Fortæller (litteratur): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ændrede 1 ud af 1 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
Ramloser (diskussion | bidrag) →Jeg-fortælleren: tilføjer kilde Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 13:
=== Jeg-fortælleren ===
Normalt anvendes begrebet [[jeg-fortæller]] om den, der åbenlyst både fortæller og er en del af handlingen. Men også personfortæller eller personbunden fortæller benyttes.<ref> Jf. (Pico Stæhr, s. 27)</ref> Det kan stadig være en registrerende fortæller, men nu i en åben rolle. Denne fortællertype kan træde ind i handlingen som tilskuer og træde ud igen uden at have registreret alle relevante fakta. Læseren må acceptere, at denne fortællertype ikke er helt troværdig på grund af sin begrænsede indsigt eller langsomme opfattelsesevne.<ref> En sådan fortæller er Dr. Watson hos [[Arthur Conan Doyle]].</ref> Et velkendt og effektivt forfattertrick består i at sende fortælleren ud at rejse, netop når der sker en vigtig begivenhed.
Den registrerende fortællers pålidelighed kan understreges ved at anvende dagbogsformen, som forventes at vise det oplevede forløb. Det er normalt ikke ”tilladt” direkte at lyve om faktiske hændelser i en [[dagbog]], hvorimod læseren må acceptere, at selvbedrag kan forekomme.<ref> En fortæller, der lider af selvbedrag, findes i [[Sildig Opvaagnen]] af [[Steen Steensen Blicher]].</ref>
En særlig effekt opstår, når fortælleren betjener sig af [[Bevidsthedsstrøm|indre monolog]]. I denne fortælleform kan begivenheder, overvejelser, følelser udtrykkes i samspil med og modspil mod hinanden.<ref>
=== Fortællinger i 2. person ===
| |||