Nørrebro Teater: Forskelle mellem versioner

Nørrebros Teater åbnede den 26. december 1886 som serveringsteater. Publikum sad ved små borde, hvor de spiste, drak og røg i stor stil under forestillingerne. Teatrets daværende bevilling tillod ikke forestillinger, der varede mere end 45 minutter. Bevillingen indeholdt også en begrænsning på antallet af skuespillere, der måtte medvirke i forestillingen. Derfor måtte man flere gange anvende træfigurer med bevægelige hoveder til at udfylde nogle af rollerne.<ref>Erik Hvidt, ''Men mest for sjov : Nørrebros Teater : 1886-2001 s. 13-22.''</ref>

I 1886 var Nørrebro en ny bydel og bestod mest af marker og mose. Københavnerne inden for voldene omtalte Nørrebro som ”langt ude på landet”,<ref>https://www.nbt.dk/om-os/#manifest</ref> og teatret blev med sin folkelige appeal og lave billetpriser opfattet som et mindre fint teater. En hel familie på Nørrebro kunne i 1886 komme i teatret og spise for det samme som én billet kostede til Det Kongelige Teater.

I 1931 brændte Nørrebros Teater stort set ned til grunden. Alt pånærpå nær sceneområdet, der blev reddet af det brandsikrende jerntæppe, brændte ned. I 1932 åbnede det nyopførte Nørrebro Teater tegnet af arktiektarkitekt [[Vilhelm Lauritzen]].<ref>Erik Hvidt, ''Men mest for sjov : Nørrebros Teater : 1886-2001 s. 118-130.''</ref> Statsminister [[Thorvald Stauning|Stauning]] indviede teatret, der nu stod som en moderne bygning stærkt præget af datidens funktionalistiske stil.

I 1959-1960 kunne den daværende ejer af Nørrebro Teater ikke fortsætte bevillingen, og den famøse piratsender [[Radio Mercur]] overtog bygningen. Teatret blev indrettet til at producere showoptagelser under navnet ”Radio Mercur City”. Optagelserne blev fragtet ud til et skib, der lå i internationalt farvand ude i Øresund, og herfra blev de sendt ud i æteren.<ref>https://www.dengang.dk/artikler/1831</ref> I 1963 opkøbte Københavns Kommune teatret, der herefter i nogle år fungerede som åben scene i kommunalt regi uden direktion.

I 1966 tiltrådte [[Karen Marie Løwert]] som teaterdirektør. Hun proklamerede en fast linielinje: Festlig, folkelig og fornøjelig. Hun præsenterede også en række klassikere i spændende og tidssvarende opsætninger. I 1985 lukkede Nørrebros Teater i hele to sæsoner og gennemgik endnu en omfattende ombygning, nu under direktør Leon Feders ledelse. Her byggede man store dele af det teater, vi ser i dag.<ref>Erik Hvidt, ''Men mest for sjov: Nørrebros Teater: 1886-2001 s. 214-217.''</ref>

Nørrebro Teater har været fødested for nogle af de mest folkekære danske skuespilleres karrierer gennem tiden. [[Poul Henningsen]]<nowiki/>s kunstneriske arbejde med de legendariske PH-revyer startede fx på Nørrebro Teater i 1929. Den første revy hed ''Paa Ho’det'' og blev opført hele 150 gange. Stjernene var skuespillerne [[Liva Weel|Live Weel]] og Osvald Helmuth, og [[Osvald Helmuth]] fik sit store folkelige gennembrud med den velkende vise ''Ølhunden glammer''.<ref>Erik Hvidt, ''Men mest for sjov : Nørrebros Teater : 1886-2001 s. 111-112.''</ref>

[[Poul Reichhardt]] havde i 1931 sin debut på Nørrebro Teater, og slog op gennem 1940’erne for alvor igennem som operettehelt. Han blev især folkeeje i forestillingerne ''[[Styrmand Karlsen|Styrmand Karlsens Flammer]], Den skønne Helene'' og ''Flagermusen''.<ref>Erik Hvidt, ''Men mest for sjov: Nørrebros Teater: 1886-2001 s. 176-178.''</ref> En kun 12-årig [[Buster Larsen]] fik en tidlig start med sin debut i 1932 i årets revy efter at være blevet opdaget gennem Politikens børneteater.<ref>Erik Hvidt, ''Men mest for sjov: Nørrebros Teater: 1886-2001 s. 126-128.''</ref> Den mest rørende historie er måske den unge købmand, der i 1946 høfligt svarer på Nørrebro Teaters annonce efter en mandlig tenor til at synge i koret. Allerede samme aften får en 24-årig [[Poul Bundgaard]] sin debut på scenen - det første skridt i en karriere som, blandt meget andet, kongelig operasanger og folkekær, underkuet forbryder.”

Da teatret åbnede i 1886, hed det ”Nørrebros Teater”. (<nowiki>https://www.dengang.dk/artikler/1831</nowiki>). Navnet blev første gang ændret i 1932, da teatret genåbnede efter den store brand. Nu hed det ”Nørrebro Teater” – uden ’s’. Da [[Aage Stentoft]] blev teaterdirektør i 1954, omdøbte han teatret til ”Det Ny Scala”. I 1971 ændrede den daværende direktør, Karen Marie Løwert, teatret til blot at hedde ”Scala”, men allerede i 1981 skiftede den nye direktør, Leon Feder, navnet til igen at være ”Nørrebros Teater” – nu med et ’s’ igen. Under Jonatan Spang og Kitte Wagners ledelse ændredes navnet til ”Nørrebro Teater” – nu uden ’s’ – og det er det teatret hedder den dag i dag.<ref>Erik Hvidt, ''Men mest for sjov : Nørrebros Teater : 1886-2001 s. 122, 226-232.''</ref>