Konsekvensetik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Indføjet et " |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Konsekvensetik''', også kaldt ”nytteetik” eller "utilitarisme”, er den form for [[etik]], der vurderer en handling ud fra de konsekvenser, den medfører.<ref>Konsekvensetik, Denstoredanske.lex.dk</ref> En god handling er altså en handling, der medfører gode konsekvenser.
Hvis man skal vælge mellem to eller flere handlinger, skal man vælge den, der resulterer i den størst mulige [[nytte]] for alle de mennesker, der berøres af handlingen.<ref>Jeremy Bentham: An Introduction to the Principles of Morals and Legislation, kapitel 1, note 1. A New Edition, corrected by the Author, 1823.</ref> Dette ''nytteprincip'' blev opstillet af [[Jeremy Bentham]] (1748-1832), grundlæggeren af konsekvensetikken.
Den radikale konsekvens af konsekvensetikken er, at en dårlig handling og et dårligt [[motiv (årsag)|motiv]] ikke er dårlige, hvis der følger gode konsekvens af dem! Handlinger og motiver vurderes ikke som gode eller dårlige i sig selv, men vurderes efter de konsekvenser, de medfører. For eksempel er en løgn en god handling, hvis den medfører noget godt. Omvendt er det en god handling at dømme en uskyldig, hvis man dermed redder mange menneskeliv.<ref>Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, s. 42.</ref>
Linje 16:
== Litteratur ==
* Jeremy Bentham: ''An Introduction to the Principles of Morals and Legislation''. A New Edition, corrected by the Author, 1823.
* Jimmy Zander Hagen: ''Eksistens og ansvar''. Nordisk Forlag 1999. {{ISBN
{{filostub}}
| |||