August Winding: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Smaa tilfoejelse
Præcisering
Linje 19:
}}'''Henrik August Winding''' (født [[24. marts]] [[1835]] i [[Tårs Sogn (Guldborgsund Kommune)|Tårs]] på [[Lolland]], død [[16. juni]] [[1899]] i [[København]]) var en dansk [[pianist]] og [[komponist]].
 
Fra sit fjerde år fik Winding undervisning i klaverspil, først af sin mor, og senere af sin far. Derefter i [[1847]] undervisning af [[Carl Reinecke]] og de tre følgende år af [[Anton Rée]]; deres teknik har haft en stor indflydelse på Windings spil. Komposition lærte han af hans senere svoger [[Niels W. Gade]]. [[1855|I 1855]] blev han student, og året efter rejste han til [[Leipzig]] og [[Prag]], hvor han studerede hos den bekendte pianist [[Alexander Dreyschock]]. Efter sin hjemkomst blev han [[Musikforeningen]]s yndling som klaverspiller, og både her og ved mange andre koncerter beundredes han som en fin og åndfuld fortolker af klassikerne. Hans udførelse af [[Ludwig van Beethoven|Beethovens]] klaverkoncert i G-Dur var eminent. Winding var en fremragende Klaverspillerklaverspiller, den betydeligste af alle danske paa hans tid.
 
Også som en inspirerende lærer skattedes han højt, så vel i [[Det kgl. danske Musikkonservatorium|Musikkonservatoriet]], hvor han var ansat fra dets begyndelse [[1867]], som af talrige private elever. Winding var meget gode venner med [[Edvard Grieg]]. I 1870 rejste de sammen til Rom. En nervøs lidelse i en arm, fremkaldt ved overanstrengelse i foråret [[1872]], standsede hans virksomhed i flere år; sit ufrivillige otium benyttede han til at fortsætte sin kompositionsvirksomhed, opmuntret hertil af Gade. Fra [[1881]] optog han igen sin lærergerning ved konservatoriet og blev efter Gades død medlem af bestyrelsen. Da han ved den skandinaviske musikfest [[1888]] atter høres som klaverspiller, modtog han et sympatisk bifald, men han var blevet forsigtig og optrådte herefter kun sjældnere. Dog hørtes han endnu i februar 1899, samme år som hans temmelig pludselige død.
 
Hans efterladte hustru, Clara Johanne Frederikke (født [[1839]]), hvem han havde ægtet i [[1864]], var en datter af [[J.P.E. Hartmann]] og komponerede selv lidt. Børnene var Ingeborg (1871-1908), malerinde, og Poul Andreas (1877-1966), violinist. Hans børnebørn (mor, Ingeborg Winding) var de velkendte arkitekter [[Flemming Lassen]] og [[Mogens Lassen]]. Af Windings kompositioner, som indbefatteindbefatter over 60 værker, kan nævnes: Symfoni (opus 39), Symfoni (1858/59), Nordisk Ouverture (opus 7), Violinkoncert (opus 11), Klaverkoncert (opus 16), Strygekvintet (opus 23), Pindsehymne, Concertouverture, Klaverkvartet (opus 17), – spillet af ham med bifald blandt andet i Leipzig, da han [[1869]] rejste på [[Det anckerske Legat]], – 2 violinsonater, 1. akt af balletten ''[[Fjeldstuen]]'' (opført [[1859]]), som han komponerede sammen med hans senere svoger Emil [[Emil Hartmann|Hartmann]], mellem mere. Desuden flere hæfter [[vokalmusik]], men hovedparten af hans produktion er dog en mængde klaversager. Han er skaberen af adskillige folkesange og salmemelodier., Hanherunder skrevmelodien ogsåtil den berømte morgensangmorgensalme [[Den mørke nat forgangen er|Den mørke nat forgangen nat]].
 
[[1890]] blev han [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. [[1892]] hædredes han med [[Titulær professor|professortitlen]] og [[Livsvarig kunstnerydelse|fast statsunderstøttelse]].