Tartu: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
Tilføjet afsnit |
||
Linje 60:
I 1500-tallet kom Tartu under [[Polen|polsk]] herredømme, og en [[Jesuiterordenen|jesuitisk]] grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav 2. Adolf]] Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af [[Tyskbaltere|balttysk]] oprindelse. I 1721 blev byen [[Rusland|russisk]]. Efter [[1. verdenskrig]] blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu [[Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande|besat af Sovjetunionen]], og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.
== Navn og etymologi ==
Siden [[1918]] har det [[estisk (sprog)]]-sprogede navn ''Tartu'' været det eneste officielle navn i brug, men da byen har været kontrolleret af forskellige magter og kulturer gennem sin historie, har den også haft forskellige navne på andre sprog. På [[tysk (sprog)|tysk]], [[svensk (sprog)|svensk]] og [[polsk (sprog)|polsk]] har byen været kendt under navnet ''Dorpat'', en variant af ''Tarbatu''. På [[russisk (sprog)|russisk]] har byen været kendt som ''Юрьев'' ({{lit|Jur′jev}}), efter Juri, dåbsnavnet på storfyrst [[Jaroslav 1. af Kijev]] og som ''Дерпт'' ({{lit|Derpt}}, fra den [[nedertysk]]e variant af Dorpat). På samme måde har byen været kendt som ''Tērbata'' på [[lettisk (sprog)|lettisk]], og [[finsk (sprog)|finsk]]talende bruger [[toponym]]et ''Tartto''. Tartu ligger ved [[Emajõgi]]-floden, hvis navn ema jõgi oversættes til moderne estisk som 'moderflod'.
== Kildeangivelser ==
| |||