Julemiddag: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sproglig rettelser, enkelt tilføjelse.
Omskrevet beskrivelse af middagen, så den indsatte kilde-efterspørgsel af påstand forhåbentlig ikke er nødvendig. Jeg har forsøgt at undgå påstande, og skrive og den bredest mulige valg af sammensætninger - nye som gamle - jeg kender til. Dog stadig uden kilde for selve beskrivelsen.
Linje 15:
<div align="right">([http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=krogn2001112502 Fra Kalliope])</div></blockquote>
 
== Typisk sammensætning ==
Mange danske familier er i dag, som hos Peters familie, gået over til [[gåsesteg]] eller [[andesteg]], gerne med fyld af æbler og svesker {{kilde mangler|dato=november 2021}}. Tilbehøret er til gengæld stadig det samme: hvide og brunede kartofler, opbagt skysovs, rødkål og syltetøj. I nogle familier gives der også [[waldorfsalat]] til stegen.
Mange danske familier vælger i dag mellem [[flæskesteg]], [[andesteg]] og i mindre grad gåsesteg til hovedret. Fjerkræs-stegene tilberedes gerne med fyld, såsom æbler og svesker, muligvis krydret med appelsin. Appelsin indgår i meget julebag og -spise da den traditionelt kun ankom til Danmark og befolkningen efter høsten sydpå, altså netop i det sene efterår og til jul. Flæskestegen tilberedes med grisen hud på stegen - et dansk unikum - der skæres i ½-1 cm strimler, saltes og muligvis krydders med [[Ægte laurbær|laurbærblade]] samt [[Kryddernellike|nelliker]], og tilberedes stadig på stegen i ovn, hvor [[Flæskesvær|flæskesværene]] bliver sprøde, og anses som delikatesse delen af stegen.
 
Formaden er efterhånden gået af mode og i stedet er dessert indført. [[Dessert]]en er som regel [[risalamande]] med lun [[kirsebær (frugt)|kirsebærsovs]], som en slags erstatning for den gamle tradition med [[risengrød]], hvor risengrøden tidligere var en traditionel formad, som nogle stadig holder ved og igen nogle servere risalamanden som formad - eller snarer [[forret]] - på grund af detteden tidligere tradition for formad. TilFor madenbegge fårretter deer flestedet [[rødvin]]udbredt at putte en mandel i, ogder børneneholdes drikkerskjult. Den som finder mandlen vinder typisk [[sodavandMandelgave|mandelgaven]], der traditionelt var en marcipangris, men kan være en vilkårlig gave. Mandlen holdes skjult ved at smutte skinnet af nødden, så den er hvid som retten selv. For at udfordre dem som spiser med, er det udbredt også at tilsætte finthakkede smuttede mandler i retten, hvor den fine hakning gør at ingen af disse mandler kan kvalificere den som finder dem som vinder, da de ikke er intakte.
 
Til maden er der større forskel på, hvad der bliver serveret at drikke. Traditionelt har det været meget udbredt med mørkt [[øl]], gerne stærk. I dag drikkes der også almindelig øl som pilsner til maden, og det er blevet udbredt at drikke [[rødvin]] til hovedretten i stedet. Der er ligeledes stor forskel på, hvad der serveres til børn. Alt fra moderne [[sodavand]], til traditionelle [[Saftevand|bærsafte]] og netop mørkt øl. For det mørke øl til børn gælder det dog er det ikke er en stærk, da børn ikke kan tåle sammen alkohol mængde som voksne. Til børn er derfor netop de såkaldte [[nisseøl]] udbredte, der stadig er en fyldig og sød øl, men i stedet for stærk er de typisk med en svag alkoholpromille på 1,7%. Til desserten er der en endnu større variation af drikkelse, da desserten i sig selv er nyere påfund. De traditionelle danske [[Kirsebærvin|kirsebærvine]] er en brugt kombination til risalamanden. Traditionelt har nogen serveret en form for [[digestif]] drink, heriblandt [[te]] med [[Rom (spiritus)|rom]].
 
Middagen er omgærdet af mange, faste regler, som man lægger megen vægt på at få overholdt i den enkelte familie. Der er forskrifter for, hvornår den skal spises – gerne før dansen om juletræet og gaveoppakningen, selvom der kan være undtagelser i familier med utålmodige og trætte småbørn. Der er også grænser for, hvor længe man må sidde over middagen og der er usagte regler for, hvor mange gange, man byder fade og skåle rundt (for det meste 2 gange), og man ser skævt til den, der ikke tager af det hele, eller som forsyner sig for grådigt. I nogle familier skal opvasken være til side, før man kan gå i gang med dansen om juletræet; men i andre kan den godt vente, indtil børnene er stillet tilfredse.
Line 30 ⟶ 33:
'''Mandlen''' som bliver tilsat risalamanden eller risengrøden med legen til følge, er en tradition der bredte sig fra [[Christian 3.]]<nowiki/>s hof, der netop puttede en mandel i risengrøden. Koncepted importerede kongen fra den [[Frankrig|franske]] tradition, der kendes fra 1500-tallet hvor en [[bønne]] blev tilsat en [[kage]]. Den franske tradition og kage kaldes for ''galette des rois.''
 
'''Brunede kartofler''' bredte sig i Danmark som er folkelig erstatning for de brunede [[Kastanje|kastanjer]], der blev spist af overklassen. Selvom dedet spiselige kastanje træ blev importeret i 1740'erne, var det i lang tid stadig inen dyr spise for de få. At brune kartofler var ifor almindelig folk indenfor økonomisk rækkevide,. selvom sukkerDog var sukker en dyr importvare indtil [[Sukkerroe|sukkerroens]] udbredelse i begyndelsen af 1900-tallet, og den skulle før sukkerroen købes i dyre domme på et af datidens apoteker.
 
'''And- og flæskesteg''' er i dag ofte et valg mellem den traditionelle flæskesteg, og den mindre fede andesteg. Men ingen af delene blev serveret for 200 år siden, og på den tid var det for overklassen moderne at spise gåsesteg. Mere udbredt var det med fisk, mere tilfældig kød og for de der havde råd til det en vilkårlig steg.