Forskel mellem versioner af "Edward Bekenderen"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 14 år siden
ingen redigeringsopsummering
(Ny side: == Indledning - den angelsaksiske kongemagt i 1000-tallet == Den angelsaksiske kongemagt i England blev i løbet af 1000-tallet svagere og svagere. Da danske vikinger under led...)
 
England var på denne tid formelt set et valgkongedømme, hvor kongen valgtes af ''witan'' – kongens råd, der bestod af landets verdslige og gejstlige magthavere. Som oftest blev en af kongens sønner udpeget til efterfølger, men da kong Edward døde i 1066, efterlod han sig ingen søn. Forklaringen gives af hans smukke tilnavn – Bekenderen – som antyder, at han var en stærkt religiøs konge, der interesserede sig mere for sin religion end for at sikre arvefølgen.
Da Edward døde blev Harold Godwinson udpeget som hans efterfølger. I flere år havde han fungeret som den egentlige regent, og han var tillige den svagelige Edwards svoger. Det kan undre, at [[Edgar Atheling]] – der var sønnesøn af Edmund Jernside – ikke skulle arve tronen, da han var den afdøde konges egentlige arvtager, men han var endnu for ung.
Der var imidlertid et enkelt problem. Da Godwin og hans sønner var draget i landflygtighed i 1051-1052, havde den pro-normanniske kong Edward ifølge [[den [[Angelsaksiske Krønike]] fået besøg fra fastlandet – hertug [[Vilhelm af Normandiet]]. Edward og Vilhelm var beslægtede – Edwards moder Emma var Vilhelms farfars søster – og det menes, at spørgsmålet om arvefølgen blev afgjort her. Da Godwin og hans sønner var faldet i unåde, var der ikke meget at rafle om, og Vilhelm blev derfor udnævnt til Edwards efterfølger. Senere (i 1064-1065) skulle Harold Godwinson desuden have foretaget en rejse til hertugens hof, hvor han skulle have svoret, at Vilhelm skulle have arveretten til riget.
Denne konflikt førte siden frem til [[slaget ved Hastings]].
63

redigeringer