Jørgen Friis (biskop): Forskelle mellem versioner

Året efter optræder han som [[provst]] i [[Bogense]]. I [[1520]] opkrævede han som kongelig sekretær [[landehjælp]] i [[Jylland]] og blev af kongen udnævnt som domprovst i [[Viborg]]. Samme år anbefalede kongen og dronning Elisabeth ham som biskop i Viborg, uagtet at kapitlet ville vælge en anden, og uagtet hans ældre halvbroder [[Niels Friis (biskop)|Niels Friis]], der var [[kantor]] i kapitlet, også søgte at få denne indbringende stilling. Jørgen Andersen Friis var omkring 27 år gammel, da han den [[7. januar]] [[1521]] ved pavelig provision udnævntes til biskop af [[pave Leo 10.]]

 

 

Friis valgte at være med til at vælte kongen, efter at Christian 2.s love havde truet med at indskrænke biskoppernes magt. Medvirkende var også, at kongen beskattede biskoppernes indtægter og desuden havde frakendt Jørgen Friis [[Stolliggård]] i [[Sønderjylland]], som Friis havde en retstvist med [[Ove Lunge]] til [[Tirsbæk]] om. I hans bispegård blev der i december [[1522]] holdt møder mellem de jyske [[rigsråd]]er, der besluttede Christian 2.’s fald, og Friis tog ligeledes stor del i de følgende begivenheder.