Skønhed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Spredte redigeringer |
m Spredte redigeringer |
||
Linje 12:
(Kristelig Dagblad 18. dec. 2020. [https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/en-systematisk-graenseoverskridelse-adskiller-antikunst-fra-den-klassiske-kunst]</ref>
Indtil 1700-tallet blev skønhed betragtet som en [[objektivitet|objektiv]] egenskab ved den smukke ting. Man forsøgte at bestemme, hvad der var det væsentlige ved alle smukke ting. Denne ”klassiske” opfattelse definerede blandt andet skønhed ud fra proportionerne mellem den smukke ting som et hele og tingens dele. Der skulle desuden være de rette proportioner mellem delene indbyrdes, således at de tilsammen danner et harmonisk hele. Ifølge denne opfattelse afhænger et menneskelegemes skønhed altså af de rette proportioner mellem de forskellige dele af legemet og deres forhold til hele legemet.
Denne opfattelse havde eksempelvis den danske billedhugger [[Bertel Thorvaldsen]] (1770-1844). Han stræbte i sin kunst efter at skildre den ideale menneskekrop, hvilket blandt andet ses i hans statue ”Venus”. Med sin velproportionerede og harmoniske krop er Venus et billede på skønhedens ideale form. Efter hende er opkaldt udtrykket ”Venusmål” – målene for den perfekte kvindekrop.<ref>Venus med æblet. (www.thorvaldsensmuseum.dk; tilbygningen.dk) [http://tilbygningen.dk/studiesalen/udskriv/88]</ref>▼
▲Denne opfattelse havde eksempelvis den danske billedhugger [[Bertel Thorvaldsen]] (1770-1844). Han stræbte i sin kunst efter at skildre den ideale menneskekrop, hvilket ses i hans statue ”Venus”. Med sin velproportionerede og harmoniske krop er Venus et billede på skønhedens ideale form. Efter hende er opkaldt udtrykket ”Venusmål” – målene for den perfekte kvindekrop.<ref>Venus med æblet. (www.thorvaldsensmuseum.dk; tilbygningen.dk) [http://tilbygningen.dk/studiesalen/udskriv/88]</ref>
Et problem ved denne opfattelse er, at det er vanskeligt at give en generel og detaljeret beskrivelse af, hvad der menes med ”harmoni mellem delene”.<ref>Crispin Sartwell: Beauty. I: The Stanford Encyclopedia of Philosophy. Metaphysics Research Lab, Stanford University. 2017.</ref> Et uklart begreb (skønhed) bliver således defineret ved et andet uklart begreb (harmoni), og så er man ikke kommet meget videre med sin definition.
Der har alligevel været gjort nogle forsøg på at opstille ”love for skønhed” (
== Skønhed som noget subjektivt ==
Line 27 ⟶ 25:
Det kan iagttages, at [[Skønhedsideal|Skønhedsidealer]] skifter fra periode til periode og fra kultur til kultur. Det ses f.eks. i forbindelse med skiftende idealer for malerier, digte, det velproportionerede menneskelegeme, det smukke ansigt, kropsudsmykning, hårmode, tøjmode, osv. Skønhed kan således ikke måles objektivt, heller ikke grader af skønhed. Det, den ene finder smukt, kan være fuldstændig ligegyldigt for den anden.
På den anden side findes der en overordnet tendens til fælles smag og behag inden for en bestemt kultur eller inden for en bestemt gruppe, for eksempel en bestemt generation. Det er også blevet fremført, at et menneskes evne til at opfatte og bedømme skønhed kan trænes, og at eksperters bedømmelser af et kunstværks skønhed nærmer sig hinanden i det lange løb – f.eks. når et værk af Mozart skal bedømmes.
== Menneskelig skønhed ==
Line 37 ⟶ 35:
== Æstetik ==
I den filosofiske disciplin [[æstetik]] arbejdes der videnskabeligt med skønhed, kunst og smag.<ref>Crispin Sartwell: Beauty. I: The Stanford Encyclopedia of Philosophy. Metaphysics Research Lab. Stanford University 2017.</ref> Æstetikken fik lagt sin grundsten, da [[Alexander Gottlieb Baumgarten|Alexander Baumgarten]] udgav tobindsværket ''Aesthetica'' i [[1750]] og [[1758]]. Heri indfører han en grundlæggende skelnen mellem logisk erkendelse og æstetisk erkendelse. Den logiske erkendelse handler om at opfatte sine omgivelser med sin forstand, mens den æstetiske erkendelse handler om at møde dem ”med [[følelse (emotion)|følelserne]] forrest”.
Hans pointe er, at de to erkendelsesformer ikke er modstridende. Tværtimod: De supplerer hinanden. For at erkende noget fuldt ud, må man gå begge veje. Logik alene er ikke nok, og følelse alene er ikke nok.
Line 57 ⟶ 55:
* Gábor Paál: ''Was ist schön? Die Ästhetik in allem''. Würzburg 2020. ISBN 978-3826071041.
* Hans Meinert Sørensen: ''Viden eller æstetik''. I: J. Holmgaard: Æstetik og logik. 1999.
* Dorthe Jørgensen: ''Baumgartens Æstetik'', ''I: Den Skønne Tænkning - veje til erfaringsmetafysik religionsfilosofisk udmøntet''. Aarhus Universitetsforlag 2014.
{{autoritetsdata}}
| |||