Hø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
OdderBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: is:Hey |
Museeye (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1:
[[Image:romanian hay.jpg|thumb|right]]
De fleste forbinder '''hø''' med tørret græs, men overordnet er det urteagtige planter, der er høstet og tørret. Når
Det var opfindelsen af [[le]]en, der satte gang i brugen af enghø som foder[[afgrøde]]. Før den tid havde man brugt løvhø, altså afskårne grene med fastsiddende, grønne blade. Det var - og er stadig - et udmærket foder, som dyrene gerne æder, men det var besværligt at høste, og det fyldte meget under opbevaringen. På [[Öland]] og [[Gotland]] kan man stadig se den naturtype ([[løveng]]), der opstår, når man høster løvhø.
[[Fysiker]]en [[Freeman Dyson]] angav i 1999 høet som den vigtigste opfindelse i det seneste 2000 år, da han mente det havde stor betydning for udviklingen af nordlige bycivilisationer, så som Wien, Paris, London, Berlin, Moskva og New York<ref>[[John Brockman]] (redaktør), ''De største opfindelser fra de sidste 2000 år'', [[Gyldendal]], 1999, ISBN 87-00-39584-6.</ref>.
|