til formålet. Til gengæld kan man, hvis man er heldig, udvinde nogle yderst smukke røde, orange og gule farver som er svære at frembringe med planter.
*[[Sortfiltet Netbladhat]] – ''giver en grøn farve (lilla hvis man syrner farvebadet).''
| |||