Wikipedia

Lutheranisme: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 14 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6
m Spredte ændringer
Linje 1:
[[Fil:LutherRose.jpg|thumb|Luther-rosen.]]
'''Lutheranisme''' er en [[kristendom|kristen]] traditionretning, mere specifikt den retning inden for protestantismen[[protestantisme]]n, der bygger på [[Martin Luther]]s reformidéer og [[teologi]]. I den evangelisk-lutherske kirke er [[Bibelen]] den eneste [[autoritet]] for tro og lære, samtidig med atog læren om retfærdiggørelse ved tro alene er central og afgørende.
 
På verdensplan er ca. 70 mio. af verdens 2 mia. kristne '''lutheranere'''.
 
Luthers teologiske idéer regnes normalt somfor at være afgørende for [[reformationen]] og [[protestantisme|den protestantiske bevægelse]], men lutheranismen udgør nu om dage blotkun en mindre del af protestantismen - sammmen med den [[evangelisk-lutherske|den evangelisk-lutherske kirke]], [[evangelisk-reformerte|den evangelisk-reformerte kirke]], [[anabaptister]]ne og andre grupperinger.
 
== Troen alene ==
Linje 14:
 
== Det ondes problem ==
For Luther er Gud en D''eusDeus Absconditus'' (en gudskjult i det skjulteGud) som det ikke giveser muligt for os mennesker at fatteforstå. Derfor kan vi heller ikke forstå eller dømme Gud. En vurdering af Guds handlinger er dermed umulig;. Ligeledes er det ligesåumuligt at få et svar på, hvorfor tingbegivenheder sker. En usynlig [[despot]] som [[William af Ockham]]s Gud er der dog ikke tale om. Guds vilje og kærlighed er ifølge Luther blevet os åbenbaret gennem Kristus. Guds kærlighed er for Luther ikke en egenskab ved Gud; Gud ''er'' kærlighed, og Guds vrede er også en del af denne. Virkelig dunkel bliver Luther ved at påstå, at mennesket frelses udelukkende ved sin tro; samtidig som Gud afgør, hvem der får evnen til at tro. ("''Vi handler ikke; tværtimod handles der gennem os.''") <ref>Gunnar Skirbekk: ''Nihilisme?'' (s. 44), forlaget Pax, Oslo 1998, ISBN 82-530-2016-3</ref>
 
Guds vilje danner regel for alt. Dermed er det, som sker, retfærdigt og godt, selv om det ikke fortoner sig sådan for os. Ikke en gang vore gode gerninger binder Guds almagt til frelse eller fordømmelse. Vore gode gerninger tæller kun for så vidt, som det står Gud frit at værdsætte eller forkaste dem. Luther kalder lidelse ''das Übel'' og umoral ''das Böse'', hvor "''den onde lyst og drift''" (''die böse Lust und Neigung'') regnes som en positiv drivkraft, "''er selv en [[energi]]kilde''" (''ist selbst Energie-Quelle''). Hermed er ''das Böse'', umoralsk trang, "''ligefrem afgørende for [[eksistens]]en''" (''schlechthin existenzbestimmend''). Vi er ikke moralsk dårlige; det er derimod den moralske svigt, der har os. "''Vi er i dens vold''" (''wir sind in seiner Gewalt''). Så hvor smerte og lidelse, sult og nød ellers er argumenter mod Guds [[godhed]], fremstilles disse hos Luther som en del af Guds kærlighed til os. Men når Gud er almægtig, må han jo have sin andel i det onde, der sker. At forklare [[Ondskab|det onde]] som et "[[redskab]]", iværksat af Gud, viser os en Gud, der ter sig fuldstændigt [[umoralsk]] - ikke mindst i kristne øjne. Det indså Luther, der greb til [[dualisme]]n som forklaringsmodel, med verden som en kamp mellem Guds vilje og [[djævelen]] i hvert eneste menneskesind. Her er ingen almægtig Guds vilje, der dikterer os som sine [[Marionetdukke|marionet]]ter.<ref>Gunnar Skirbekk: ''Nihilisme?'' (s. 45)</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Lutheranisme"