Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon Geomærkning savnes; kosmetiske ændringer |
Oprettede eller redigerede 20 arkivlinks ud af 71 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6 |
||
Linje 167:
Samme år blev de to første kvindelige vognstyrere i Danmark udlært på Sporvejsmuseet efter at gennemgået den almindelige teoretiske og praktiske uddannelse.<ref>''Sporvejsmuseet har fået Danmarks første kvindelige vognstyrere'' af Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/1981, s. 154.</ref> Københavns Sporveje havde godt nok fået kvindelige konduktører i 1960 og kvindelige buschauffører i 1968.<ref>Opslag om 1959-1960 i ''Farvel sporvogn'' af Willy Christensen og John Lundgren. Sporvejshistorisk Selskab, 1980 (2. udgave). ISBN 87-87589-21-4</ref><ref>''Amagerbanen - Københavns Sporveje - NESA, Omnibusser - Trolleybusser'' af Kim Thinggaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1993. S. 108. ISBN 87-87589-70-2</ref> Og i udenlandske sporvejsbyer kom der også kvindelige vognstyrere.<ref name="Fru vognstyrer">[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=pressemeddelelser&ti=1624965908 ''Fru Vognstyrer jubilerer''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 29. juni 2021.</ref> Men ingen af de danske sporvejsbyer kom så langt, så Sporvejsmuseets premiere på det vakte en del interesse i pressen.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 4. driftsår, 1981'' under redaktion af Mikael Lund og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1982. S. 13, 15.</ref> Efterfølgende blev enkelte andre kvinder også uddannet som vognstyrere, men endnu i 2021 var man dog kun kommet op på seks i alt mod betydeligt flere mænd.<ref name="Fru vognstyrer" />
I 1980'erne overtog museet flere vogne, der havde været opstillet eller opmagasineret flere steder, og som derfor ikke umiddelbart egnede sig til drift eller udstilling. I 1980 overtog man for eksempel et gammelt københavnsk vogntog fra supermarkedskæden [[Irma (supermarkedskæde)|Irma]]. Motorvognen KS 257 var blevet malet blå som reklame for Irma Kaffe og havde kørt ved [[Børnehjælpsdagen]] i 1967. Efterfølgende havde den sammen med den tilsvarende malede bivogn KS 1381 stået ved Irmas hovedkontor i [[Rødovre]].<ref>''Fra én til syv'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2018, s. 14-17.</ref> I 1983 overtog man motorvognen ÅS 5 og bivognen ÅS 41 fra Aarhus fra fondet Det Jyske Sporvejsmuseum.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/1983, s. 105.</ref><ref>''Århus/Ålestrup/Skjoldenæsholm'' af Poul Gunder Nielsen. BYtrafik 3/1983, s. 132-133.</ref> Fondet var blevet stiftet 15. november 1976 med henblik på at bevare nogle vogne fra Aarhus til et egnsmuseum.<ref>''Det jyske Sporvejsmuseum'', BYtrafik 5/1977, s. 147-148.</ref> I maj 1981 besluttede det imidlertid at afvikle sine aktiviteter.<ref>''Århus/SHS'' af Poul Gunder Nielsen. BYtrafik 4/1982, s. 188.</ref> Senere i 1983 overtog Sporvejsmuseet desuden saltvognen KS 309 og bogiebivognen KS 1582 fra København, der var blevet bevaret af en privatperson.<ref>''Toetages sporvogn til Sporvejsmuseet'' af Per Søegaard. BYtrafik 4/1983, s. 162-163.</ref><ref>{{
En museumssporvej kræver dog mere og andet end sporvogne. Så da sporvejene i [[Bremerhaven]] indstillede driften i 1982, benyttede man anledningen til at erhverve 400 meter rilleskinner, 300 traverser, 1.400 meter [[køreledning]], fire diplorier og en række andre små og store dele.<ref>''Nyerhvervelser til Sporvejsmuseet'' af Thorkild Ring Hansen. BYtrafik 5/1982, s. 229-231.</ref> I 1984 erhvervedes et antal [[sporskifte]]tunger og sporkryds fra sporvejene i [[Kiel]], der indstillede driften året efter.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Per Søegaard. BYtrafik 6/1984, s. 267.</ref> I 1987 var det så sporvejene i [[Wuppertal]], der indstillede driften. Her overtog museet slibevognen WSW 3241, der var bygget som almindelig motorvogn i 1925 men ombygget i 1967. Den blev anskaffet med henblik på bekæmpelse af riffeldannelser på sporene, der ellers medfører støj og slid på sporvognene.<ref>''Ny slibevogn til Sporvejsmuseet'' af Thorkild Ring Hansen. BYtrafik 3/1987, s. 112-113.</ref> De mange anskaffelser fra de nedlagte tyske sporveje gav i øvrigt en overgang museet øgenavnet "Tysk Sporvejsplyndring".<ref>''Sporvejsmuseets 38. sæson er i gang'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2015, s. 121.</ref>
Linje 182:
For at skaffe penge til udbygningen blev der afholdt et årligt sporvejslotteri i 1982-1984.<ref name="Lotteri" /><ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 86-87.</ref> Det første lotteri blev indledt ved et arrangement på Sporvejsmuseet 1. juli 1982 og løb ind til 31. august 1982.<ref name="Lotteri" /><ref>''Sporvejsmuseet netop nu'' af Morten Engelbrecht. BYtrafik 4/1982, s. 175-177.</ref> Der var 10.000 lodder, der alle blev solgt med et overskud på over 47.000 kr. til følge.<ref>''Sporvejslotteriet - en succes!'' af Morten Engelbrecht. BYtrafik 5/1982, s. 209.</ref><ref name="Også i år">''sporvejslotteriet starter også i år på en festlig måde'' af Morten Engelbrecht. BYtrafik 3/1983.</ref> Præmierne var sponseret af forskellige firmaer og enkeltpersoner, herunder hovedgevinsten der var en rejse til [[Mallorca]].<ref name="Lotteri" /> Det andet lotteri løb fra 2. juli til 1. september 1983. Her kunne der blandt andet vindes en rejse til [[London]] og et weekendophold på Mogenstrup Kro.<ref name="Også i år" /> Denne gang lykkedes det ikke at sælge alle lodder, men det blev dog til et overskud på ca. 40.000 kr.<ref>''Sporvejslotteriet'' af Morten Engelbrecht. BYtrafik 5/1983, s. 219.</ref> Det tredje og sidste lotteri fandt sted fra 28. juni til 27. august 1984 med de samme hovedgevinster.<ref>''Endnu et vigtigt nap fra Sporvejslotteriet'' af Søren Palsbo. BYtrafik 3/1984, s. 109-110.</ref> Der var igen 10.000 lodder, og med kun 663 usolgte resulterede det i et overskud på næsten 45.000 kr.<ref>''Sporvejslotteriet 1984'' af Morten Engelbrecht. BYtrafik 5/1984, s. 225.</ref>
I 1983 indførtes salg af svellebeviser. Hver af svellerne blev forsynet med en lille metalplade med fortløbende numre, og der blev så produceret et bevis for hver af dem, som folk kunne købe for 100 kr. stykket.<ref>''Køb din egen sporvognssvelle'' af Morten Engelbrecht. BYtrafik 1/1983, s. 27.</ref> Og det kan de for den sags skyld stadig, men salget er efterhånden minimalt med for eksempel kun seks solgte beviser i 2018.<ref>''Resultatopgørelse og Balance 2018 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/2019. S. 7.</ref> De gamle sveller med tilhørende metalplader ligger der til gengæld stadig med undtagelse af svelle nr. 1-165, der blev fjernet i forbindelse med en senere asfaltering af den første del af strækningen.<ref name="Referat 2018">{{
Den første etape af museets normalsporede strækning åbnede i form af 300 m til stoppestedet Tobaksmarken.<ref name="Museum 4 2" /> Indvielsen blev foretaget af skuespilleren [[Ove Sprogøe]] ved en forpremiere for presse og indbudte gæster fredag 14. juni 1985. Ove Sprogøe havde spillet vognstyrer på den københavnske linje 8 i filmen ''[[Ved Kongelunden]]'' fra 1953 med [[Dirch Passer]] som konduktør. Denne var i mellemtiden afgået ved døden, så i stedet fungerede skuespilleren [[Erik Hansen (skuespiller)|Erik Hansen]] som konduktør. Dagen efter var der indvielse for medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab og [[Dansk Jernbane-Klub]], hvor Vilhelm Bruun de Neergaards hustru Merete Bruun de Neergaard klippede det røde bånd.<ref>''Åbningen af Danmarks nyeste spovognslinie'' af Søren Palsbo. BYtrafik 5/1985, s. 140-145.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 8. driftsår, 1985'' under redaktion af Hans Andersen og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1986. S. 4-12.</ref><ref name="Christensen 7">Christensen og Hørsted, s. 7-8.</ref> Navnet på stoppestedet stammer fra gamle kort over Skjoldenæsholms jorde, hvor området benævnes Tobaksmarken, antageligt fordi der blev dyrket [[tobak]] på stedet i 1700-tallet.<ref name="Klik" />
Linje 244:
I begyndelsen af 1990'erne var sporvogne ikke længere så velkendte blandt de danske besøgende, efter at de havde været væk fra byernes gader i to årtier. Børnene kaldte således en sporvogn for både bus og tog. De voksne besøgende forvekslede til gengæld stadig Aarhus-vognene, de mødte som de første, med de københavnske sporvogne. En del undrede sig dog over tilstedeværelsen af betalingsbøsser og vekselapparat og manglen på klokkestreng til konduktøren. Men det var altså et par af forskellene mellem Aarhus og København. Men når de besøgende så senere kom ud at køre med en af de københavnske vogne, bemærkede de til gengæld: "''Hør, den siger ligesom en sporvogn!''"<ref name="Et vognstyrerliv" />
I 1991 blev der for første gang afholdt en koncert med [[jazz]]orkestret Basie Trust Big Band under ledelse af museets medarbejder [[Per Vadmand]].<ref name="Kronologisk">[http://pervadmand.dk/billeder.html ''Kronologisk billedkavalkade''], Per Vadmand. Besøgt 16. maj 2019.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 14. driftsår, 1991'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1992. S. 16.</ref> De har optrådt på museet mindst en gang hvert år siden, typisk sidste søndag i august.<ref name="Kronologisk" /> Der har også været andre musikalske indslag på museet i tidens løb, men Basie Trust Big Band er det med længst tradition for det.<ref name="Krog 2019">Krog (2021), s. 5-6.</ref> Orkestret er dannet i 1987 og har hjemsted i Ringsted men har medlemmer fra hele Sjælland.<ref name="Takt">[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201804.htm ''Takt og tone på museet'']{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 15. juni 2018. {{Dødt link}}</ref><ref>[http://pervadmand.dk/basietrust.html ''Basie Trust Big Band''], Per Vadmand. Besøgt 16. maj 2019.</ref>
I 1992 åbnede Skjoldenæsholm Gods [[golfbane]]n Old Course på den østlige side af Skjoldenæsvej men med klubhus og øvelsesbane vest for på Sporvejsmuseet side.<ref name="golfers">{{Cite web |url=http://golfers.dk/media/3905/folder-2017-velkommen-til-skjoldenaesholm-golfcenter.pdf |title=''Velkommen til Skjoldenæsholm Golfcenter'' |access-date=25. marts 2021 |archive-date=12. juli 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180712183134/http://golfers.dk/media/3905/folder-2017-velkommen-til-skjoldenaesholm-golfcenter.pdf |url-status=unfit }}</ref> Øvelsesbanen var dog blevet placeret langs med remisen, hvilket resulterede i en del huller i taget fra vildfarne golfkugler, indtil der blev sat et net op imellem dem.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 17. driftsår, 1994'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 29.</ref> En mere nyttig udløber af arbejdet med etableringen af golfbanen var til gengæld, at Sporvejsmuseet fik en tiltrængt udvidelse af parkeringspladsen ved Skjoldenæsvej i 1991.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 14. driftsår, 1991'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1992. S. 24-25.</ref> Perronanlægget ved Skjoldenæsvej gennemgik en fuldstændig udskiftning i løbet af 1993-1994.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 16. driftsår, 1993'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 26-27.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 17. driftsår, 1994'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 27-29.</ref>
Linje 289:
Arbejdet med den sidste etape af normalsporsstrækningen til Eilers Eg kom til at tage noget længere tid end de foregående etaper, dels på grund af anlæggelsen af [[vendesløjfe]]n her og dels fordi genopførelsen af Valby Gamle Remise kom indimellem.<ref name="sløjferne">''Så blev sløjferne bundet sammen!'' af Søren Johansen. BYtrafik 3/1999, s. 99-101 og 139-140.</ref> Forarbejdet til vendesløjfen omfattede blandt andet fældning af mange træer, afgravning af 1.200 m³ jord og et omfattende dræningsarbejde i 1993. I 1995 var der fortsatte jordarbejder og kloakering af hensyn til afvanding af området. Tracéen fra Broen blev desuden planeret, og der blev opsat køreledningsmaster. I 1997-1988 anlagdes sporene til vendesløjfen og i 1998 også på strækningen fra Broen.<ref>Carstensen m.fl., s. 34-39</ref> I foråret afsluttedes arbejdet med køreledninger, hvorefter der kunne foretages prøvekørsler.<ref name="Klar til">''Klar til indvielse'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/1999, s. 141-142.</ref> Men så kunne de 17 års anlægsarbejder, der havde fundet sted på normalsporsstrækningen siden 1982, også erklæres for afsluttet. De samlede anlægsarbejder på hele normalsporsstrækningen havde kostet 1,65 mio. kr., hvortil kom gratis eller rabatter på materialer. Der skønnedes at de frivillige medarbejdere havde brugt 75.000 arbejdstimer svarende til 40 [[årsværk]].<ref name="sløjferne" />
Etapen til Eilers Eg og dermed den færdiggjorte normalsporsstrækning blev indviet af Ringsteds borgmester [[Rasmus Kristensen]] 8. maj 1999. [[Endestation]]en her havde indgået i planerne for museet allerede i 1972, så det var en dag, der længe var set frem til.<ref name="sløjferne" /> Endestationen er opkaldt efter en amerikansk [[rødeg]], der er opkaldt efter Vilhelm Bruun de Neergaards far Eiler Bruun de Neergaard. Egen står midt i en stensætning, hvor seks skovveje mødes, og som det er muligt at gå tur i skoven ad.<ref>{{
Ved indvielsen fik man en særlig glæde, da [[Odense Kommune]] valgte at langtidsdeponerede en ventesalsbygning, der havde stået ved [[Odense Sporvej]]s endestation i [[Fruens Bøge]] på Sporvejsmuseet. Den sorte træbygning havde overlevet i en kolonihave, efter sporvejsdriften i Odense ophørte i 1952. Flere årtier efter blev den opdaget, købt af kommunen og sat i stand af lokale medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab. I august 1999 blev den så flyttet til Sporvejsmuseet og placeret ved den nye endestation ved Eilers Eg.<ref name="Klar til" /><ref name="Århundred">''Århundredets sporvognskavalkade'' af Søren Johansen. BYtrafik 5/1999, s. 211-218.</ref> Området inde i vendesløjfen blev indrettet som en picnicplads med borde/bænkearrangementer som afløser for et par af stoppestederne undervejs. Stedet blev hurtigt populær blandt de besøgende.<ref>Christensen og Hørsted, s. 11.</ref> Området var dog ikke helt færdigt ved indvielsen, så frem til 2002 blev der arbejdet med flise- og brolægning.<ref>Carstensen m.fl., s. 41-43.</ref> I et hjørne blev der desuden lavet en stensætning i 2000 med [[vandreblok]]ke, der var dukket op under anlægsarbejderne.<ref>''Klargøring til en ny sæson'' af Svend Christensen. BYtrafik 2/2000, s. 52.</ref>
Linje 317:
I 2001 overtog Sporvejsmuseet rensevognen DVG 711 fra det tyske sporvejsmuseum [[Schwerter MuseumsStraßenbahn]], der var lukket året før. Vognen blev oprindeligt bygget til sporvejene i [[Duisburg]] i 1949 og er indrettet til rensning af skinner.<ref>''Nye sporvogne til Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2001, s. 23.</ref><ref>''Sporvejsmuseet gør klar til ny sæson'' af Svend Christensen. BYtrafik 2/2001, s. 52-53.</ref><ref>''Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', 5. udgave af Erik Carstensen, Svend Christensen og Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2002. S. 20. ISBN 87-87589-98-2</ref> Den blev senere renoveret på Sporvejsmuseet og malet i stil med de københavnske arbejdsvogne med betegnelsen R 4.<ref>''Medens vi venter på museets åbning'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2021, s. 5.</ref> I 2002 overtog Sporvejsmuseet den toakslede motorvogn HTM 824 fra [[Haag]] fra museumssporvejen [[Electrische Museumtramlijn Amsterdam]], hvor den var blevet overkomplet. Overtagelsen af vognen fra 1929 skyldtes blandt andet det gode forhold til den nederlandske søsterforening, og at vognen ville kunne sammenlignes med de danske toakslede vogne.<ref>''Den flyvende Hollænder'', BYtrafik 5/2002, s. 212-214.</ref><ref>''Derfor fik vi HTM 824'' af Mikael Lund. BYtrafik 5/2002, s. 230-231.</ref>
På hjemmefronten blev der gjort et spektakulært fund i 2002, da et sommerhus i [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] skulle rives ned. Det var bygget op omkring en vognkasse, der ved nærmere eftersyn viste sig at være den københavnske [[Triangel (virksomhed)|Triangel]]-bus KS 37 fra 1929, en type der ellers ikke var blevet bevaret. Vognkassen viste sig være i god stand, selvom førerpladsen, de fleste sæder og hjulene manglede. Til gengæld fandtes både motor, flere vinduesrammer og en dør i et skur på grunden. Sporvejsmuseet har både før og senere bevaret sporvogne, der var endt som sommerhuse og lignende, men det var første gang man oplevede, at en bus var blevet det.<ref>''Overraskende fund af gammel KS-bus'' af Mikael Lund. BYtrafik 5/2002, s. 218-221.</ref> Den er nu udstillet i Bushallen som modstykke til flere andre busser, der er kommet stort set lige fra driften.<ref name="To vrag">''To vrag til én køreklar bus'' af Morten E. Storgaard. BYtrafik 6/2019, s. 12-16.</ref> På sigt er det dog muligt, at den kan blive restaureret og komme i drift. I 2019 erhvervede Sporvejsmuseet nemlig vraget af Triangel-bussen Odense Omnibus nr. 2 fra 1934, der havde stået i en have i [[Indslev]] på Fyn. Dens [[karrosseri]] blev ophugget på grund af dårlig stand, hvilket så til gengæld frigjorde hjul, aksler og styretøj, som KS 37 manglede. Det er tanken at skabe et køreklart [[chassis]] med delene fra de to busser.<ref name="To vrag" /><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201903.htm ''Værdifuldt vrag til Sporvejsmuseet'']{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 3. april 2019. {{Dødt link}}</ref><ref>''Sporvejsmuseet i gang med 42. sæson'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2019, s 4-5.</ref>
I 2002 overtog museet også den københavnske bogiebivogn KS 1531 fra 1931 fra [[Lergravsparkens Skole|Sundpark Skole]], hvor den havde været fungeret som legeplads siden udrangeringen i 1970.<ref>[http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Vogne/1501-1583/1531/KS1531.htm ''Københavns Sporveje - KS 1531''], Vognstyrer.dk. Besøgt 25. december 2020.</ref> På det tidspunkt var den en af de sidste vogne, der var tilbage af dem, der var blevet opsat ved forskellige skoler og institutioner ved sporvejsdriftens ophør i København. Grundet dens tilstand kunne den dog ikke umiddelbart bruges til hverken drift eller udstilling.<ref>''Julearrangementet sætter ny rekord'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2002, s. 7.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 25. driftsår, 2002'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2003. S. 34.</ref> Skolen fik efterfølgende en legesporvogn i stil med en scrapvogn, men allerede i 2009 kom den også til Sporvejsmuseet, hvor den blev opstillet ved Eilers Eg.<ref>''Sommer på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2009, s. 167.</ref> Her benyttede gæsterne dens siddepladser i dårligt vejr, eller når de almindelige bænkearrangementer var optagede. Den blev dog efterhånden slidt af vejr og vind, så den blev derfor taget ind til renovering i 2020.<ref>''Et museum i pandemiens tegn'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2020, s. 5.</ref>
Linje 365:
Der var dog ikke plads til, at alle 35 vogne kunne flyttes til Sporvejsmuseet. I stedet valgte man, at det primært blev de vogne, der havde været udstillet på HT Museum, der blev flyttet til Sporvejsmuseet. Mange af dem var desuden køreklare og kunne derfor sættes i drift på Sporvejsmuseet efter en oparbejdning. Resten blev flyttet til et eksternt depot, hvor nogle af Sporvejsmuseet egne vogne også blev flyttet til for at give plads.<ref name="HT-samlingen" /> Integrationen af de to samlinger blev markeret ved en ceremoni på Sporvejsmuseet 15. maj 2004 med deltagelse af HUR's bestyrelsesformand [[Mads Lebech]] og administrerende direktør [[Claes Nilas]].<ref>''HT-museet officielt integreret i Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2004, s. 107-108.</ref> Efterfølgende kom de overtagne vogne så ud at køre i stort omfang.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 27. driftsår, 2004'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 12-15, 24-26.</ref>
Overtagelsen betød at forudsætningerne for Sporvejsmuseet fremtidsplaner blev væsentligt ændrede.<ref name="Christensen 34" /> Men som beskrevet [[#Nybyggeri|længere nede]] kom det til at vare et årti, før man kunne komme i gang med de udbygninger, der nu var endnu mere påkrævede end før.<ref name="rammer">{{
=== En kongelig sporvogn ===
Linje 415:
Fra 2010 rykkedes åbningen af sæsonen fra først i maj til sidst i april, ligesom hverdagsåben i sommerferien blev udvidet til at gælde tirsdag-fredag.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 33. driftsår, 2010'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 13-14.</ref> En nok så væsentlig ændring var dog, at åbningstiden lørdag, der siden indvielsen havde været kl. 13-17, blev udvidet til kl. 10-17 som på de øvrige normale åbningsdage. Lørdag formiddag var ellers normalt blevet benyttet til rengøring og vedligeholdelse, men der kom stadig flere besøgende her. Så da åbningstiden officielt blev udvidet, blev det hurtigt en succes, idet over halvdelen af de besøgende nu kom før kl. 13.<ref>Mikael Lund i ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 33. driftsår, 2010'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 2.</ref><ref>Christensen og Hørsted, s. 21.</ref>
I årenes løb har der været en del træf af [[veteranbil]]er med bestemte temaer på Sporvejsmuseet men kun lejlighedsvis og ikke nødvendigvis med nogen særlig anledning. I 2010 påbegyndtes imidlertid det, der skulle blive til en tradition med årlige træf for veteranbiler. 19. juni og 31. juli 2010 havde man således inviteret ejere af biler, motorcykler og scootere fra 1960 eller før i anledning af særudstillingen "Næste stoppested 1960" om netop det år. Der blev givet præmier til de mest charmerende køretøjer og til de damer og herrer, der havde gjort mest ud af den passende påklædning.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 33. driftsår, 2010'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 3-6.</ref> Træffene blev gentaget i 2011 men nu med temaet "Biler der fulgtes med sporvognene". Samtidig blev aldersgrænsen rykket frem til april 1972, hvor sporvognene forsvandt fra de københavnske gader. Desuden indledtes med et optog fra Søholmskolen i Jystrup til museet.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 34. driftsår, 2011'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2012. S. 6-7.</ref> Træffene er fortsat med samme tema og opbygning en eller to gange hvert år siden, blandt andet i forbindelse med trafikweekenderne.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 5-6.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Sæson 2013'', BYtrafik 2/2013, s. 83.</ref><ref>{{
I mange år havde Sporvejsmuseet havde haft en ønske om at kunne tilbyde de besøgende en tur med hestesporvogn eller hesteomnibus. I efterårsferien 2012 lejedes så to heste, der på skift trak hestesporvognen KSS 51 en tur frem og tilbage i vendesløjfen på museets forplads. De besøgende tog godt imod det, så det blev et fast tilbud fra 2012. Dog kun på udvalgte dage, da der trods særtakst var og er tale om en underskudsgivende forretning.<ref>''Da Sporvejsmuseet gik over til hestedrift'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2012, s. 243-244.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 9-10, 17-19.</ref> I 2012 begyndte man desuden at køre med hesteomnibussen KO 17 på udvalgte dage på en rute fra museet til Skjoldenæsholms hovedbygning.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2013, s. 99-100.</ref> I begge tilfælde var der tale om de vogne, man havde overtaget fra HT Museum i 2003.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 9.</ref> Kørsel med trolleybusser kunne man derimod endnu ikke byde på, men KS 101 som man også overtog fra HT Museum var til gengæld ude at køre i [[Landskrona]] i 2003, 2011 og 2013.<ref>Christensen og Hørsted, s. 22, 25.</ref>
Linje 425:
Som tidligere nævnt steg antallet af medarbejdere på Sporvejsmuseet mærkbart op gennem 1990'erne og 2000'erne.<ref name="Christensen 28-29" /> Hvor der i 1993 var 95 medarbejdere, var man i 2013 oppe på 167. Til gengæld rykkede aldersfordelingen sig, efterhånden som den første generation af medarbejdere gik på [[efterløn]] og pension. Af de 95 medarbejdere i 1993 var der således 14 i alderen 29 år og derunder (14,7 %), 65 i alderen 30-59 år (68,4 %), 11 i alderen 60 år og derover (11,6 %) samt 5 med ukendt alder (5,3 %). I 2013 var de da 167 medarbejdere fordelt på 21 i alderen 29 år og derunder (12,6 %), 41 i alderen 30-59 år (24,6 %), 101 i alderen 60 år og derover (60,5 %) samt 4 med ukendt alder (2,3 %). Den større andel af efterlønnere og pensionister medførte, at der blev arbejdet mere på hverdage end på weekender udenfor sæsonen.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 36. driftsår, 2013'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2014. S. 51.</ref> Sammenlagt blev der præsteret ca. 5.000 arbejdsdage fordelt på ca. 310 dage i løbet af 2013. Det svarede til, at museet skulle have haft ca. 22 fuldtidsansatte.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 36. driftsår, 2013'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2014. S. 11.</ref>
Det var dog en udfordring at tiltrække yngre medarbejdere som modtræk til den stigende gennemsnitsalder og det naturlige frafald blandt de ældre medarbejdere. Som et tiltag blev der derfor fra 2012 flere gange arrangeret en årlig ungdomsdag.<ref name="Tidsmaskinen">[http://www.hauerslev.com/nyheder/2018/sporvej/ny_index.htm ''Tidsmaskinen i Skoven''] af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. juni 2018. Besøgt 27. juni 2018.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 10.</ref> Her fik deltagerne fremvist museet og lejlighed til at forsøge sig i driften og på værkstedet. I sagens natur blev der ikke lagt vægt på nostalgien overfor de unge, der alligevel ikke havde oplevet sporvogne i drift i de danske byer. Til gengæld blev der lagt vægt på fællesskabet og muligheden for at dyrke mange forskellige interesser.<ref>{{
3. maj 2014 blev Sporvejsmuseet for første og hidtil eneste gang ramt af en dødsulykke. Ulykken fandt sted, da et sporvognstog skulle rangeres i remise efter lukketid. Der var ingen vidner, men en medarbejder, der hjalp med rangeringen, opholdt sig tilsyneladende et sted han ikke måtte og endte med at komme i klemme mellem vognsiden og en portstolpe. Der blev tilkaldt ambulance og [[akutlægehelikopter]], men de indre kvæstelser og blødninger var så omfattende, at han døde samme aften. Ulykken blev efterfølgende undersøgt af politiet og [[Arbejdstilsynet]], men vurderingen var, at den var selvforskyldt. Den gav dog anledning til nogle enkelte præciseringer og opstramninger i museets regelsæt.<ref>''En tragisk hændelse'' af Mikael Lund. BYtrafik 3/2014, s. 99-100.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 37. driftsår, 2014'' under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2015. S. 2-3.</ref>
Linje 452:
Opførelsen af bygningerne gjorde det muligt at fraflytte en række eksterne lejemål, idet en række opmagasinerede sporvogne, busser, reservedele, udstillingsgenstande og arkivalier blev flyttet til museet fra 2015 og frem. Efterfølgende er der så blevet arbejdet med at få de mange ting på plads og få dem sorteret.<ref>Christensen og Hørsted, s. 27-33.</ref> En del af Tramtaget blev også revet ned for at give plads til de nye gadeanlæg, idet nogle af de vogne, der havde været opstillet der, også blev flyttet til de nye bygninger.<ref name="Krog 2018" /><ref>Krog (2019), s. 34.</ref> Derudover blev de fleste af de containere, der hidtil var blevet benyttet til opbevaring i området bag Remise 1, tømt og enten solgt eller skrottet.<ref name="Bytrafik 1-2019" /><ref>Krog (2018), s. 19.</ref>
Da arbejdet med udvidelserne gik i gang i 2014 forventedes det, at Remise 3 ville koste ca. 8 mio. kr., og at bushallen og magasinet ville koste 6-7 mio. kr. Dertil kom jord-, vej- og beplantningsarbejder for ca. 2 mio. kr., Remise 4 samt et værksted og en ankomstbygning på et senere tidspunkt. I alt forventedes det, at udvidelserne ville komme til at koste 30-40 mio. kr. Finansieringen skete på flere måder.<ref name="rammer" /> Det største beløb kom i form af nogle usædvanligt store arvebeløb fra medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab med ca. 4,9 mio. kr. i 2014 og ca. 14 mio. kr. i 2015.<ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2014, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2015, s. 2, 4.</ref><ref>Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2015, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2016, s. 2, 4.</ref><ref name="længste">[http://www.hauerslev.com/nyheder/2018/sporvejsmuseet/index.htm ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmarks Længste Museum''] af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. maj 2018. Besøgt 27. juni 2018.</ref> Foreningen selv havde desuden opsparet ca. 3 mio. kr. i ventetiden.<ref name="rammer" /> Yderligere 10 mio. kr. blev skaffet i 2016 i form af et lån hos [[Kommunekredit]]. Det skal naturligvis afdrages, men det modsvares af, at de nye bygninger som nævnt har gjort det muligt at fraflytte en række eksterne lejemål.<ref>Krog (2018), s. 5.</ref><ref>{{
=== Gadenavne og stoppesteder ===
Linje 465:
[[Fil:DPP 7079 at Sporvejsmuseet 01.jpg|thumb|DPP 7079 der blev leveret til Prag i 1985 er nu museets yngste sporvogn.]]
[[Fil:KS 261 at Sporvejsmuseet 01.jpg|thumb|KS 261 kom i drift i 2021 efter en langvaring restaurering.]]
I 2017 anskaffede Sporvejsmuseet motorvognen DPP 7079, der blev leveret til sporvejene i [[Prag]] i 1985. Vognen er en Tatra T3, der er leveret i ca. 14.000 eksemplarer til en række byer i [[Østblokken]] fra 1960 og ca. 30 år frem. Sammen med de lidt smallere Tatra T4 er der i alt bygget ca. 16.600 eksemplarer, hvilket gør den til verdens mest producerede sporvognstype.<ref>''Verdens almindeligste sporvogn'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2017, s. 11-14.</ref><ref>{{
I slutningen af 2017 blev [[dobbeltdækkerbus]]sen [[City-Trafik]] 2806 udlånt til Sporvejsmuseet af ejeren Preben Paaske. Bussen er en af serie på 21, der blev leveret af East Lancashire Coachbuilders i England og indsat på [[linje 250S]], da [[HUR Trafik|HT]] indførte kørsel med dobbeltdækkerbusser i 2001. Det blev dog ikke en succes, og busserne blev udrangeret i 2012. Efterfølgende blev de næsten alle sammen ombygget til [[sightseeing]]busser, men City-Trafik 2806 forblev som en undtagelse i sit udseende som [[S-bus]].<ref name="Dobbeltdækkerbus">''Dobbeltdækker(bus) til Sporvejsmuseet'' af Morten Egeskov Storgaard. BYtrafik 2/2018, s. 31.</ref> Den er nu udstillet i Bushallen, hvor det har vist sig at være populært at sidde oppe foran i den og se udover hallen.<ref>Krog (2019), s. 32-33.</ref>
I Valby Gamle Remise har der i en årrække været skiftende udstillinger om etableringen af [[Aarhus Letbane]], der åbnede i 2017, [[Odense Letbane]], der forventes åbnet ved årsskiftet 2021/2022, og [[Ring 3 Letbane|Hovedstadens Letbane]], der forventes åbnet i 2025. Udstillingerne har primært bestået af plancher og videoer. I 2020 blev der imidlertid udstillet en [[mock-up]] i fuld størrelse af den forreste fjerdedel af et letbanetog til Hovedstadens Letbane. Mock-upen er lavet af letbanetogenes leverandør [[Siemens AG|Siemens]] og er blevet benyttet til at afgøre design og indretning. Desuden giver den en bedre fornemmelse af, hvordan de færdige letbanetog bliver, end hvad der ville kunne vises med computerskabte billeder.<ref>{{
I 2020 overtoges bussen Arriva 1794, en Scania CL94UB fra 2003 der har kørt i først [[Ballerup]] og senere [[Slagelse]]. Efter overtagelsen fik den reetableret et par blændede døre inden en senere udstilling af og eventuel drift med bussen.<ref>Krog (2021), s. 32-33.</ref>
Linje 480:
[[Fil:Tram parade at Sporvejsmuseet 19.JPG|thumb|ÅS 3 kørte med 40 års jubilæumsskjold i 2018.]]
[[Fil:Remise 3 - Butikker.jpg|thumb|Veteranbiler ved butikskulisserne i Remise 3 ved en trafikdag i 2019.]]
I 2018 blev det muligt for de besøgende at deltage i en lokal udgave af det forenklede [[orienteringsløb]] Find vej i Danmark på Sporvejsmuseet. I samarbejde med Amager Orienteringsklub og FSK Orienteringsklub blev der lavet en rute med 19 poster rundt om på museet. De besøgende der ville være med fik udleveret en folder med et kort, fotos og omtale af stederne. Ved hver post blev der opsat skilte med yderligere omtale af stederne og et bogstav, der tilsammen giver navnet på en af Sporvejsmuseets seværdigheder. Arrangementet blev til i forbindelse med den årlige Find Vej Dagen og blev sponseret af [[Dansk Orienterings-Forbund]] og [[Nordea-fonden]].<ref>Krog (2019), s. 4.</ref><ref>[https://www.findveji.dk/projects/6421 ''Sporvejsmuseet, Skjoldenæsholm''], Find vej i Danmark. Besøgt 27. maj 2019.</ref><ref>{{
I perioden 24.-29. juli 2018 blev der afholdt et [[modelsporvogn|modelsporvejstræf]] mellem busserne i Bushallen. Dansk Model-Jernbane Klub kom med et anlæg med danske sporvogne, og forskellige tyske klubber kom med syv anlæg. Her kunne der ses mange sporvogne og bymiljøer med nøjagtigt gengivne bygninger men også lidt fantasi som det lille tog fra ''[[Olsen-banden på sporet]]''.<ref>''Hedebølge på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2018, s. 4-5.</ref><ref>''Modelsporvogne indtog Sporvejsmuseet'' af Morten Engelbrecht. BYtrafik 5/2018, s. 33-35.</ref> Året efter, 30. maj-2. juni 2019, blev der afholdt en [[modeljernbane]]udstilling i Bushallen.<ref>{{
Det europæiske år for [[kulturarv]] fandt også sted i 2018. I den anledning arrangerede Danske Veterantogs Fællesrepræsentation, Danmarks Jernbanemuseum og Sporvejsmuseet i fællesskab Kultur på skinner. Her kunne folk købe en billet og så deltage i arrangementer på skiftende museer og veteranbaner i løbet af uge 31 og 32. Der indledtes på Sporvejsmuseet 28. juli 2018, hvor der var rundvisning og kørsel med sporvogne.<ref>''På sporet af 2018'' under redaktion af Niklas Havresøe. Dansk Jernbane-Klub, 2018. S. 86. ISBN 978-87-87050-91-3</ref><ref>''Kultur på Skinner'', brochure udgivet af Danske Veterantogs fællesrepræsentation, 2018.</ref> I 2019 ændredes arrangementet, så folk i stedet kunne indløse en rabatbillet fra en brochure til en af museerne eller banerne fra 29. juni til 31. august 2019. Perioden indledtes desuden med forskellige aktiviteter, blandt andet rundvisning på Sporvejsmuseet.<ref>Annonce for Kultur på skinner, Jernbanen 2/2019, s. 73.</ref><ref>''Kultur på Skinner'', brochure udgivet af Danske Veterantogs fællesrepræsentation, 2019.</ref>
Linje 497:
=== I coronaens skygge ===
[[Fil:Mock-up of Siemens Avenio tram for Hovedstadens Letbane 01.jpg|thumb|En mock-up af en vogn til Hovedstadens Letbane kom til i 2020.]]
I foråret 2020 blev Danmark ramt af [[coronaviruspandemien]], hvilket blandt andet betød, at museer og seværdigheder måtte lukke midlertidigt eller udskyde sæsonåbningen. For Sporvejsmuseet betød det, at den planlagte åbning for sommersæsonen 25. april 2020 måtte udskydes over nogle omgange til 5. juni 2020.<ref name="I disse">''I disse Corona tider'' af Mikael Lund. BYtrafik 2/2020, s. 3.</ref><ref name="skubber">[https://sn.dk/Ringsted/Sporvejsmuseum-skubber-saesonstart/artikel/930675 ''Sporvejsmuseum skubber sæsonstart''], Dagbladet Ringsted, 3. april 2020.</ref><ref>{{
Museet blev imidlertid omfattet af en tilskudsordning fra [[Kulturministeriet]], der gav halv pris på entrébilletter til museer i sommerferien fra 27. juni til 9. august 2020.<ref>{{
I efteråret blev besøgstallene mere normale. Til gengæld begyndte pandemien at blusse op igen, hvilket blandt andet medførte et landsdækkende krav om brug af [[mundbind]] eller [[visir]] i al kollektiv trafik fra 22. august 2020, herunder museets buskørsel til Borup Station og rundt om Valsølille Sø.<ref>''Sensommer på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2020, s. 3.</ref> Kørslen til Kulturnatten i København og deltagelse i blandt andet Copenhagen Historic Grand Prix og juleoptoget på Amagerbrogade bortfaldt, da arrangementerne blev aflyst som følge af pandemien.<ref>Krog (2021), s. 29.</ref> På selve museet kunne den ordinære sæson gennemføres frem til efterårsferien, hvor der også blev indført en ekstra aftenåbent om onsdagen.<ref>''Et museum i pandemiens tegn'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2020, s. 3.</ref> Til gengæld måtte det årlige julearrangement aflyses på grund af den fortsatte stigning i smittetallene. Men på trods af aflysningen af julearrangementet og de fleste særarrangementer samt den udskudte åbning endte man dog alligevel med et samlet besøgstal i 2020 på 25.611, en stigning på ca. 2.500 fra 2019.<ref>[https://sn.dk/Ringsted/Virus-koerer-julen-af-sporet/artikel/1378962 ''Virus kører julen af sporet''] af Anne Wandahl. Sjællandske Nyheder, 29. oktober 2020.</ref><ref>Mikael Lund i Krog (2021), s. 3.</ref>
Linje 512:
En vendesløjfe udfor det eksisterende stoppested ved Skjoldenæsvej forekom ikke oplagt, da de gamle planer blev lavet, da strækningen her ligger på en dæmning. Da det omfattende nybyggeri gik i gang på museumsområdet i 2014, gjorde overskudsjorden herfra det imidlertid muligt at opfylde et område udfor stoppestedet. Resultatet blev at vendesløjfen i denne ende af strækningen anlægges her i stedet for på den anden side af vejen. Når den er færdig, vil der netop kunne køres med bivogne på metersporsstrækningen, hvilket vil være nyttigt på dage med mange besøgende.<ref name="Christensen 26-34">Christensen og Hørsted, s. 26, 34.</ref>
En anden ting der også så småt arbejdes med er anlæggelsen af en trolleybusstrækning. Det er tanken at den skal gå fra et punkt ved siden af metersporsstrækningens vendesløjfe på museumsområdet, ad gaderne mellem de nye bygninger og rundt om Bushallen.<ref name="Christensen 34" /><ref>{{
Bygningerne er planlagt suppleret med en ankomstbygning med kiosk, toiletter og kontor i området mellem Valby Gamle Remise og metersporsstrækningens vendesløjfe. Den vil blive et centralt sted på museet med sporvognsstoppesteder på begge sider, ligesom der tænkes anlagt busstoppesteder inde i vendesløjfen. Remise 1 skal udvides bagtil med et værksted, hvor der vil være plads til fire store projekter ad gangen. I siden vil der kommer et par butikskulisser, ligesom det også påtænkes at gøre den eksisterende remise mere byagtig. Sporanlægget foran Remise 3 skal færdiggøres og skærmes af med hegn og beplantning. Bag Remise 3 skal der anlægges en skinneplads og vendeplads for busser. Tramtaget skal til gengæld fjernes, når de opmagasinerede vogne der er blevet flyttet indendørs.<ref>''Planerne for den videre udbygning af Sporvejsmuseet'' af Jørgen Krog. BYtrafik 4/2020, s. 6-8.</ref>
Linje 520:
På Bornholm arbejdes der med de to Frederiksberg-motorvogne FS 22 og FS 31 fra 1899. De blev overtaget som vognkasser i henholdsvis 1984 og 2003 men skal nu genskabes i forskellige udseender som toetages vogne.<ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=vis_een_vogn&ti=1605895282-10#1605895282-10 ''FS 22 (Frederiksberg Sporveje)''], Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 24. maj 2021.</ref><ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=vis_een_vogn&ti=1605895282-11#1605895282-11 ''FS 31 (Frederiksberg Sporveje)''], Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 24. maj 2021.</ref> I 2019 er der desuden påbegyndt en rekonstruktion af en passende åben bivogn, FS 82.<ref>Krog (2020), s. 21-23.</ref> Derudover arbejdes der med den københavnske bogiebivogn KS 1531 fra 1931, der skal føres tilbage til sit oprindelige udseende.<ref name="Krog 2021 23" /><ref>[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/site/spm/spm.php?s=vis_een_vogn&ti=1605895282-62#1605895282-62.htm ''KS 1531 (Københavns Sporveje)''], Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 1. december 2018.</ref>
Økonomisk er Sporvejsmuseet udfordret af, at det tilskud man fik for mindst 15 år fra [[Hovedstadens Udviklingsråd]], senere [[Movia]], efter overtagelsen af [[HT Museum]]s samling i 2003 blev opsagt af Movia med udgangen af 2018. Tilskuddet var indeksreguleret, så det omfattede 596.252 kr. i 2018, svarende til ca. 7,6 % af museets og Sporvejshistorisk Selskabs samlede indtægter det år.<ref>''Resultatopgørelse og Balance 2018 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/2019. S. 3, 7.</ref> Som en overgang fik museet dog en kompensation på 220.000 kr. i hver af 2019 og 2020. Museet ønsker sig dog et egentligt kulturarvstilskud, så man fortsat kan bevare den store historiske samling fra HT Museum.<ref>''Resultatopgørelse og Balance 2019 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm'', vedlagt BYtrafik 2/2020. S. 3.</ref> Et andet forhold der påvirker fremtiden er, at det gamle museumsområde fra før 2014 og strækningen gennem Højbjerg Skov fortsat er ejet af Svenstrup Gods, som man har en lejekontrakt med til 2028. Lokalplanen fra 2014 sikrer dog, at arealet umiddelbart kun kan anvendes til sporvejsmuseum.<ref>{{
{{-}}
| |||