Tryk (fysik): Forskelle mellem versioner

'''Tryk''' er [[kraft (fysik)|kraft]] pr. [[areal]]enhed. Således er den afledte [[SI-enhed]] for tryk [[newton (enhed)|newton]] pr. [[kvadratmeter]], og denne enhed kaldes for [[Pascal (enhed)|pascal]] (Pa).

Hvis eksempelvis en [[væske]] eller en [[gas]] opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhedareal af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhedareal. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et [[manometer]].

Det tryk som [[Jordens atmosfære]] øver ved [[havniveau]], varierer med [[vejr]]et og kan måles med et [[barometer]]. Den [[gennemsnit]]lige værdi er 101 [[pascal (enhed)|kPa]], (se også [[normaltryk]]) hvilket svarer til trykket fra en vandsøjle på ca. 10 [[meter]]. Dette tryk opleves af alle flader; således påvirkes f.eks. hver kvadratcentimeter af menneskets hud af et tryk svarende til tyngdekraften på 1 [[kilogram]]. Når dette ikke "mærkes", skyldes det at trykket er det samme inde i kroppen.

<math>p=\frac{F}{A}+p_{\text{atm}</math>

Massen i førnævnte formel kan også beskrives som [[Rumfang|rumfanget]] af søjlen multipliceret med [[Densitet|densiteten]]. Rumfanget er lig produktet af arealet og højden af væskesøjlen multipliceret. Massen kan derfor beskrives som, <math>m=\rho\cdot A\cdot h</math>. Ved at indsætte dette nye udtryk i formlen for tyngdekraften, kan tyngdekraften på væskesøjlen også skrives som <math>F_{\text{tyn}} =\rho\cdot A\cdot h\cdot g</math>.

<math>p=\frac{\rho\cdot A\cdot h\cdot g}{A}+p_{\text{atm}}</math>

Man kan derfor udregne et givent tryk <math>p</math>, i en vis dybde/højde i en væskesøjle, hvis man kender højden <math>h</math>, og densiteten <math>\rho</math> af den pågældende væske, og [[Tyngdeacceleration|tyngdeaccelerationen]] <math>g</math> samt trykket <math>p_{atm\text{amt}}</math> ved overfladen såfremt dette tryk er opgivet.