Samuel Pufendorf: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Kosmetiske ændringer.
m referens og opgift om bog
Linje 33:
Pufendorf tjente i det svenske gesandtskab og sad fanget i [[Kastellet]] i København efter det svenske angreb på byen [[1658]]. Her skrev han sit første større værk ''Elementorum iurisprudentiae universalis'' (Om den universelle rets grundelementer).
 
Efter fangenskabet havde Pufendorf professorater i [[Heidelberg]] og [[Lund (Sverige)|Lund]], hvorfra han i [[1672]] udsendte sit hovedværk, ''De iure naturae et gentium'' (Om natur- og folkeretten). En populariseret udgave af værket fik vid udbredelse og oversattes bl.a. til dansk. Da Danmark generobrede det meste af Skåne i 1676, måtte Pufendorff flygte fra Lund. Pufendorf kaldtes herfradererfter til [[Stockholm]] som [[kongelig historiograf]], hvor han skrev om Sveriges og Danmarks historie, og i [[1688]] blev han hofhistoriograf i [[Berlin]]. Pufendorf skrev også en historiebog hvori han forsvarede Sveriges erobring af Skåne og dele af Norge ved at sige at de provinser oprindeligt var svenske: "de gammle Swerikes Gränsar igen heladt".<ref>''Innledning Till Swänska Historien,'' Ståkkholm 1688, s. 911</ref>
 
Pufendorfs naturretssystem, som [[Ludvig Holberg]] omtrent kopierede i værket ''Moralske Kierne eller Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab'' (1716), byggede på forestillingen om, at mennesket har pligter mod Gud, mod sig selv og mod andre mennesker. Menneskene opfattes som sociale væsener forpligtet til gensidig hjælp, hvilket garanteres gennem kontrakter – heraf [[kontraktteori]].