'''Jean Calvin''', ([[10. juli]] [[1509]] - [[27. maj]] [[1564]]) født Jean Cauvin i [[Noyon]] i [[Picardiet]] i det nordøstlige [[Frankrig]].
Jean Calvin var, efter [[Martin Luther]], den mest betydningsfulde [[reformator]]. Efter at han i [[1534]] havde sluttet op om [[reformationen]], blev han tvunget til at flygte fra [[Paris]] til [[Basel]]. Efter [[1536]] virkede Calvin som prædikant i [[Genève]], hvor han 1536-[[1538]] sammen med [[Guillaume Farel]] skabte en reformert menighed. På grund af sin moralske strenghed blev Calvin udvist fra byen i 1538, men blev kaldt tilbage i [[1541]]. På trods af voldsomme protester fra modstandere i Genève indførte Calvin, overbevist om at han udførte Guds vilje, den strengeste kirketugt. På Calvins ordre blev den fremtrædende spanske læge [[Miguel Serveto]] [[Brænding på bål|brændt på bålet]], fordi han havde angrebet læren om [[Treenigheden]].
Ved at grundlægge et præsteakademi i Genève [[1559]] fik han indflydelse på reformationens udvikling i store dele af Europa. Det vigtigste af hans mange skrifter er ''Institutio religionis Christianae'' (1559).
Hans lære, [[Calvinismecalvinisme]]n, har sin største udbredelse i [[Schweiz]], den vestlige del af [[Tyskland]], Frankrig og [[Nederlandene]]. I Danmark er der en menighed i [[Fredericia]], og i [[København]] huser den [[reformerte kirke]] i Gothersgade både en tysk og en fransk menighed.
