Jødedom: Forskelle mellem versioner

'''Jødedommen''' er [[jøder]]s traditionelle [[religion]] og [[kultur]] og den ældste af de tre store [[monoteisme|monoteistiske]] verdensreligioner. Centralt i jødedommen står en række hellige skrifter, væsentligst jødedommens hellige bog, [[Tanakh]], og dernæst [[Talmud]]. Jødedommen praktiseres over hele verden af ca. 14 mio. mennesker, heraf flest i [[Israel]] (ca. 6 mio.) og [[USA]] (ca. 5 mio.). I [[Danmark]] bor ca. 6.500 jøder. Dette talDet indikerer, at ca. 0,2% af verdens befolkning er jøder. [[Kristendom]], [[islam]] og en række andre religioner sporer alle deres forhistorie tilbage til jødedommens tidlige former. Jødedommen er en såkaldt "etnoreligiøs" religion. DetteDet indebærer traditionelt at børn født af en jødisk mor betegnes som værende jøder. Herudover tælles også folkdem, der har konverteret til jødedommen. I de officielle statistikker regnes almindeligvis kun med personer, der selv betegner sig som jøder, hvad enten de praktiserer religionen eller ikke.

Jødedommen er en monoteistisk religion og lærer som sådan, at der kun er én [[Gud (monoteistisk)|Gud]], [[tetragrammaton|Jahve]] som alene er tilbedelsesværdig. Denne Gud er almægtig, alvidende og evig, og har åbenbaret sig selv for det jødiske folk som beskrevet i de jødiske hellige skrifter, ifølge hvilke han også udvælger netop dette folk som sit eget og forsyner dem med en serie på [[613 Bud|613 påbud og forbud]], de såkaldte ''mitzvot'', hvis overholdelse er central i jødisk religion. Denne Gud må ikke afbildes, og hans navn må ikke udtales. I de jødiske hellige skrifter forekommer hellignavnet [[JHVH]] (''tetragrammet''), hvilket ved højtlæsning erstattes med ''adonai'' (Herren), ''hashem'' (Navnet) eller lign.

Som centrum for det jødiske religiøse og kulturelle liv står [[synagoge]]rne som [[forsamlingshus]]e for den jødiske menighed, hvor også den jødiske gudstjeneste afholdes hver [[sabbat]]. En ligeledesanden central rolle spilles afspiller [[rabbiner]]e, religiøse lærde, der er uddannet i jødisk tradition og lov, og som ofte fungerer som overhoveder for individuelle menigheder.

Slægten og familien spiller en overmåde vigtig rolle i såvel de jødiske forestillinger som i den konkrete levevis. Ved [[bryllup]]sritualet i synagogen forenes parret under en [[baldakin]] (''chuppah''), som opstilles i synagogen. Parret vies på grundlag af de samme gammeltestamentlige tekster som også bruges i den kristne kirke, dog oftest i en anden redaktion og oversættelse. Vielsen kan i princippet ophæves igen i henhold til særlige religiøse kontrakter, som kan udarbejdes af parterne og rabbineren, dvs. den jødiske religiøse specialist og lovkyndige, der bestyrer menighedens liv.