Johannes' Åbenbaring: Forskelle mellem versioner

[[FileFil:BibleSPaoloFol331vFrontRev.jpg|thumb|Illustration fra det [[9. århundrede]] af Johannes' Åbenbaring.]]

[[FileFil:KolbyKircheD7Altar.jpg|thumb|Meget sjælden afbildning af scener fra Johannes' Åbenbaring på et alter. Her i [[Kolby Sogn|Kolby]] Kirke, 1550]]

Det anses dog som lidet sandsynligt, at apostlen Johannes skulle være forfatteren af skriftet. Dels er det formentlig skrevet, da apostlen Johannes ville være omkring år 95, dels er der ingen tegn på i skriften, at forfatteren kendte Jesus.<ref>[https://books.google.dk/books?id=Rw9e2DfVxiEC&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false ''Crisis and Catharsis: The Power of the Apocalypse'', Adela Yarbro Collins, p. 26ff]</ref> Det anses som mest sandsynligt, at forfatteren er en [[jødekristen]] [[profet]], der tilhørte en gruppe af profeter, der var anerkendt af de menigheder, hvortil skriftet er rettet,<ref>[https://books.google.dk/books?id=2Vo-11umIZQC&pg=PA1535&dq=%22There+is+little+ground,+therefore,+for+supposing+that+Revelation+is+a+pseudonymous+work%22&hl=en&sa=X&ei=fJ8KVPzBDpDp8AWpqoKgBQ&redir_esc=y#v=onepage&q=%22There%20is%20little%20ground%2C%20therefore%2C%20for%20supposing%20that%20Revelation%20is%20a%20pseudonymous%20work%22&f=false ''Eerdmans Commentary on the Bible'', James D. G. Dunn, John William Rogerson]</ref><ref>[https://books.google.dk/books?id=So0hIAMtTs0C&printsec=frontcover&dq=theology+revelation&hl=en&sa=X&ei=x8MKVLOZK8T98QXI0ILQBA&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false ''The Theology of the Book of Revelation'', Richard Bauckham (University Press Cambridge, 1993) p. 2]{{en sprog}}</ref> men forfatterens præcise identitet er ikke afklaret.

Det jødiske tempel blev som kendt fuldstændigt ødelagt i år 70 af romerne, og derfor sættes dateringen, af nogle, til før den begivenhed. Den tidligste store advokat for den tidligere datering er teologen Kenneth Gentry.

== Struktur ==

Johannes' åbenbaring kan deles i tre hoveddele:

# Indledning (kap. 1). Indledningen udgør den narrative ramme, hvor skriftets forfatter møder den himmelske Kristus på øen [[Patmos]]. Kristus dikterer syv breve, der udgør de næste to kapitler

# Hoveddel; en samling af profetisk-apokalyptiske visioner (kap. 4-22). De apokalyptiske visioner handler om de plager, himlen sender over menneskeheden. Plagerne rammer jorden, da [[Satan]] er fordrevet fra himmelen og nu hersker på jorden. Apokalypsen forudsiger [[dommedag]] og skabelsen af en ny himmel og en ny jord. Det findes ingen konsensus men forskellige teorier, om hvordan hoveddelen er organiseret

I hoveddelen af Johannes' Åbenbaring, beskriver verdens sidste dage og kampen mellem Gud (det gode) og [[Satan]] (det onde), herunder det sidste fatale sammenstød, [[Armageddon]]. Det ender med, at Satan bliver bundet i 1000 år, og derefter kommer der en kort tid, hvor Satan slipper løs, til prøvelse af sjælene.

[[Luther]] påpegede, at [[Kristus]] hverken læres eller erkendes i skriftet. Hos Johannes skal fjenderne ikke elskes, de skal udryddes.<ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 191-2), forlaget Gyldendal, København 1996, {{ISBN |87-00-12114-2}}</ref>

[[Fil:Ghent Altarpiece D - Adoration of the Lamb 1.jpg|thumb|Lammet hyldes, af maleren [[Jan van Eyck]]s [[Gent]]-alter 1432]]

'''Lammet:''' Lammet, der står slagtet foran tronen, er tilsyneladende et billede på Jesus efter hans opstandelse og død. Han omtales også som "Løven af [[Juda (stamme)|Judas Stamme]], [[Kong David|Davids]] Rodskud" med en hentydning [[Jesu slægt|Jesu slægtstavle]]stavle som den sande [[Messias]]. (1Mos 49:9-10; Jes 11:1) Her videreføres billedet af Guds Søn som det evige påskeoffer, der døde for menneskenes [[synd]] og [[død]]. (Åbenbaringen kap. 5).

'''[[De apokalyptiske ryttere|De fire apokalyptiske ryttere]]:''' Den sejrende kriger på den hvide [[hest]] er tydeligvis en hærfører eller konge, som er ren og ophøjet. Rytteren på den flammende røde hest får et stort sværd for at "tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden" og symboliserer krig. Rytteren på den sorte hest har en vægt med sig, som han skal bruge til veje fødevarer. Det kan antyde mangelvarer, nød eller sjæle. Og den sidste rytter, Døden, sidder på en isabellafarvet hest med "dødsriget" efter sig. Farven er tydeligvis ment som sygelig og symbol på [[pest]] og anden [[sygdom]]. Teksten opsummerer de fire rytternes ridt og siger, at "de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr". Dette billede kan ses som en parallel til tegnet på verdens ende i Matthæus 24/25 og Lukas 21. –Åb 6.

[[Fil:Duerer-Madonna.jpg|thumb|Kvinden med en krans af tolv stjerner på hovedet, stik af [[Albrecht Dürer]]: ''«Das Leben der Maria»'' ([[1511]])]]

'''Dragen, kvinden og drengebarnet:''' I Åb 12 angriber "en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn" Guds kvinde og forsøger at sluge det drengebarn, hun føder. Her er Dragen ifølge vers 9 den samme som "den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden." Henvisningen går på [[syndefaldet]], hvor Djævlen talte gennem en slange for at lokke den første kvinde, [[Eva (bibelsk person)|Eva]], til fald (1 Mos 3). Kvinden i Åb 12 kan ses som Eva, men da hun placeres i himmelen og "med en krans af tolv stjerner på hovedet", ser det ud som hun er begunstiget af Gud, noget Eva ikke var. Det første drengebarn som Eva fødte, [[Kain]], blev heller ikke genstand for særlig opmærksomhed eller tilbedelse. Drengebarnet har til opgave at "vogte alle folkeslagene med et jernscepter", noget der passer til beskrivelsen af [[Messias]], Guds Søn, i Salme 2:9. Drengebarnet bliver reddet fra Dragen og rykket op til Gud, som altså gør krav på barnet. Dragen selv taber sin kamp mod [[Ærkeenglen Mikael]] og dennes [[engel|engle]], og bliver kastet ud af himlen: "… Men ve over jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort."