Azovske Hav: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
→Fauna og fiskeri: nyt afsnit om 'Naturen' |
||
Linje 9:
De vigtigste havne ved havet er [[Berdjansk]], [[Mariupol]], [[Rostov ved Don]], [[Taganrog]] og [[Jejsk]]. To [[kanal]]er forbinder skibstrafik til det Azovske Hav; [[Volga-Don kanalen]] og en forbindelse til det [[Kaspiske Hav]] gennem [[Kuma-Manytj-Kanalen]]. Der er vigtige [[Banke (rev)|fiskebanker]] i Det Azovske Hav og der søges efter [[olie]] og [[naturgas]].
==
Historisk har der været et varieret marint liv med 120 registrerede fiskearter og over 300 arter af [[hvirvelløse dyr]], men som følge af det lave saltindhold, er [[biodiversitet]]en dog ikke så stor som det mere saltholdige Sortehav eksempelvis.<ref name=Diripasko>{{cite web|title=Sea of Azov: A brief review of the environment and fishery|authors=Diripasko et al.|journal=Aquatic Ecosystem Health & Management|year=2015|page=184-194|doi=10.1080/14634988.2015.1039428|accessdate=23 February 2022}}</ref> Den [[biologisk produktivitet|biologiske produktivitet]] er derimod særdeles høj og det Azovske Hav har været kendt for sine righoldige fiskebestande langt tilbage i tiden.
De mange fiskearter i Det Azovske Hav omfatter både stand og trækfisk. Nogle arter trækker op i de ferske floder for at gyde, men lever ellers deres liv i havets [[brakvand]]. Flere arter af [[stør]] er feks. naturligt hjemmehørende i Det Azovske Hav. Andre arter lever hele deres livscyklus i havet, mens en tredje gruppe er trækfisk fra det mere salte Sortehav, som enten trækker op i Azovhavet for at gyde, eller forvilder sig derind med tidevandsstrømmen.<ref name=Lagutov />
Fiskeriet i det Azovske Hav var størst i sidste halvdel af det 19. århundrede, men selv i første halvdel af det 20. århundrede, bidrog det Azovske Hav med hele 18% af det totale fiskeri i det daværende [[Sovjetunionen]]. Mangfoldighed og antal er siden da blevet reduceret betydeligt af flere forskellige årsager i moderne tid: overfiskeri, forurening (især olieforurening), dæmningsprojekter af de store tilløbsfloder, og senest [[invasiv art|invasive arter]] som [[Amerikansk ribbegople]], samt klimaforandringerne som gradvist øger saliniteten og vandtemperaturen. Fiskeriet er faldet drastisk siden 1990, fortrinsvist som konsekvens af de stadigt færre fisk. I 2010'erne landede det kommercielle fiskeri 44-50 tusinde ton om året, lidt mere end lavpunktet i 1990'erne på kun 27 tusinde tons om året i gennemsnit. Herudover fiskes der også [[skaldyr]] og [[Tang (alge)|tang]].<ref name=Diripasko /><ref name=Lagutov />▼
Kysterne langs Azovhavet er præget af [[marsk]] og [[rørsump]]e. De understøtter et rigt fugleliv.
Flere arter af [[stør]] er naturligt hjemmehørende i Det Azovske Hav, og stør var tidligere den vigtigste indtægtskilde for fiskeriet, men også værdsatte konsumfisk som [[brasen]], [[sandart]], [[skalle]], Azov Shemaya, [[stamsild]], og [[vimme]] blev tidligere fisket i store mængder. I dag er stør-fisk en sjælden og truet dyreart i Det Azovske Hav, og nogle af de oprindelige stør-arter er muligvis helt forsvundet. Der er siden 1950'erne arbejdet på stor skala med at udsætte både æg og yngel i forsøg på at øge den naturlige bestand, men indsatsen har ikke haft den forventede succes. I år 2000 blev kommercielt fiskeri af stør i det Azovske Hav forbudt, men det har endnu ikke bragt bestanden tilbage.<ref name=Diripasko /><ref name=Lagutov />▼
== Fiskeri ==
▲
▲
Efter [[Sovjetunionens opløsning]], blev der i 1993 indgået aftaler mellem de nyligt oprettede stater Rusland og Ukraine, som skulle regulere og fordele fiskeriet i, og beskyttelsen af, det Azovske Hav. Aftalerne mundede ud i oprettelsen af det internationale organ "Ukraine-Rusland Fiskerikommission i det Azovske Hav", og det er i dag denne kommission som administrerer lovgivningen for brugen af havet, herunder fordelingen af fiskekvoter og andre restriktioner.<ref name=Diripasko />
| |||