Versionen fra 10. feb. 2022, 18:37 redigér Bon Konprann (diskussion \| bidrag) 38 edits m Tilføjet kildehenvisninger og lidt om lovgivningen Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. feb. 2022, 13:53 redigér fjern redigering Bon Konprann (diskussion \| bidrag) 38 edits Tilføjet kildehenvisning Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 4: [[Danmarks Riges Grundlov]] af 5. juni 1953 indskærper, at: ”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse” (§ 72). Grundlovsændringen i 1953 blev fulgt op af en ændring i [[Retsplejeloven]], som trådte i kraft i juni 1954 og indskærper, at politiet som udgangspunkt skal fremvise dommerkendelse for at foretage indgreb i telefonhemmeligheden. Politiet har dog ret til at foretage aflytninger og få udleveret teleoplysninger uden kendelse, hvis det drejer sig om større statshensyn og øjemedet vil forspildes, hvis domstolenes tilsagn skal afventes. Men domstolene skal underrettes ved aflytningens begyndelse, hvorefter domstolene vurderer, om aflytningen kan fortsætte. Hvis dommerkendelsen ikke foreligger inden for 24 timer, skal aflytningen afbrydes. Når det ikke er til gene for sagen, skal den aflyttede også informeres om overvågningen efterfølgende.<ref>Lov no. 202. af 11. juni 1954 om ændring af retsplejeloven §750 a.</ref> Aflytningen kan kun ske i forbindelse med efterforskning af forbrydelser med en strafferamme på seks år eller derover.<ref>{{Cite news\|url=http://www.b.dk/nationalt/det-burde-politiet-ikke-have-hoert\|title=Det burde politiet ikke have hørt\|author=[[Eva Jung]] og [[Mette Dahlgaard]]\|date=2. august 2014\|publisher=[[Berlingske]]}}</ref> ▼ == Praksis == Det danske politi foretager flere tusinde telefonaflytninger hvert år. I perioden fra 2009 til 2013 var der 30 sager, hvor telefonaflytningerne var ureglementerede eller "ulovlige", blandt andet på grund af at aflytningerne var blevet foretaget mod forkerte personer.<ref>Berlingske Tidende 02. august 2014. ''Se listen: Politiets ulovlige aflytninger:'' https://www.berlingske.dk/samfund/se-listen-politiets-ulovlige-aflytninger</ref> ~~Det danske politi foretager flere tusinde telefonaflytninger hvert år.~~ ~~Af disse har der over en 5-års periode været 30 sager, hvor telefonaflytningen har været ureglementeret, f.eks. på grund af at aflytningen er blevet foretaget mod en forkert person.~~ ▲Aflytningen kan kun ske i forbindelse med efterforskning af forbrydelser med en strafferamme på seks år eller derover.<ref>{{Cite news ~~\| author = [[Eva Jung]] og [[Mette Dahlgaard]]~~ ~~\| title = Det burde politiet ikke have hørt~~ ~~\| publisher = [[Berlingske]]~~ ~~\| date = 2. august 2014~~ ~~\| url = http://www.b.dk/nationalt/det-burde-politiet-ikke-have-hoert~~ ~~}}</ref>~~ == Henvisning ==

Telefonaflytning: Forskelle mellem versioner