Lublinunionen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) flertydigfix |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN |
||
Linje 1:
[[Fil:Unia Lubelska.JPG|thumb|300px|right|Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko]]
'''Lublinunionen''' ({{lang-pl|Unia Lubelska}}, {{lang-lt|Liublino unija}}, {{lang-uk|Люблінська унія}} {{lang-be|Люблінская унія}}) erstattede [[personalunion]]en mellem [[Kongeriget Polens krone]] og [[Storfyrstendømmet Litauen]] med en [[realunion]] og et [[valgkongedømme]], da [[Sigismund 2. August af Polen|Sigismund II Augustus]], den sidste af [[Litauens regenter#Gediminas-slægten, Jogailas-grenen (1440–1572)|Jogailas-dynastiet]], forblev barnløs efter tre ægteskaber. Samtidigt opgav [[Det kongelige Preussen]] sin autonomi. [[Hertugdømet Livland]], der var bundet til Litauen i en [[realunion]] siden [[Grodno-unonen (1566)]] blev et polsk-litauisk [[len]]<ref name=Dybas>Bogusław Dybaś: ''Reiche und Territorien in Ostmitteleuropa. Historische Beziehungen und politische Herrschaftslegitimation'', b. 2, s. 109, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, Munich, 2006, {{ISBN
Traktaten blev underskrevet den [[1. juli]] [[1569]], i [[Lublin]], [[Polen]], og skabte en enkelt stat, [[den polsk-litauiske realunion]]. Samfundet blev styret af en valgt monark, der var konge af Polen og storfyrste af Litauen, og styredes af et fælles senat og parlament ([[Sejm]]en). Unionen var en udvikling af den polsk-litauisk alliance, nødvendiggjort af Litauens truede position i krige med Rusland<ref name="DF">Francis Dvornik, ''The Slavs in European History and Civilization'', s. 254, Rutgers University Press, {{ISBN
Idet Lublinunionen var en afgørende for flere nationers historiske udvikling, er Unionen af Lublin blevet bedømt forskelligt af mange historikere. Nogle ser unionen som det tidspunkt, hvor szlachta steg til højden af deres magt, oprettelse af et [[oligarki]] i modsætning til [[enevælde]], en mulig årsag til den politiske ustabilitet, der førte til Polens deling over 200 år senere. Polske historikere koncentrere sig om sine positive aspekter, understreger unionens fredelige, frivillige skabelse og dens rolle i udbredelsen af polsk kultur. Litauiske historikere er mere kritiske over for unionen og påpeger, at den var domineret af Polen.
Linje 10:
=== Baggrund ===
Der var lange diskussioner inden underskrivelsen af traktaten. Den litauiske adel var bange for at miste mange beføjelser, da unionen ville ligestille deres juridiske status med den langt mere talrige polske lavadel. Imidlertid havde Litauen i stigende grad været på den tabende side i de [[moskovitiske-litauiske krige]] og i den anden halvdel af 1500-tallet stod over for truslen om totalt nederlag i den [[Livlandske krig]] og inkorporering i [[Kejserriget Rusland|Rusland]]. Den polske adel ([[szlachta]]) på den anden side var tilbageholdende med at tilbyde hjælp til Litauen, uden at modtage noget til gengæld. På trods af disse forhold styrkede den polske og litauiske elite de personlige forbindelser og havde mulighed for at planlægge deres forenede fremtid under øget militært samarbejde i 1560'erne<ref name="DavN2">Norman Davies, ''God's Playground: A History of Poland in Two Volumes'', s. 121, Oxford University Press, {{ISBN
=== Sejmen af 1569 ===
Linje 16:
[[Sejm]]en mødtes i januar 1569, nær den polske by [[Lublin]], men nåede ikke frem til en aftale. I protest mod hårdt pres fra polakkerne til at underskrive loven, forlod litauerne under ledelse af [[Vilnius]] [[Vilnius voivodskab|voivod]] [[Mikołaj "Rudy" Radziwiłł]] Lublin den 1. marts, frygtende at Sigismund ville træffe sin egen afgørelse.
Den 26. marts blev kongen tvunget af ''[[szlachta]]'' til at lægge<ref name="google1">Jerzy Lukowski & Hubert Zawadzki, ''A concise history of Poland'', s. 64, Cambridge University Press, {{ISBN
Da Litauerne blev tvunget til at vende tilbage til [[Sejm]]en under ledelse af [[Jan Hieronimowicz Chodkiewicz]] for at fortsætte forhandlingerne, brugte han en lidt anderledes taktik end Mikołaj "Rudy" Radziwiłł. Selvom den polske [[szlachta|adel]] ønskede fuld indlemmelse i Storfyrstendømmet Litauen under den polske krone, fortsatte litauerne med at modsætte sig dette og enedes kun i oprettelsen af en føderal stat. Den 28. juni 1569 blev de sidste indvendinger overvundet, og den 4. juli underskrev kongen en traktat i overenstemmelse med dette på [[Lublin Slot]]<ref name="google1"/>.
|