Diodemodtager: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Opbygning: +kilde
Linje 16:
[[Fil:DetektorEmpfaenger.png|thumb|400px|right|Principdiagram og praktisk fungerende diodemodtager.]]
 
Antennen er tilsluttet til [[Elektrisk svingningskreds|svingningskredsens]] ene ende direkte, via en [[elektrisk kondensator|kondensator]] eller på et udtag på spolen – og jordlederen er forbundet til den anden svingningskreds ende.<ref name="Gonzo">{{Cite book | last = Field | first = Simon Quellen | title = Gonzo gizmos: Projects and devices to channel your inner geek | publisher = Chicago Review Press | year = 2003 | location = US | page = 85 | url = https://books.google.com/books?id=t-N1KdTb0FwC&pg=PT97 | isbn = 978-1-55652-520-9 }}</ref>
 
Svingningskredsen består af en kondensator – almindeligvis variabel – og en [[elektrisk spole|spole]]. Ved modtagelse af langbølgebåndet og mellembølgebåndet benyttes typisk en [[variabel kondensator]] på 500-50 pF og en af 2 spoler med en passende induktion så båndet dækkes.<ref name="Gonzo"/>
 
Detektoren udgøres af en Schottky diode eller en germaniumdiode.<ref name="Gonzo"/> Det er lige meget hvilken vej den vender i forhold til svingningskredsens tilkoblingspunkt, da man ikke kan høre forskel på lydfasningen (med denne modtagers kvalitet). Diodens anden ende kobles til krystaløreproppen, hvis anden ende kobles til svingningskredsens jordende.
 
I princippet bør der sættes en kondensator på ca. 1-2 nF over krystaløreproppens to tilkoblingspunkter.