Børnefilm: Forskelle mellem versioner

'''Børnefilm''' er en [[filmgenre]], som henvender sig til [[børn]] fra børnehavealderen og op til 12-års alderen, hvor handlingen og udformningen er tilpasset barnets følelsesmæssige behov for leg og tryghed, grad af modenhed og opfattelsesevne, og kan typisk være [[tegnefilm]], [[dyr]]efilm, [[komedie|familiekomedier]], film om den første [[skole]]gang, [[fantasy]]- og [[eventyr]]film samt actionfilm. Børnefilm har oftest børn i hovedrollen eller foregår i et univers, som er genkendelig for barnet og er tilpasset aldersgruppen således, at børnene kan identificere sig med figurerne og nemt følge med handlingen.<ref name="ref1"> Wojcik-Andrews, Ian (2000). Children's films: history, ideology, pedagogy, theory. Garland reference library of the humanities ; Children's literature and culture. New York: Garland Pub. {{ISBN |978-0815330745}}</ref> <br>

Børnefilm omhandler typisk barnets forhold til forældrene eller søskende, barnets behov for leg og underholdning, magi og fantasiens frie løb, barnets første venskaber og første møder med omverdenen, eller "vejen mod modenhed", hvor børn kan først vises som utilpassede, uvidende og grænsesøgende for derefter gennem oplevelserne opnå modenhed, accept af samfundet og visdom, enten derhjemme eller i et skolemiljø som [[Harry Potter]]. Et meget stort og yndet tema i forholdet til forældrene i børnefilm er den største trussel mod det uselvstændige barns tarv og overlevelse - nemlig forældrenes død eller mangel og ensomhed. I denne type film bunder handlingen i at det forældreløse barn skal pludseligt leve uden mor eller far, finde en ny familie eller på ny gøre sig fortjent og accepteret af den enlige, fjerne forælder. Denne slags børnefilm viser i kontrollede rammer, hvordan den for barnet mest uhyggelige situation skal håndteres og trygheden genskabes. Temaet blev fortalt utallige gange siden Oliver Twist frem til ''[[Alene Hjemme]]'' og hvis det ikke er nervepirrende nok, kan der altid krydres med fantasi og magi som i ''[[Den uendelige historie (film)|Den Uendelige Historie]]'', eller ''[[Labyrinten]]'' (med [[David Bowie]] som Goblinkongen). Hvis magien ikke rækker, kan der også tages sci-fi og tekniske forspring i brug for at få det ensomme barn til at flyve med aliens, som i ''[[E.T.]]''. Hvis man alligevel ikke er til troldspejle eller UFO, kan naturvidenskabens magi også bruges til at bringe de kvikke børn på sommerferie i knibe med Jordens egne monstre fra fortiden - dinosaurerne, der går igen i ''[[Jurassic Park]]''. Bliver det alligevel for kedeligt med altid samme, ensomme hittebørn, kan teamet sagtens genfortælles i dyrenes antropomorficerede verden som i ''[[Bambi]]'', ''[[Junglebogen (film fra 1967)|Junglebogen]]'', ''[[Løvernes Konge]]'' eller ''[[Find Nemo]]''. Temaet kendes skam også i andre kulturer, som i de japanske børneklassikere fra [[Studio Gibhli]] - med ''[[Chihiro og heksene]]'', hvor den lille piges forældre forvilder sig til et magisk land og forvandles til grise pga. deres grådighed, eller ''[[Min Nabo Totoro]]'', hvor de to små søstre rykkes op med rode fra deres forrige tilværelse og flyttes af deres ensomme far ude på landet - men finder her trygheden og magien med skovens ånd Totoro, der udover at flyve med søstrene om natten eller suse over land og skov i en fortryllet Kattebus, også hjælper dem til sidst at genforenes med deres syge mor.<ref>Brown, Noel, and Babington, Bruce (eds.) (2015). Family Films in Global Cinema: The World Beyond Disney. Cinema and Society. London: I.B. Tauris. {{ISBN |978-1784530082}}.</ref>

Børnefilm har forløbere i moraliserende og underholdende, mundtlige eventyr-fortællinger til børn (som også grundlagde børnelitteraturen), fantasy- og magi elementerne kendt i alverdens [[mytologi]]er samt i fortidens dukketeater og cirkus, hvor der blev mere vist ren fald-på-halen-komedie end fortalt visdomme med lyde, sange, dukker, udklædning, makeup og maling. De første store børnefilm var også [[Walt Disney]]s tegnefilms-versioner af børnelitteraturen, såsom ''[[Snehvide]]'', ''[[Askepot]]'', ''[[Pinocchio]]'' og ''[[Bambi]]'' (der var en amerikansk børnebog). Tidligere end Disney var der også en russisk filmskaber, som i 1928 lavede en kort, sort og hvid film om Fagre Lucilla, en stop-animeret dukkefilm om 2 kongelige insekter, der som smukke Helene og insektprinsen Paris genfortæller kærlighedshistorien fra [[Homer]]s ''[[Illiaden]]''. Da lydfilm og lydspor blev udviklet, gav det endnu større mulighed for at underholde børnene med sange, i stedet for at kede dem med voksnes langtrukne snak - og i USA havde hver film et stort orkester, der påvirkede tilskuerne mere end selve handlingen og de meget simple visuelle effekter. Ikke blot tegnefilm, men også almindelige film blev snart til de rene musicals og dansenumre, enormt populære i USA, helt siden den [[stepdans]]ende lille [[Shirley Temple]], frem til ''[[Sound of Music]]'', ''[[Mary Poppins]]'' eller ''[[Wizard of Oz]]'' og helt den dag i dag med ''Løvernes Konge'', ''[[Den lille havfrue (film fra 1989)|Den Lille Havfrue]]'' og ''[[Frozen]]''.<ref>Brown, Noel (2012). The Hollywood Family Film: A History, from Shirley Temple to Harry Potter. Cinema and Society. London: I.B. Tauris. {{ISBN |978-1780762708}}.</ref>

I [[Europa]] og [[Asien]] bliver børnefilm typisk fortalt fra et barns synsvinkel og følger troligt de følelser og stemninger, handlingen og oplevelserne vækker hos barnet som hovedperson. Derimod i [[USA]] bliver børnefilm skabt som [[familiefilm]], gerne med en voksen i hovedrollen<ref name="autogeneret1">Bazalgette, Cary (1995). "Unshrinking the kids: Children's Cinema and the Family Film". In front of the children: screen entertainment and young audiences. British Film Institute. {{ISBN |9780851704524}} </ref> da børnefilm, som -ikke- var tegnefilm, fik ikke den forventede økonomiske success hos de amerikanske tilskuere. Derfor har de amerikanske familiefilm gerne nogle berømte voksne skuespillere med for at tiltrække et større publikum, ligesom ''Jurassic Park'', og en del af handlingen og humoren i filmene henvender sig til de voksne seere, ligesom i ''[[Shrek]]''. Familiefilmene i USA er meget gerne fortalt fra forældrenes synspunkt og søger - uden at kede børnene - især at underholde de voksne, da det er dem, som i sidste ende køber biletterne samt forplejning i biografen til hele familien. Et typisk eksempel på forskellen mellem europæisk og amerikansk tilgang til børnefilm er ''[[Skat, børnene er skrumpet]]'', med den amerikanske familiefar i centrum med hans forhold til hustruen og børnene som uheldige birolle-indehavere, der selv skal finde tilbage til ham . hvor i Europa ville filmen hedde ''Hov søs, far har skrumpet os'', således at børnene og deres oplevelser ville være i fokus som subjekt og ikke objekt.<ref name="autogeneret1" />