Frankenstein: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved InternetArchiveBot, fjerner ændringer fra 194.177.250.52 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
Linje 24:
}}
[[Fil:Bride gip.jpg|thumb|Scene fra filmen ''[[Frankensteins brud]]'' (1935): Baron Frankenstein ([[Colin Clive]]) har skabt en brud (Elsa Lanchester) til sin oprindelige skabning ([[Boris Karloff]]), med hjælp fra kollegaen dr. Pretorius (Ernest Thesiger).]]
'''''Frankenstein''''' er en [[roman]] fra [[1818]] af den [[England|engelske]] [[forfatter]] [[Mary Shelley]].
 
== Handling ==
{{spoiler}}
Romanens hovedperson er [[videnskabsmand]]en '''Victor Frankenstein''', der i sit [[laboratorium]] sætter legemsdele fra døde mennesker sammen til et komplet menneske og formår at give den liv. Han skræmmes dog over sin egen skabning, der flygter og må leve en tilværelse som udstødt, ensom vanskabning og udvikler sig til et [[Frankensteins monster|monster]].
 
På [[film]] og i senere versioner af fortællingen benytter Frankenstein ofte [[elektricitet]] til at give skabningen liv, men i selve romanen hører vi intet om, hvordan han bærer sig ad. Senere versioner har også tilføjet en religiøs [[morale]], hvor Frankenstein leger [[Gud (monoteistisk)|Gud]] og derfor straffes.
Linje 40:
 
== Teateropsætninger ==
Mindre end 500 eksemplarer blev solgt af første oplag. Men i juli [[1823]] blev bogen sat op som [[drama]] med titlen ''Presumption; or the Fate of Frankenstein'' på ''English Opera House'' på [[Strand (London)|Strand]] i [[London]]. Stykket skabte [[sensation]]. I løbet af de næste fire år blev det sat op fjorten steder, deriblandt [[Bristol]], [[Paris]] og [[New York City|New York]]. Stykket adskilte sig fra romanen på væsentlige punkter, som senere fremstillinger har holdt sig til: Frankenstein fremstilles som en ond, gal videnskabsmand, hvor han i romanen er en romantisk [[idealist]], der handler til [[menneskehed]]ens bedste. I bogen er hans laboratorium heller ikke et sted, der gnistrer af elektriske udladninger; tværtimod arbejder han i skæret af [[stearin]]lys. Assistenten Fritz findes heller ikke i romanen, hvor Frankenstein arbejder alene. Monsteret gøres stumt, hvor det i romanen taler og er udtryksfuldt. Mary Shelley tog sig ikke af ændringerne og heller ikke af, at hun selv ikke modtog penge. I september 1823 så hun forestillingen og var begejstret. Teateropsætningerne førte til, at hendes roman gradvis blev berømt i løbet af 1820'erne. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 334-5), HarperPress, {{ISBN |978-0-00-714952-0}}</ref>
 
== Baggrund ==
[[ImageFil:InnerCastle.jpg|thumb|Slottet Frankenstein ved Rhinen.]]
Sommeren 1814 foretog Mary Shelley og hendes senere ægtemand en skibsrejse gennem [[Rhinen|Rhindalen]]. Parret registrerede det monstrøse umenneskelige udseende hos mange af de stærke arbejdere om bord og [[silhuet]]ten af slottet Frankenstein. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 326)</ref> Hun besøgte det ikke, men kan have været inspireret af dets omgivelser, også fordi hendes stedmor havde oversat brødrene [[Grimms eventyr]] til engelsk. <ref>{{Cite web |url=http://frankensteinia.blogspot.no/2011/12/frankenstein-of-1826-in-color.html |title=Frankensteinia: The Frankenstein Blog: The Frankenstein of 1826, in Color!<!-- Bot genereret titel --> |access-date=22. september 2014 |archive-date=24. september 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140924041900/http://frankensteinia.blogspot.no/2011/12/frankenstein-of-1826-in-color.html |url-status=ok }}</ref>
 
Mary Shelley kan have baseret sin roman på historien om videnskabsmanden '''Johann Wilhelm Ritter''' (1776-1810), der i 1801 opdagede [[ultraviolet lys]] og øvede afgørende indflydelse på [[H.C. Ørsted]] under dennes besøg i 1801. Efter at være flyttet til [[München]] blev Ritter stærkt påvirket af Franz von Baader og dennes ''Naturphilosophie'', der omfattede [[eksperiment]]er med [[ønskekvist]]e og [[Elektricitet|elektrisk]] stimulering af muskler hos døde dyr, så de så ud til at genopstå som levende. Andre videnskabsmænd tog gradvis afstand fra ham, hans studenter forlod ham, og Ritter selv forlod sin kone og tre børn) og isolerede sig i sit laboratorium. Han udførte elektriske eksperimenter på sin egen krop, hvad der kan have ført til hans tidlige død. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 329)</ref>
 
'''Andrew Crosse''' (1784–1855) har også været nævnt som forbillede for Frankenstein. Han var en velhavende og ekcentrisk ungkarl, der eksperimenterede i sit veludstyrede laboratorium. I 1836 spildte han ved et uheld en opløsning på en [[vulkan]]sk sten. To uger senere fandt han en ukendt type [[mider]] på stenen. <ref>"Two weeks later he found mite-like creatures had appeared on the piece of volcanic rock. He sent samples off to the Natural History Museum but even they couldn't relate them to any other living creature." Citeret fra: http://www.bbc.co.uk/somerset/content/articles/2004/09/23/andrew_crosse_person_profile.shtml {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141110040844/http://www.bbc.co.uk/somerset/content/articles/2004/09/23/andrew_crosse_person_profile.shtml |date=10. november 2014 }}</ref> Da han offentliggjorde sit fund, blev han beskyldt for at mene, at han kunne skabe liv som Guds ligemand. Crosse var resten af livet præget af de falske beskyldninger. Men da det skete tyve år efter udgivelsen af ''Frankenstein'', kan han ikke have været Mary Shelleys inspirationskilde.
 
Mary Shelley, hendes senere ægtemand [[Percy Bysshe Shelley|Shelley]], den 22-årige læge Polidori og [[Byron]] diskuterede [[Giovanni Aldini]]s elektriske eksperimenter og enedes om at konkurrere om at skrive en gyserroman. Byron skrev et udkast om en døende opdagelsesrejsende, ''Augustus Darvell'', dateret 17. juni 1816 <ref>{{Cite web |url=http://www.sff.net/people/DoylemacDonald/l_frag.htm |title="Fragment of a Novel"/Byron<!-- Bot genereret titel --> |access-date=22. september 2014 |archive-date=14. juli 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090714110028/http://www.sff.net/people/DoyleMacDonald/l_frag.htm |url-status=ok }}</ref>; Polidori skrev fortællingen ''[[Vampyr]]en'', som han senere forsøgte at tilskrive Byron, for at få den solgt; Shelley skrev digtet ''Mont Blanc''; mens Mary i løbet af de næste fjorten måneder skabte sit værk ''Frankenstein, or The Modern [[Prometheus]]'', som hun sendte til [[forlag]]et Lackington, Allen & Co i august 1817, kun tre uger før hun nedkom med sin datter, Clara, 2. september. Hun præsenterede med sin roman en helt ny type [[fiktion]], nemlig [[science fiction]]. <ref>Richard Holmes: ''The age of wonder'' (s. 327)</ref>