Hebraisk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Tongji1 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5:
I lang tid var hebraisk hovedsagelig et liturgisk sprog, der blev brugt i synagogen, og et litterært sprog i religiøs litteratur. Der var dog næsten ingen, der talte sproget til daglig, før [[Eliezer Ben-Yehuda]] satte sig for at genoplive det i slutningen af 1800-tallet. I hjemmet måtte hans børn ikke tale andet end hebraisk, og at lege med andre børn var strengt forbudt af frygt for at de ville glemme det, de havde lært.
[[Lingvist]] [[Ghil’ad Zuckermann]] mener, at i israelsk (nyhebraisk, ''ivrit'') “er der mange hebraiske elementer som følge af en bevidst vækkelse, men også en lang række
Han mener at israelsk ikke er et genoplivet bibelhebraisk, men et nyt sprog som er hybridt semito-europæisk af karakter, fordi både semitiske og indoeuropæiske elementer indgår meget kraftigt i tilblivelsen. Han skriver, at havde det været marokkanske jøder i stedet for østeuropæiske, som havde skabt israelsk hebraisk, så var det formentlig blevet et semitisk sprog.
|