Commodore International: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Wiki; sprog; særskrivninger
Linje 1:
[[Billede:Clogo.png|thumb||right|Commodore's logo]]
 
'''Commodore International''' (også Commodore Business Machines, CBM) var en af pionererne i computerindustrien. I [[1977]] lancerede de en af de første fuldt funktionsdygtige og færdigsamlede personlige [[computer]]e ([[PC]]'ere) eller [[mikrocomputer]]e som de dengang kaldtes. Nogle kilder mener det var den første, men det er lidt usikkert hvem der var absolut først. De andre computere der muligvis gør Commodores [[Commodore PET]] (Personal Electronic Transactor) rangen stridig som den første færdigsamlede kommercielt tilgængelige computer er [[Apple]]s [[Apple II]] og [[Tandy]]s [[TRS-80]]. Det havde i nogen tid været muligt at købe forskellige computersamlesæt, men med PET'en var det muligt at tage en computer med hjem fra en forretning, slutte den til stikkontakten derhjemme eller på arbejdspladsen og gå i gang med at programmere eller udføre færdige programmer. Først i [[1981]] lancerede [[IBM]] deres [[IBM PC]] der blev stamfaderen til alle PC'ere med [[CPU]] fra [[Intel]] og [[styresystem]] fra [[Microsoft]].
 
Commodore blev startet af den polsk-fødte [[Jack Tramiel]] i [[Canada]]. Før PET'en fabrikerede firmaet både kontormøbler, skrivemaskiner og regnemaskiner. Men i [[1976]] købte Commodore "MOS Technology" hvor [[Chuck Peddle]] havde designet CPU'erne [[6501]] og [[6502]]. PET-computeren blev designet som en alt-i-en-computer hvor [[tastatur]], [[kassettebåndoptager]] (til at lagre og indlæse programmer og data), skærm og den elektroniske indmad var samlet i et. Kraftigere computere fulgte i samme hoveddesign som den oprindelige PET, men med bedre tastatur, større skærm og eksterne [[diskette]]drev i stedet for kassettebåndoptageren.