Versionen fra 11. sep. 2017, 08:24 redigér Wikibruger (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 6.366 edits m Sprogret i første sætning ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 10. nov. 2022, 09:12 redigér fjern redigering InternetArchiveBot (diskussion \| bidrag) Botter 133.006 edits Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.2
Linje 1: En generel forværring af en organismes egenskaber som følge af [[indavl]] kaldes '''indavlsdepression'''. I tamdyr observeres typisk en nedsat ydelse, nedsat evne til reproduktion, en nedsat livskraft og et forringet helbred.<ref>[{{Cite web \|url=http://www.ihh.kvl.dk/htm/kc/popgen/genetik/9/9/sld002.htm [[\|title=[[Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole]]]].] \|access-date=20. marts 2009 \|archive-date=25. maj 2014 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20140525213529/http://www.ihh.kvl.dk/htm/kc/popgen/genetik/9/9/sld002.htm \|url-status=dead }}</ref> Indavlsdepression er en af flere grunde til, at man i dyre- og planteavl som oftest udfolder store bestræbelser for at undgå indavl. Indavlsdepression observeres hyppigt i populationer, som er grundlagt af meget få individer. Dette fører til en reduceret mængde genetisk variation i den nye population. Denne reduktion betegnes grundlæggereffekten (efter engelsk: Founder effect). Grundlæggereffekten observeres hyppigt i forbindelse med kolonisation af isolerede områder.

Indavlsdepression: Forskelle mellem versioner