Appius Claudius Caecus: Forskelle mellem versioner

Han blev [[Censor (Antikkens Rom)|censor]] i 312 f.Kr., selv om han ikke tidligere havde været konsul.<ref> Livy, ix., s.29.</ref> Han søgte støtte fra de lavere klasser og tillod sønner af frigivne slaver at gøre tjeneste i [[Senatet|senatet i Rom]], ligesom han han udvidede stemmerettens privilegier til mænd i landdistrikternelanddistrikternes stammer, der ikke ejede deres egen jord. Under den "Anden Samnitiske krig" argumenteredetalte han for grundlæggelsen af romerske kolonier i hele Lazio og CampaniaCampanien, der skulle tjene som fæstningsværkværn mod Samniternesamniterne og etruskerne.

I sin tid som censor, byggede han AppianvejenAppiavejen (latin : [[Via Appia]]), som er en vigtigt og berømt vej mellem Rom og Capua. Derudover byggede han den første [[akvædukt]] i Rom ("Aqua Appia"). Han udgav også for første gang en liste over juridiske procedurer og juridiske kalendreforhold, hvortil kendskab dertil indtil det tidspunkthidtil havde været forbeholdt de højeste præster i oldtidens romerske religion. Han var også optaget af litteratur og retorik og indførte reformer i latinlatinsk retskrivning.

Han tjente senere to gange som konsul: I 307 f.Kr. og 296 f.Kr. Derudover blev han i 292 f.Kr. og 285 f.Kr. udnævnt til diktator. I 280 f. Kr., efter han [ifølge [[Livius]]] var blevet blind på grund af en forbandelse, holdt han en berømt tale mod Cineas, som var en gesandt fra "Pyrrhus af Epirus", og erklærede, at Rom aldrig ville overgive sig. DetteDet er det tidligst kendte manuskript aftil en politisk tale på latin, og den er kilden til udtrykket: "hver mand er arkitekten bag sin egen lykkes smed" (latin: quisque Faber suae fortunae).