Anklagemyndigheden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Fjerner copy Tag: Manuel tilbagerulning |
No edit summary Tag: Manuel tilbagerulning |
||
Linje 1:
Anklagemyndigheden
==Anklagemyndighedens organisation==
Anklagemyndigheden er inddelt i tre niveauer: anklagemyndigheden i politikredsene, statsadvokaterne og rigsadvokaten. Disse tre niveauer fører straffesager i landets retsinstanser, der ligeledes er inddelt i tre niveauer: byretterne, landsretterne og Højesteret.
=== Anklagemyndigheden i politikredsene ===
I Danmark har vi 12 politikredse. Derudover har vi i Rigsfællesskabet også Politimesteren i Grønland og Færøernes Politi, som opererer under egen retspleje- og straffelov.
I politikredsene er politiet og anklagemyndigheden placeret samme sted, så de kan arbejde tæt sammen. Det er anklagemyndigheden i politikredsene, der fører straffesagerne i de 24 danske byretter[1]. Topledelsen i politikredsen består af:
* Politidirektøren
* Chefanklageren
* Chefpolitiinspektøren
* Stabschefen
Politidirektøren[2] er øverste chef for politikredsen og har det overordnede ansvar for både politiets og anklagemyndighedens virksomhed i kredsen. Politidirektøren har typisk en juridisk uddannelse, men det er ikke et specifikt krav.
Chefanklageren er leder af anklagemyndigheden i politikredsen. Chefanklageren er jurist og har en betydelig erfaring med at føre straffesager.
Chefpolitiinspektøren er leder af politiet i politikredsen. Chefpolitiinspektøren er uddannet politibetjent og har i mange år gjort karriere i politiet.
Stabschefen er ansvarlig for den administrative del af politikredsen, som understøtter, at politikredsen hviler på et solidt økonomisk, fagligt og personalemæssigt fundament. Der er intet specifikt uddannelsesmæssigt krav til denne stilling.
De 14 politikredse i Rigsfællesskabet er:
# Bornholms Politi
# Fyns Politi
# Færøernes Politi
# Grønlands Politi
# Københavns Politi
# Københavns Vestegns Politi
# Midt- og Vestjyllands Politi
# Midt- og Vestsjællands Politi
# Nordjyllands Politi
# Nordsjællands Politi
# Syd- og Sønderjyllands Politi
# Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
# Sydøstjyllands Politi
# Østjyllands Politi
=== Statsadvokaterne ===
Danmark har tre statsadvokaturer. Her fører man de straffesager, der er anket fra byretten til landsretten. Statsadvokaten i Viborg (SAV)[1] fører straffesager i Vestre Landsret, og Statsadvokaten i København (SAK)[2] fører straffesager i Østre Landsret. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK)[3] fører straffesager, der har en særlig høj grad af kompleksitet inden for økonomisk og organiseret kriminalitet. De kan både føres i Vestre og Østre Landsret.
Ud over at føre ankesager ved landsretten fører statsadvokaturerne også tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager. Man behandler også klager over afgørelser, som er truffet af politidirektørerne, og erstatningssager i forbindelse med strafforfølgning af uskyldige. Derudover fører statsadvokaterne også tilsyn med længden af straffe.
Den øverste chef for en statsadvokatur er en statsadvokat, som er en erfaren jurist. Under sig har statsadvokaten et antal vicestatsadvokater.
=== Rigsadvokaten ===
Rigsadvokaten[1] udgør den øverste del af anklagemyndigheden. Rigsadvokaten varetager straffesager i forhold til Den Særlige Klageret[2] og i forhold til Højesteret. En sag skal behandles af Procesbevillingsnævnet for at kunne ankes til Højesteret[3]. Rigsadvokaten varetager den samlede anklagemyndigheds opgaver i forhold til Justitsministeriet, Folketinget og øvrige overordnede myndigheder og deltager i det internationale samarbejde. Derudover fører Rigsadvokaten tilsyn med statsadvokaternes behandling af straffesager.
Rigsadvokaten beskæftiger ca. 120 medarbejdere, hvoraf hovedparten er jurister.
Rigsadvokaten er Danmarks øverste anklager, og siden 2018 har Jan Reckendorff bestredet embedet
== Anklagemyndighedens forhold til Justitsministeriet ==
Det følger af retsplejeloven, at anklagemyndigheden er underlagt Justitsministeriet. Anklagemyndigheden er derfor formelt en del af den udøvende magt i Danmark, da der gælder et almindeligt forvaltningsretligt over-/underordnelsesforhold mellem justitsministeren og anklagemyndigheden. Det afspejles også i, at anklagemyndigheden er opbygget som en traditionel, hierarkisk forvaltningsmyndighed.
Anklagemyndigheden er funktionelt uafhængig af Justitsministeriet på grund af princippet om, at man ikke politisk skal blande sig i konkrete straffesager. Dog har justitsministeren kompetence til at give anklagemyndigheden et såkaldt pålæg i bestemte konkrete straffesager jf. retsplejeloven. Det vil sige, at justitsministeren kan pålægge anklagemyndigheden at føre en konkret straffesag, hvis der er objektive beviser, der berettiger en strafforfølgelse. Desuden kan justitsministeren lade en tiltale frafalde.
Herudover har justitsministeren også påtalebeføjelser i forbindelse med forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder samt terrorisme. Det fremgår af straffeloven.
Som øverste forvaltningschef for anklagemyndigheden er justitsministeren underlagt almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Det indebærer blandt andet, at hverken justitsministeren eller resten af regeringen kan give pålæg om at rejse sager, der er i strid med det objektivitetsprincip, som anklagemyndigheden er underlagt som følge af retsplejeloven.
== Politiets og anklagemyndighedens arbejde med straffesagen ==
En straffesag starter typisk med en anmeldelse af en forbrydelse, som politiet herefter efterforsker. I efterforskningen leder politiet efter spor eller andre oplysninger, som kan opklare sagen. Normalt starter politiet med at afhøre vidner, der kan have betydning for sagen. Men også tekniske spor har politiets interesse i efterforskningen. Det kan for eksempel være fingeraftryk, DNA-spor eller optagelser fra videoovervågning, som kan give en indikation af, hvad der er sket. Hvis politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke en bestemt person, sigter politiet ham eller hende for forbrydelsen.
Efter politiets efterforskning er det anklagemyndigheden, som beslutter, hvad der videre skal ske. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet dømt, rejser anklagemyndigheden tiltale. Den mistænkte går altså fra at være sigtet til at være tiltalt. Det betyder konkret, at anklagemyndigheden sender et anklageskrift, der beskriver den strafbare handling, til retten. Retten berammer derefter sagen. Det betyder, at der fastsættes en dato og et tidspunkt for retsmødet i sagen.
Sagen behandles på de fastsatte datoer. Der kan afsiges dom på samme dag, eller sagen kan optages til dom. Det vil sige, at dommen afsiges en anden dag.
Hvis sagen er behandlet i første instans, byretten, kan den ankes til landsretten. Når der er faldet dom i landsretten, kan forsvarsadvokaten eller anklagemyndigheden ansøge Procesbevillingsnævnet om tredjeinstansbevilling. Nævnet kan herefter give tilladelse til at sagen indbringes for Højesteret, såfremt sagen rejser spørgsmål af principiel karakter, eller hvis der er særlige grunde, der taler for det.
----
[1] <nowiki>https://anklagemyndigheden.dk/da/rigsadvokaten</nowiki>
[2] <nowiki>https://domstol.dk/densaerligeklageret/</nowiki>
[3] <nowiki>https://domstol.dk/hoejesteret/</nowiki>
----[1] <nowiki>https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-viborg</nowiki>
[2] <nowiki>https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-i-kobenhavn</nowiki>
[3] <nowiki>https://anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-for-saerlig-kriminalitet</nowiki>
----[1] <nowiki>https://www.domstol.dk/om-os/organisation/</nowiki>
[2] <nowiki>https://politi.dk/virksomheden/politidirektoerer</nowiki>
==Eksterne henvisninger==
| |||