Versionen fra 11. jul. 2022, 19:36 redigér 185.7.230.209 (diskussion) No edit summary Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:51 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.767 edits m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Kilder\|dato=august 2017}} [[~~File~~Fil:Statua Iustitiae.jpg\|thumb\|At [[retfærdighed]]en er [[blindhed\|blind]] er et [[jura\|juridisk]] princip.<ref>Jacoby, Jeff. [http://archive.boston.com/bostonglobe/editorial_opinion/oped/articles/2009/05/10/lady_justices_blindfold/ "Lady Justice's blindfold."] ''Boston.com''. 10. maj 2009. 25 October 2017.</ref>]] Et '''princip''' ([[Grammatisk tal\|flertal]]: ''principper''; fra [[latin]] ''principium'' = begyndelse, kilde, grundsætning) er det, hvoraf noget andet har sit udspring.<ref>[[Hans-Eduard Hengstenberg]]: ''Mensch und Materie'', 2. udg., Dettelbach, 1998, Verlag, {{ISBN \|3-927522-98-8}}, side 49</ref> Det betyder dels "grundlæggende årsag", dels "lov, der er overordnet andre love"; det kan være en [[lov (jura)\|lov]], en [[naturlov]], en [[leveregel]] eller en [[retningslinje]]. I den klassiske betydning har et princip altid den øverste plads. I daglig tale bruger man betegnelsen mere løst. == Underopdeling == Principper kan opdeles i '''aksiomatiske''' og '''systematiske''' principper. * [[Aksiom]]atiske principper, der kan være [[Antagelse\|~~postulat~~postulater]]er. eller som kan være baseret på [[observation]]. De gælder typisk for andre regler, som f.eks. i logikken hvor alle andre regler er underlagt [[kontradiktionsprincippet]]. * Systematiske principper: Den mindste mængde af faktorer, der bestemmer hvordan et system fungerer, eksempelvis [[Opdrift (statisk)\|Arkimedes' lov]]. == Principper på forskellige områder == * I [[filosofi]] er et princip det, hvorpå noget andet er afhængigt, den sidste grund, kilde, udgangspunkt for alt, der findes, og dermed grund for al tækning og erkendelse. F.eks. for Nietzsche [[vilje til magt]] * I [[naturvidenskab]] som sådan er "princip" en eller mere sammenhængende videnskabelige [[teori~~\|teorier~~]]er, f.eks. den interdisciplinære [[evolutionsteori]]. * I [[fysik]] er et princip en [[naturlov]], der er opstillet på basis af [[Kendsgerning (videnskab)\|observationer]]. F.eks. [[Opdrift (statisk)\|Arkimedes lov]], det [[Kosmologiske princip]], [[Paulis udelukkelsesprincip]]. * I matematik er et princip, der her kaldes et [[Aksiom]] baseret på [[fornuft]]. Linje 17: * I politik er et princip de grundlæggende regler for, hvordan samfundet er bygget op, f.eks. princippet om [[magtadskillelse]] == I dagligsproget == I daglig tale er et princip en [[grundsætning]], en [[leveregel]], som man holder sig til. Eksempelvis: Linje 23: * [[Nihilisme\|Værdinihilisme]]: Man skal gøre, hvad man selv vil, da intet andet har nogen værdi. * [[Jesuiter]]nes: Hensigten helliger midlet. * [[Epikur~~\|Epikuræisme~~]]æisme: Det gælder om, er at sikre sig et så lykkeligt liv som muligt. * Fra [[Fransk (sprog)\|fransk]] kendes udtrykket: ''[[laissez faire]]''. === Principfasthed og principløshed === En person med mange strenge principper, som forventer, at andre følger dem, kaldes [[pedant]], [[regelrytter]] eller [[fanatiker]]. Overholder man omvendt ikke sine egne principper, er man principløs. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række. "Det er mine principper! Kan I ikke lide dem, har jeg nogle andre!" [[Groucho Marx]]. Linje 34: == Se også == * [[Anna Karenina-princippet]] == Referencer ==

Princip: Forskelle mellem versioner