|
I hele Edvards tid som konge blev riget regeret af en formynderregering, fordi han aldrig nåede myndighedsalderen. Regeringen blev fra [[1547]] til [[1549]] ledet af hans morbror, [[Edward Seymour|Edward Seymour, 1. hertug af Somerset]], og fra [[1550]] til 1553 af [[John Dudley|John Dudley, 1. jarl af Warwick]], der i [[1551]] blev 1. hertug af Northumberland.
Edvards regeringsperiode var præget af økonomiske problemer, militær tilbagetrækning fra [[Skotland]] og [[Boulogne-sur-Mer]] og sociale uroligheder, der i [[1549]] blevbrød ud i egentlige optøjer og oprør. Det var også i løbet af Edvards regeringstid, at den anglikanske kirke blev omformet til en egentlig protestantisk kirke.<ref name =MacPr>Artiklen følger et flertal af historikere, der bruger betegnelsen "protestantisk" for den engelske kirke som den så ud ved slutningen af Edvards regeringsperiode. Et mindretal foretrækker betegnelsen "evangelisk" eller "ny". Iflg. dette mindretal, som udtrykt af Diarmaid MacCulloch, er det "prematurt at bruge betegnelsen 'Protestant' på den engelske reformbevægelse i Henrik 8.'s og Edvard 6.'s regeringsperioder, selv om dens motiver var nært forbundne med de ting, der skete i Centraleuropa. En betegnelse som "evangelisk" vil være mere i overensstemmelse med perioden, og dette ord blev benyttet i perioden i forskellige sammenhænge." {{Harvnb|MacCulloch|2002|p=2}}</ref>
Henrik 8. havde brudt forbindelsen mellem den engelske kirke og [[pavestolen]], og i løbet af Edvards regeringstid blev protestantismen for første gang etableret i England med reformer som ophævelsen af cølibat for præster og latinsk messe og indførelse af gudstjenester på engelsk. Arkitekten bag disse reformer var ærkebiskoppen af Canterbury, [[Thomas Cranmer]].
Da Edvard blev dødsygdødeligt syg i 1553, optegnede han sammen med formynderregeringen et dokument for arvefølgen, "Devise for the Succession", i et forsøg på at undgå et katolsk angreb på den protestantiske reformation. Edvard udnævnte sin kusine, [[lady Jane Grey]], som sin tronarving og ekskluderede sine to halvsøstre, den katolske [[Maria 1. af England|Maria]] og den moderate protestant [[Elizabeth 1. af England|Elisabeth]]. Ved Edvards død som 15-årig blev der stillet spørgsmålstegn ved arvefølgen. Jane overlevede kun 9 dage som dronning, før det katolske parti udråbte Maria til dronning. I flere områder af landet var der folkelig opstand til støtte for Marias kandidatur. Som dronning gik Maria i gang med at omgøre Edvards protestantiske reformer, men Elisabeths nye kirkeordning i 1559, [[Elizabethan Religious Settlement|The Elizabethan Settlement]], kom til at sikre hans protestantiske overlevering.
== Fodnoter ==
|
