Galen: Forskelle mellem versioner

Et pestudbrød i det østlige Middelhav fik mange grækere til at udvandre til Rom. Det medførte bl.a. at der blev oprettet en lægeskole efter græsk forbillede i byen; her fik romerne indblik i den græske medicinske tradition. <ref>{{Cite web |url=http://farmakonom.dk/Nyt/Fagbladet/Artikler/Diverse%20artikler/2006_04%20Fra%20tro%20til%20videnskab.aspx |title=Karoline Lawætz; Fra tro til videnskab |access-date=22. januar 2008 |archive-date=19. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110519102410/http://www.farmakonom.dk/Nyt/Fagbladet/Artikler/Diverse%20artikler/2006_04%20Fra%20tro%20til%20videnskab.aspx |url-status=yes }}</ref> Og i [[162]] flyttede også Galen til [[Rom]] og begyndte at undervise, skrive og udføre offentlige demonstrationer af sin anatomiske lærdom. Han opnåede hurtigt ry som en meget erfaren læge, og han tiltrak mange patienter; en af dem var [[consul|konsulen]] [[Flavius Boethius]], der introducerede ham til det [[Romerske kejsere|kejserlige]] [[hof]]. Han blev kort efter udnævnt som livlæge for [[Marcus Aurelius]]. På trods af sin stilling ved hoffet undgik han at benytte [[latin]], men foretrak at tale og skrive sit [[modersmål]]. Græsk var udbredt i den meget kosmopolitiske by Rom. Den berømte læge kom til også at behandle prominente personer som [[Lucius Verus]], kejser [[Commodus]] og [[Septimius Severus]]. Alligevel vendte han i [[166]] tilbage til Pergamon for igen at bosætte sig i Rom fra [[169]]; denne gang til sin død.

 

 

På baggrund af en notits i ''[[Suda]]s'' lexicon fra [[10. århundrede]] er Galens dødsår blevet fastsat til år [[200]]. Nogle moderne forskere har imidlertid i hans bevarede tekster fundet tegn på, at han skrev noget af det i [[207]]. Hans dødstidspunkt kan endda have været så sent som [[216]].<ref>{{Cite journal

| date = maj 1973

| url = http://links.jstor.org/sici?sici=0009-8388%28197305%292%3A23%3A1%3C158%3ATCOGEC%3E2.0.CO%3B2-S

[[Fil:Pergameni De Hippocratis et Platonis V00034 00000006.tif|thumb|''Pergameni De Hippocratis et Platonis decretis''.]]

Galen anså selv sit arbejde som en fuldstændiggørelse af arven fra [[Hippokrates]], og byggede videre på [[humoralpatologi]]en, dvs. den gamle lære om de fire kropsvæsker blod, slim, sort galde og gul galde. Han beskrev sygdom som en ubalance i disse væsker, og han mente derfor, at tapning af blod kunne genskabe balancen. Galens idé om udstrakt brug af [[åreladning]] som behandling for næsten alle lidelser forblev meget indflydelsesrig til det [[19. århundrede]]. Han er også kendt for princippet ''contraria contrariis'', altså det modsatte af [[homøopati]]ens ''similia similibus curentur''. Galen mente, man bekæmper sygdom med det modsatte, mens homøopaterne stimulerer til helbredelse med det, der ligner. <ref>https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-1998-21/id141407/sec5 4.5.1</ref>