Kurilerne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) →Historie: Jordskælv 1952 |
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat; kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
'''Kurilerne''' (russisk: ''Кури́льские острова́'' (/kuˈrʲilskiɪe əstrʌˈva/); japansk: ''Chi-shima'', "de tusind øer") er en række af øer, der strækker sig fra den [[japan]]ske [[ø]] [[Hokkaido]] til [[Kamtjatka]] og skiller det [[Okhotske Hav]] fra det nordlige [[Stillehavet|Stillehav]]. De er en del af [[Rusland]]s [[Sakhalin oblast]] region og består af ca. 56 øer med 18900 indbyggere. På øerne findes mange vulkaner – ca. 39 aktive – og man er begyndt at udnytte den geotermiske [[vedvarende energi]].
Arealet er 14826 km<sup>2</sup>.<ref name=autogeneret2>Salmonsen, s. 939</ref>
== Landskabet ==
[[
Kurilerne er alle vulkanske og opbyggede af aske samt andesitiske og basaltiske [[lava]]er. Af øgruppens 23 [[vulkan]]kegler er 16 endnu virksomme. Den nordligste ø er [[Shumshu]], derefter følger den 90 km lange [[Paramushir]] (2.479 km<sup>2</sup>), der bærer flere udslukte og en virksom vulkan. Syd herfor følger flere mindre øer, blandt hvilke [[Onekotan]], [[Charimkotan]], [[Shijashkotan]], [[Ekarma]], [[Tshirinkotan]], [[Matau]] og [[Ketoi]] har virksomme vulkaner. De sydligste øer er betydelig større. Efter [[Ketoi]] følger [[Simushir]], derefter [[Urup]] (1.511 km<sup>2</sup>) og [[Iturup]] (6.725 km<sup>2</sup>), hvilken sidste har 3 virksomme vulkaner. Nærmest ved [[Jeso]] ligger [[Kunashiri]] (1.548 km<sup>2</sup>), der kun har udslukte vulkaner, og sydøst for denne, uden for rækken, [[Shikotan]] (391 km<sup>2</sup>).<ref name=autogeneret2 />
Kurilerne ligger omgivne af kolde havstrømme, og har derfor et køligt tempereret klima, der minder meget om de amerikanske Aleuter øer. Januar ca. minus 5 grader Celsius, august ca plus 14 grader celsius. De højeste bjergtoppe ( 1600 m.) bærer evig sne.<ref name=autogeneret2 />
== Plantevækst ==
Plantevæksten består af tætte krat af [[dværgfyr]] (''Pinus cembra var. pumila''), der veksler med uigennemtrængelige bevoksninger af en med bambus beslægtet græsart (''Arundinaria kurilensis''). På de sydlige øer begynder enkelte træer at vise sig i beskyttede [[dal]]e.<ref name=autogeneret2 />
== Historie ==
Linje 20:
Befolkningen talte i 1898 4.413 personer, herunder de indfødte [[ainuer]]. Kun tre af øerne var beboede, nemlig Kunashiri (1.475 indbyggere), Yeturufu l. Iturup (1.343 indbyggere) og Shijasriketan (59 indbyggere). De resterende øer blev kun af og til besøgt af fiskere og jægere.<ref name=autogeneret1 />
Øerne skiftede hænder mellem Rusland og Japan og var før [[2. verdenskrig]] en del af [[Kejserriget Japan|Japan]] og blev bl.a. brugt som udgangspunkt for den japanske flåde under [[angrebet på Pearl Harbor]]. I krigens sidste dage blev øerne erobret af [[Sovjetunionen]], og er i dag en del af [[Rusland]]. En japansk general blev i [[1945]] taget til fange og underskrev en kapitulationsaftale, der overdrog øerne [[Sovjetunionen]]. Den japanske regering har siden begrundet sit krav på øerne med at generalen ingen politisk beføjelser havde, og at aftalen derfor er ugyldig.
[[Japan]]s fortsatte krav om at få fire af øerne tilbage er grundlag for diplomatiske stridigheder med [[Rusland]].
=== Jordskælv 1952 ===
4. november [[1952]] var øen
== Noter ==
| |||