Idealisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Sproglige ændringer |
|||
Linje 1:
'''Idealisme''' i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af [[ånd]]elig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes [[bevidsthed]] (subjektiv idealisme).
Idealisme i dagligdags og politisk forstand er den opfattelse, at man bør handle ud fra [[ideal]]er. Man bør handle ud fra, hvordan forholdene ''bør'' være, og ikke ud fra hvordan de faktisk ''er''.
== Idealisme i filosofisk forstand ==
Linje 8:
Den objektive idealisme er den opfattelse, at det åndelige er primært i forhold til det materielle. Ja, egentlig er al virkelighed åndelig. Det materielle er afledt af eller skabt af noget åndeligt. Virkeligheden er åndelig i sin egentlige natur. I betegnelsen ”objektiv” ligger, at den åndelige virkelighed faktisk findes ”derude” som en objektiv virkelighed, uafhængigt af det enkelte menneskes bevidsthed.
Et eksempel på objektiv idealisme er ''[[Platon]]s idelære''.<ref>https://dan.agromassidayu.com/chto-takoe-obektivnij-i-subektivnij-idealizm-v-chem-razlichiya-a-998819</ref> Ifølge denne lære er verden delt op i en ideverden og en [[fænomen]]verden. Det enkelte ”fænomen” – for eksempel et menneske eller en hest – er en fremtrædelsesform for en åndelig, evig og uforanderlig ”[[ide]]” (menneskets ide eller hestens ide). Disse ideer findes i en usynlig ”ideverden”.
Ideverdenen er den virkelige verden. Fænomenverdenen er en skinverden, en afglans af ideverdenen.<ref>Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og virkelighed, Nordisk Forlag 2000, s.46</ref> Alt i fænomenverdenen er forgængeligt, ikke evigt. En ide kan eksistere uden et fænomen, men et fænomen kan ikke eksistere uden en ide. Det immaterielle kommer før det materielle.
Den objektive idealisme var meget fremtrædende i den [[romantikken i den danske litteratur|romantiske]] kulturstrømning i 1800-tallet. Hos den danske digter [[Schack von Staffeldt]] (1769 – 1826) findes forestillingen om en usynlig åndelig eller guddommelig verden, som ligger bag den [[sans]]ede, fysiske verden. Denne åndelige verden betragter Staffeldt som menneskets egentlige hjem. Den er det ”fødeland”, hvorfra mennesket er ”stødt ned” i den fremmede fysiske verden, der føles som et fængsel. I dybet af sin sjæl har mennesket et minde om det himmelske hjem og længes efter det. I hans digt fra <nowiki>[[1802]]</nowiki> ''Platonisme'' (bemærk navnet!) hedder det:▼
▲Den objektive idealisme var meget fremtrædende i den [[romantikken i den danske litteratur|romantiske]] kulturstrømning i 1800-tallet. Hos den danske digter [[Schack von Staffeldt]] (1769 – 1826) findes forestillingen om en usynlig åndelig
:''”Da vor [[æt]] fra ånders trængsel'' {{Mellemrum}} {{Mellemrum}} {{Mellemrum}} [æt: slægt]▼
:''stødtes ned i sansers fængsel,▼
:''mindet af vort fødeland▼
:''fulgte med til trællens stand,▼
:''men det blev på gravens rand▼
:''snart til anelse og længsel.”▼
I øvrigt kan man som filosof være idealist inden for [[partikulære]] områder, for eksempel inden for [[matematikkens filosofi]]. Her kan man med Platon mene, at [[matematik]]ken ''ikke'' er noget, der foregår i vores [[hjerne]]r eller i den materielle verden. Ifølge den matematiske idealisme afspejler matematikken ''ideale begreber'' som rent faktisk ''eksisterer'' i en slags idehimmel.<ref>[[:nb:Platonisme|Platonisme]]</ref>▼
▲:''stødtes ned i sansers fængsel,''
▲:''mindet af vort fødeland''
Den modsatte filosofiske opfattelse af idealisme er ''[[materialisme]]'', som siger at der kun eksisterer fysiske ting og materielle processer. Tanker, bevidsthed, moral og religiøse ideer ses som produkter af noget materielt (sociale forhold og elektrokemiske processer i hjernen). ▼
▲:''fulgte med til trællens stand,''
▲:''men det blev på gravens rand''
▲:''snart til anelse og længsel.”''
▲I øvrigt kan man som filosof være idealist inden for [[partikulære]] områder, for eksempel inden for [[matematikkens filosofi]]. Her kan man med Platon mene, at [[matematik]]ken ''ikke'' er noget, der foregår i vores [[hjerne]]r eller i den materielle verden
▲Den modsatte filosofiske opfattelse af idealisme er ''[[materialisme]]'', som siger, at der kun eksisterer
=== Subjektiv idealisme ===
Et klassisk eksempel på subjektiv idealisme findes hos den irske filosof ''[[George Berkeley]]'' (1685-1753). Han er kendt for udtrykket ''”At være er at blive iagttaget”'' (på latin: ''”Esse est percipi”''). Det vil sige: Det enkelte menneske har ikke nogen anden tilgang til verden end gennem sin bevidstheds iagttagelse af den. Vi kan ikke vide noget om, hvordan verden er i sig selv, uafhængigt af vores bevidsthed. Vi ved for eksempel ikke, om stole,
== Idealisme i politisk forstand ==
Linje 37:
Grundlaget for [[Idealisme (international politik)|idealisme som teori for international politik]] findes især hos franske oplysningstænkere, der talte om, at der skulle være en organisation, hvor stater kunne bilægge deres uoverensstemmelser og gå i dialog om dem. Også den amerikanske præsident [[Woodrow Wilson]] (1856-1924) har præget denne teori. Wilson var en af hovedkræfterne bag dannelsen af [[Folkeforbundet]], som var [[FN]]’s forløber, efter 1. verdenskrig.
Ifølge idealisme som teori for international politik er de centrale værdier, som stater bør være drevet af, ''fremskridt,'' ''[[fornuft]]'' og ''[[demokrati]]''. Troen på ''fremskridt'' kommer til udtryk ved at man antager, at stater er præget af ''fornuft'', og at de derfor lærer af tidligere tiders konflikter og ikke gentager dem. Troen på ''demokrati'' hænger sammen med troen på, at demokratiske stater vil agere fredeligt, fordi de er bygget op på brugen af stemmesedlen
Idealismens tro på fornuft og fremskridt bliver til en historieforståelse, som er lineær: Vi går imod stadig bedre levevilkår globalt. Her er idealismen i kontrast til ''[[Realisme (international politik)|realisme'' ''som teori for international politik.]]'' Her er historieforståelsen cyklisk: Tidligere tiders konflikter gentages i nye former og eventuelt med nye former for teknologi.<ref>[https://www.information.dk/2007/07/idealisme-styrepind-udenrigspolitikken-kan-foere-lige-lukt-ulykken] David Rehling 4. november 2005 i Information.dk</ref>
| |||