Sankt Stefans Kirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
m bot: flyt koordinater til infoboks og tilføj landkort; kosmetiske ændringer |
||
Linje 43:
| dato =
<!-- Oversigtskort -->
| landkort = København
| label =
| position =
| korttekst =
| coordinates = {{coord|55|41|48|N|12|32|40.5|E|type:
}}
'''Sankt Stefans Kirke''' er en [[Kirke (bygning)|kirke]] beliggende på [[Nørrebrogade]] 191 på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] i [[Københavns Kommune]].
== Historie ==
Sankt Stefans Kirke blev opført i 1873-1874 efter tegninger af arkitekt [[Ludvig Knudsen]], og kirken er således Nørrebros næstældste kirke – efter [[Sankt Johannes Kirke (København)|St. Johannes Kirke]] på [[Sankt Hans Torv]] fra 1861.
I de første år var Stefanskirken en udpræget missionsk kirke med aktiv stillingstagen mod [[Fritænkning|fritænkeri]] og [[Arbejderbevægelsen|arbejderbevægelse]]. I det opråb, der i 1872 udsendtes i forbindelse med indsamlingen til kirkebyggeriet, stod der:
{{citat2|Vi nærer den fulde Tro, at Jesu Kristi Evangelium er den eneste rette Kraft, som formaar at bevare Hjerterne fra socialistiske og kommunistiske Galskaber, for hvis forførende og blændende Luftkasteller de Mennesker er mest udsatte, som intet har at tabe i denne Verden.}}
Line 68 ⟶ 60:
Kirkens to første præster – Peter Volf og Ivar Dall – var klare repræsentanter for denne retning.<ref>Citeret fra ''Kirkehilsen: St. Stefans Sogns Menighedsblad'', 31:1 (Januar 1949).</ref>
Det skulle dog ændre sig med tiden. I 1914 udnævntes [[Axel Rosendal]] til [[residerende kapellan]] ved kirken. Rosendal var selv opvokset på Nørrebro, hvor hans far drev en friskole. Han var desuden [[grundtvigianer]], og denne linje vandt: Efter menighedsrådsvalget i 1922 var Stefanskirken en rent grundtvigsk kirke, hvilket den også siden har været.
Den hårde strid om linjen medførte, at Ivar Dall efterfølgende trak sig resigneret tilbage. Konflikten kan aflæses af statistikken over altergæster: i årene 1910-16 har kirkegangen været ret begrænset, men efter grundtvigianernes sejr fordobledes besøgstallet fra det ene år til det andet.
I 1935 blev Rosendal udnævnt til biskop over [[Roskilde Stift]]. Han efterfulgtes af Ejnar Leth Balling, filmmanden [[Erik Balling]]s far. Fire år senere udnævntes Emanuel Würtzen til residerende kapellan, og de to markante præster kom til at tegne kirkens profil i et kvart århundrede. De døde med to måneders mellemrum i 1962 og 1963. Balling efterfulgtes af Finn Ahlmann Olesen
Line 198 ⟶ 190:
Prædikestolen fra 1874 var oprindelig udsmykket med fire felter med allegoriske motiver: Tro, håb, kærlighed og retfærdighed.
Ved 25-årsjubilæet i 1899 dekorerede malermester [[Johan N. Schrøder]] den med ny maling og forgyldning af fem felter. Han indsatte allegoriske figurer efter de tidligere motiver forestillende Kristus med lammet, tro, håb, kærlighed og retfærdighed.
Under hovedrestaureringen i 1974 blev prædikestolen sænket og rykket nærmere koret.
Line 230 ⟶ 222:
▲{{coord|55|41|48|N|12|32|40.5|E|type:landmark_region:DK|display=title}}
{{Kirkestub}}
| |||