Partherriget: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m wiki |
Glenn (diskussion | bidrag) m +link |
||
Linje 146:
Partherne var et iransk folk, der havde deres oprindelse sydøst for det Kaspiske Hav. Under ledelse af høvdingen [[Arsakes]] løsrev partherne sig fra det hellenistiske makedonske [[Seleukiderige]] i [[250 f.Kr.]]; hans dynasti fik navnet '''Arsakiderne'''. I de efterfølgende århundreder blev Partherriget udvidet, indtil det nåede sin største udstrækning i [[60 f.Kr.]]. I denne periode indtog det i mange henseender samme stormagtsrolle, som [[Achæmenidiske dynasti|Achæmenideriget]] tidligere havde gjort. [[Romerriget]] ønskede at udvide østpå, og lå derfor gerne i krig med Partherne ofte med katastrofale følger, som da feltherren [[Marcus Licinius Crassus|Crassus]] blev besejret i år 53 f.Kr. ved Carrhae og 25.000 soldater mistede livet, og andre 10.000 blev taget som fanger.
Partherriget organiseredes i store træk med [[Achæmenidiske dynasti|Achæmenideriget]] som forbillede. Herskeren kaldte sig [[storkonge]] (kongers konge) og hofsproget var persisk, men en del af kulturen var udpræget græsk-påvirket på grund af helleniseringen under [[seleukiderne]], og lokale græskdominerede bysamfund som for eksempel i [[Susa]]. Således var møntteksterne gennem flere århundreder skrevet på græsk, og der opførtes græske skuespil ved hoffet. Hovedstaden lå fra 120'erne f.Kr. i [[Ctesiphon]] nær det nuværende [[Bagdad]], men kongerne rejste ofte omkring i riget, der lokalt stod under ledelse af småkonger og [[satrapper]]. I øvrigt var [[aristokrati]]ets indflydelse på statsstyret betydelig. Blandt de væsentligste konger kan nævnes [[Mithridates I]] og [[Fraates IV]].
Parterkongerne var optaget af at beskytte riget imod asiatiske nomadefolk som pressede nordøstfra, og lejlighedsvis kom det til grænsekampe mod [[Kina]]. I det [[1. århundrede]] e.Kr. begyndte en 150 år lang krig med Rom, der formede sig som en lang række krige med afbrydelser. Udgangspunktet var som regel grænsestridigheder omkring [[Armenien]] der fungerede som stødpudestat mellem de to stormagter. Under [[Trajan]] lykkedes det romerne at erobre store dele af Partherriget efter et sejrrigt felttog, men efterfølgeren [[Hadrian]] opgav erobringerne. Trods senere romerske sejre vedblev der at herske en balance mellem de to magter. Militært lå parthernes styrke i et hurtigt [[kavaleri]], der kunne foretage overraskelsesangreb.
| |||