Wikipedia

Freuds personlighedsmodel: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Tags: Manuel tilbagerulning Visuel redigering
Spredte rettelser
Linje 1:
{{eftersyn|dato=marts 2007}}
''Denne artikel omhandler en psykologisk vinkel på jeget, for en filosofisk se [[personlig identitet]].''
 
'''Jeg'et''' er i [[psykoanalyse]]n individets motiveringer og handlinger, som betinger dets tilpasning til virkeligheden. Freuds personlighedsmodel, ofte repræsenteretillustreret ved et 'æg' (se illustration nedenfor), kan give os lidt indsigt i mennesket, og hvad vi egentlig tænker om andre. Modellen gør det fx muligt for os at forstå og analysere et andet menneskes reaktioner og handlinger i forskellige sammenhænge.
 
== Overjeget. ==
[[Fil:Eggmodel.svg|thumb|<nowiki>Freuds æggemodel. [Ret på tegningen til Bevidst - med 'd']]</nowiki>]]Overjeget (super egoetsuperegoet) er menneskets [[moral]]ske side. DerDet har denen kontrollerende funktion af ens egen opfattelse for og dømmende funktion, derfunktion. Det tvingerpresser j''Jeg'eteget'' til at bekæmpe instinktmæssige impulser, somder hidrører fra d''Id'etetet''. Det er ifølge [[Sigmund Freud]] barnets idealiserede billede af forældrene eller disses stedfortrædere. Super-egoetOverjeget er den psykiske modstander tilaf id'etdetet, (de er modsætninger). SuperegoetOverjeget dækker så over samvittighedensamvittighed og normbevidsthed,. denDen måde, super egoetoverjeget handler på, er med at stille spørgsmålstegn tilved det impulsive øjeblikimpulserne. Super ego/overjeg ‘et er vores syn på omverden, det er nemlig her tilpasningsevnen sidder, normerne og samvittigheden. Forskellen på overjeg ‘etoverjeget og det ‘etdetet er, at overjeg'et tilpasser sigoverjeget gennem tiden, tilpasser sig efter nye regler og grænser, hvilket detet ikke gør. Hukommelsen er også relativ vigtig, for den skal jo fortælle en, om det, man har gjort, er godt eller skidt.
 
== Jeg'et/EGO (Fornuften) ==
Jeget er hos Freud beskrevet som en central instans i psyken. Den varetager de styrende og regulerende funktioner. Jeget har en medierende rolle mellem driftspresset fra detet og idealerne og normerne fra overjeget, således at en handledygtig og realitetsbaseret omgang med omverdenen kan opretholdes. Jeget dækker over logik og fornuft.
Jeg'et er inden for psykologisk tænkning mestendels beskrevet som en upersonlig instans i psyken, der varetager de styrende og regulerende funktioner. Jeg'et har som bekendt særlige bånd til den psykoanalytiske tradition, i hvilken den tjener en medierende rolle mellem driftspresset og de internaliserede idealer og normer, således at en handledygtig og realitetsbaseret omgang med omverdenen kan opretholdes. Egoet/jeg'et dækker over logikken og fornuften. Man kan sige, at menneskets udvikling af personlighed er ret individuel. Eksempelvis kan en person have udviklet sig meget (på den psykiske side) fra opvæksten og samtidig have et underudviklet ego/jeg. Med et underudviklet ego/jeg er det svært for personen at holde sig tilbage, når det gælder hans, eller hendes, lyster og behov. Personen kan samtidig have svært ved at sætte grænser for sig selv og sine handlinger og har med andre ord ikke den samme realitetssans, som mange andre mennesker. Vi har alle sammen forsvarsmekanismer, som vi bruger i hverdagen, der er bare ikke særlig mange, der lægger mærke til dem. Et eksempel på en forsvarsmekanisme er, når man bliver irritabel på en person og i stedet for at tale med personen om problemet, reagerer surt/aggressivt over for et familiemedlem eller en kæreste. Jeg’et er vores personlighed, og hvordan andre ser os.{{bør uddybes|dato=2014}}▼
 
▲Jeg'et er inden for psykologisk tænkning mestendels beskrevet som en upersonlig instans i psyken, der varetager de styrende og regulerende funktioner. Jeg'et har som bekendt særlige bånd til den psykoanalytiske tradition, i hvilken den tjener en medierende rolle mellem driftspresset og de internaliserede idealer og normer, således at en handledygtig og realitetsbaseret omgang med omverdenen kan opretholdes. Egoet/jeg'et dækker over logikken og fornuften. Man kan sige, at mennesketsMenneskets udvikling af personlighed er ret individuel. Eksempelvis kan en person have udviklet sig meget (på den psykiske side) fra opvæksten og samtidig have et underudviklet ego/jeg. Med et underudviklet ego/jeg er det svært for personen at holde sig tilbage, når det gælder hans, eller hendes,vedkommendes lyster og behov. Personen kan samtidig have svært ved at sætte grænser for sig selv og sine handlinger og har med andre ord ikke den samme realitetssans, som mange andre mennesker har. Vi har alle sammen forsvarsmekanismer, som vi bruger i hverdagen,; der er bare ikke særlig mange, der lægger mærke til dem. Et eksempel på en forsvarsmekanisme er, når man bliver irritabel på en person og i stedet for at tale med personen om problemet, reagerer surt/aggressivt over for et familiemedlem eller en kæreste. Jeg’et er vores personlighed, og hvordan andre ser os.{{bør uddybes|dato=2014}}
== Id'et/DET'et (Det ubevidste/fortrængte) ==▼
Id'et (Det'et) er menneskets primitive urinstinkt, som styres af lystprincippet. Under id´et, er der lyster, drifter, behov og instinkter fx Aggressionsdriften og sexlysten (libido). Og derudover er id´et det ubevidste, de hændelser man laver kan komme fra ting, man har oplevet i sin barndom eller fortid. Id´et er den der kaster sig ud i noget og det kan nødvendigvis ikke at være gode ting. Det er fx Personen der siger, -jeg vil gerne -. I forhold til de andre benytter id’et sig ikke af moralsk eller etisk fornuft. Fx et spædbarn, kan ikke benytte sig af de andre ting, den følger sine instinkter fx hvis der er koldt føler spædbarnet fysisk ubehag, så den higer instruktiv og konstant, indtil den føler behag igen.
 
▲== Id'et/DET'etDetet (Det ubevidste/fortrængte) ==
== Filosofisk forståelse af jeg'et ==
Detet er menneskets primitive instinkter og drifter. Disse styres af lystprincippet. Som eksempler kan nævnes aggressionsdriften og sexlysten. Derudover indeholder detet de hændelser, man har oplevet i sin barndom eller fortid, men som man har glemt . I modsætning til overjeget og jeget benytter detet sig ikke af moralsk eller etisk fornuft.
Ud over en psykologisk og psykoanalytisk forståelse af jeg'et bruges begrebet i en fagfilosofisk kontekst. Her har jeg'et traditionelt betegnet den kerne, omkring hvilken bevidstheden centrerer sig. Eksempelvis [[Immanuel Kant]]s begreb om det [[transcendentale jeg]] eller [[Edmund Husserl]]s forståelser af jeg'et som bevidsthedspol eller [[selv-nærvær]]. Der findes desuden filosofiske teorier om bevidsthed, der hævder, at jeg'et ikke er centralt i alle former for bevidsthedsakter. I fagsproget kaldes en sådan en [[ikke-egologisk]] bevidsthedsteori.▼
 
== Filosofisk plagiat?forståelse af jeget ==
▲UdBegrebet over"jeg" enbruges psykologiskikke ogblot psykoanalytiskinden forståelsefor afpsykologien, jeg'etmen brugesogså begrebetinden i en fagfilosofiskfor kontekstfilosofien. Her har jeg'etjeget traditionelt betegnet den kerne, omkring hvilken bevidstheden centrerer sig. Eksempelvis kan nævnes [[Immanuel Kant]]s begreb om det [[transcendentale jeg]] eller [[Edmund Husserl]]s forståelserbegreb afom jeg'etdet somempiriske bevidsthedspol eller [[selv-nærvær]]jeg. Der findes desuden filosofiske teorier om bevidsthed, der hævder, at jeg'et ikke er centralt i alle former for bevidsthedsakter. I fagsproget kaldes en sådan teori en [[ikke-egologisk]] bevidsthedsteori.
Freud lancerede sin teori om sjælens tredeling i 1923, mens Søren Kierkegaard allerede i 1849, i [[Sygdommen til Døden]], beskrev en tredeling af sjælen i kælder, stue og første sal. Da Freud ikke henviser til Kierkegaards beskrivelse af sjælens tredeling, kan Freuds beskrivelse anses for at være en kopi, et plagiat og videnskabelig uredelighed.<ref>{{Cite web |url=http://ugeskriftet.dk/debat/om-freuds-videnskabelige-uredelighed |title=Om Freuds videnskabelige uredelighed |access-date=21. april 2014 |archive-date=22. april 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140422232830/http://ugeskriftet.dk/debat/om-freuds-videnskabelige-uredelighed |url-status=ok }}</ref> Søren Kierkegaard kan selv have være inspireret af Platons tredeling af sjælen i intelligensen, vogterne og arbejderne.
 
== Se også ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Freuds_personlighedsmodel"