Hebraisk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 5:
I lang tid var hebraisk hovedsagelig et liturgisk sprog, der blev brugt i synagogen, og et litterært sprog i religiøs litteratur. Der var dog næsten ingen, der talte sproget til daglig, før [[Eliezer Ben-Yehuda]] satte sig for at genoplive det i slutningen af 1800-tallet. I hjemmet måtte hans børn ikke tale andet end hebraisk, og at lege med andre børn var strengt forbudt af frygt for at de ville glemme det, de havde lært.
 
[[Lingvist]] [[Ghil’ad Zuckermann]] mener, at i israelsk (nyhebraisk, ''ivrit'') “er der mange hebraiske elementer som følge af en bevidst vækkelse, men også en lang række [[pervasive]] sproglige egenskaber, der stammer fra et ubevidst overlevet modersmål, fx jiddisch."<ref>{{webbref|url=http://potterager.com/article/jiddisch |titel=Jiddisch|hämtdatum=26. juni 2018}}</ref>{{Bedre<ref>[https://www.lingoblog.dk/hvordan-jiddisch-overlevede-nedunder-israeli-hebraisk/ kilde|KildenHvordan erJiddisch afoverlevede enunder ukendtisraeli forfatter(genoplivet hebraisk)], en hjemmeside25/12/2021 hvorAf alleGhil'ad kan tilsyneladende kan oprette artikler. Oversættelsen til dansk er uforståelig}}Zuckermann</ref>
 
Han mener at israelsk ikke er et genoplivet bibelhebraisk, men et nyt sprog som er hybridt semito-europæisk af karakter, fordi både semitiske og indoeuropæiske elementer indgår meget kraftigt i tilblivelsen. Han skriver, at havde det været marokkanske jøder i stedet for østeuropæiske, som havde skabt israelsk hebraisk, så var det formentlig blevet et semitisk sprog.