Julemiddag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Alseimik (diskussion | bidrag) m sproglige rettelser, flere billeder. Ingen billeder for steg af and eller gås blev fundet. |
Alseimik (diskussion | bidrag) m →Typisk sammensætning: Fandt kilde for populariteten af de forskellige stege. |
||
Linje 17:
== Typisk sammensætning ==
[[Fil:Flaeskesteg med svaer.jpg|thumb|En tilberedt flæskesteg med saltede flæskesvær og enkelte laurbærblade. Stanniol og kartofler bruges til at niveller stegen, så sværen nemmere bliver sprød samtidigt.]]
Mange danske familier vælger i dag mellem [[flæskesteg]], [[andesteg]] og i mindre grad gåsesteg og kalkun til hovedret. I 2011 blev det fundet at and var det mest populære efterfulgt af flæskesteg, kun omkring 8% og 7% spiste gås og kalkun henholdsvis<ref>https://politiken.dk/mad/madnyt/art5479169/36-millioner-danskere-spiser-and-juleaften</ref>. Fjerkræs-stegene tilberedes gerne med sødt fyld, såsom æbler og svesker, muligvis "krydret" med appelsin. Appelsin indgår i meget julebag og -spise da den traditionelt kun ankom til Danmark og befolkningen efter høsten sydpå, altså netop i det sene efterår og til jul, og i dag er der stadig sæson for de økologiske, som er de eneste, hvor skrællen kan bruges. Flæskestegen tilberedes med grisens hud på stegen - et dansk unikum - der skæres i ½-1 cm strimler, saltes og muligvis krydders med [[Ægte laurbær|laurbærblade]] samt [[Kryddernellike|nelliker]]. Den tilberedes stadig på stegen, i ovn, hvor [[Flæskesvær|flæskesværene]] bliver sprøde, og anses som delikatesse-delen af stegen.
Formaden er efterhånden gået af mode, og i stedet er dessert indført. [[Dessert]]en er som regel [[risalamande]] med lun [[kirsebær (frugt)|kirsebærsovs]], som en slags erstatning for den gamle tradition med [[risengrød]], hvor risengrøden tidligere var en traditionel formad, som nogle stadig holder ved og igen nogle servere risalamanden som formad - eller snarer [[forret]] - på grund af den tidligere tradition for formad. For begge retter er det udbredt at putte en mandel i, der holdes skjult. Den som finder mandlen vinder typisk [[Mandelgave|mandelgaven]], der traditionelt var en marcipangris, men kan være en vilkårlig gave. Mandlen holdes skjult ved at smutte skinnet af nødden, så den er hvid som retten selv. For at udfordre dem som spiser med, er det udbredt også at tilsætte finthakkede smuttede mandler i retten, hvor den fine hakning gør at ingen af disse mandler kan kvalificere den som finder dem som vinder, da de ikke er intakte.
[[Fil:Risengrød (34709844090).jpg|thumb|Risengrød, serveret med traditionel kanelrørt sukker med smørklat i midten.]]
Til maden er der større forskel på, hvad der bliver serveret at drikke. Traditionelt har det været meget udbredt med mørkt [[øl]], gerne stærk. I dag drikkes der også almindelig øl som pilsner til maden, og det er blevet udbredt at drikke [[rødvin]] til hovedretten i stedet. Der er ligeledes stor forskel på, hvad der serveres til børn. Alt fra moderne [[sodavand]], til traditionelle [[Saftevand|bærsafte]] og netop mørkt øl. For det mørke øl til børn gælder det dog at det ikke er en stærk, da børn ikke kan tåle sammen alkohol mængde som voksne. Til børn er derfor netop de såkaldte [[nisseøl]] udbredte, der stadig er en fyldig og sød øl, men i stedet for stærk er de typisk med en særlig svag alkoholpromille på 1,7%. Til desserten er der en endnu større variation af drikkelse, da desserten i sig selv er nyere påfund. De traditionelle danske [[Kirsebærvin|kirsebærvine]] er en brugt kombination til risalamanden. Traditionelt har nogen serveret en form for [[digestif]] drink, heriblandt [[te]] med [[Rom (spiritus)|rom]] for overklassen samt gløgg.
Middagen er omgærdet af mange, faste regler, som man lægger megen vægt på at få overholdt i den enkelte familie. Der er forskrifter for, hvornår den skal spises – gerne før dansen om juletræet og gaveoppakningen, selvom der kan være undtagelser i familier med utålmodige og trætte småbørn. Der er også grænser for, hvor længe man må sidde over middagen og der er usagte regler for, hvor mange gange, man byder fade og skåle rundt (for det meste 2 gange), og man ser skævt til den, der ikke tager af det hele, eller som forsyner sig for grådigt. I nogle familier skal opvasken være til side, før man kan gå i gang med dansen om juletræet; men i andre kan den godt vente, indtil børnene er stillet tilfredse.
| |||