Langtidshukommelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Kilder
Linje 25:
 
==== Deklarativ viden ====
Nogle af de hukommelser mennesket har er eksplicitte, hvilket er det som kan sættes på ord. Denne type viden gør, at der kan skabes mening i oplevelser af omgivelserne via eksempelvis forståelse af sprog og klassificering af fysiske objekter. Denne type viden er blandt andet med til at danne grundlag for identitet og selvforståelse og for social interaktion. Faktorer som dyb bearbejdning og testning har afgørende betydning for skabelsen af deklarativ langtidshukommelse<ref name=":0" /><ref name=":1">Reder, L.M., Park, H., & Kieffaber, P.D. (2009). Memory systems do not divide on conscious-ness: Reinterpreting memory in terms of activa-tion and binding. Psychological Bulletin, 135(1), 23-49.</ref>.
 
Ifølge psykologen Endel Tulving består den deklarative hukommelse af en semantisk og en episodisk hukommelse<ref name=":0" />.
Linje 34:
==== Nondeklarativ viden ====
 
Mennesket har også eksplicit viden, er ikke-bevidst handlingsorienteret viden, som er svært at beskrive via ord<ref name=":0" /><ref name=":1">Reder, L.M., Park, H., & Kieffaber, P.D. (2009). Memory systems do not divide on conscious-ness: Reinterpreting memory in terms of activa-tion and binding. Psychological Bulletin, 135(1), 23-49.</ref>.
 
Indenfor nondeklarativ viden skelnes der mellem:
Linje 48:
 
==== Glemsel ====
Glemsel kan både ses som et hovedsageligt passivt fænomen og som styret af målsætninger og værdier. Dette afhænger af, om glemsel ”bare forekommer” eller om det er baseret på bevidste og motiverede processer. Et eksempel på glemsel som passivt fænomen er, hvis man glemmer hvad man læste i en historiebog dagen forinden. Glemsel som et aktivt fænomen optræder ofte, hvis en distraherende og ubehagelig erindring ønskes at glemmes<ref name=":0" /><ref>Nørby, S. (2015). Why forget? On the adaptive value of memory loss. Perspectives on Psychological Sci-ence, 10(5), 551-578.</ref>.
 
==== Erindringer ====
Erindringer opleves i dagligdagen som eksakte kopier af den forhenværende realitet, som gav anledning til dannelsen af den pågældende erindring. Erindringer er i høj grad påvirket af en persons sindstilstand, som indebærer individets forventninger, målsætninger og følelser, og af denne grund er disse faktorer medbestemmende for hvad der huskes <ref name=":0" /><ref>McNally, R.J. (2005). Remembering Trauma. Cam-bridge, MA: Belknap Press of Harvard Universi-ty Press.</ref>.
 
==Referencer==