Thomas Blachman: Forskelle mellem versioner

Thomas Blachman er søn af Henning og Annie Blachman.<ref>[http://WMSC.dr.dk/storage/Auto/ODPNyheder/tva/tva210020080327.wmv?WMContentBitrate=1024000 ''Ærlig Talt''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131218160437/http://wmsc.dr.dk/storage/Auto/ODPNyheder/tva/tva210020080327.wmv?WMContentBitrate=1024000 |date=18. december 2013 }}, 27.03.08 kl. 21:00 på DR1</ref> Blachmans oldefar, Isak Blachman, var en [[jødisk]]-russisk immigrant fra [[Vitebsk]], som bosatte sig i Danmark i [[1911]] for at undslippe [[pogrom]]erne. Han hentede sin hustru til Danmark fra [[Rusland]], etablerede et skrædderi og fik sønnen Salomon Blachman, som fik to sønner, Henning (født 1938) og Bjarne Blachman (født 1943). Isak Blachmans forretningstalent gjorde, at familien fik råd til at flytte fra Københavns jødiske [[ghetto]] omkring [[Borgergade]] til egen villa i [[Søborg]]. Familien var ikke særligt religiøs og frekventerede ikke synagogen. Ligesom størsteparten af de danske jøder lykkedes det familien Blachman at [[Redningen af de danske jøder|flygte]] til [[Sverige]] i oktober [[1943]].<ref>Thomas Blachman & [[Torben Steno]], ''Det kolossale menneske'', København: [[Politikens Forlag]] 2008, s. 59-61. {{ISBN |978-87-567-9026-0}}</ref>

Imod sine forældres ønske blev Henning Blachman gift med en ikkejødisk dansk pige i [[1958]], bosatte sig på Frimestervej og siden Stefansgade på Nørrebro og åbnede samme år en radio- og tv-forretning på [[Nordre Fasanvej]] 39. Han opfandt som 20-årig den første kommercielt anvendelige automatiske [[telefonsvarer]]. Moderen Annie Blachman ejede tøjkæden ''Vi unge'', der var en populær 1960'erne og 1970'erne.<ref>Thomas Blachman & [[Torben Steno]], ''Det kolossale menneske'', København: [[Politikens Forlag]] 2008, s. 68-73. {{ISBN |978-87-567-9026-0}}</ref>

Blachman studerede slagtøj på [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]], hvor han blev undervist af [[Hans Fulling]].<ref>[http://www.dr.dk/P2/Jazz/Jazzprofilen/Blachman.htm Thomas Blachman – dr.dk/P2/Jazz på P2/Jazzprofilen]</ref> I 1981 tog Blachman som 17-årig til [[USA]] for at studere på [[Berklee College of Music]] i [[Boston]], hvor han blev [[bachelor|BA]] i jazz-komposition og arrangement i maj 1985.<ref>Thomas Blachman & [[Torben Steno]], ''Det kolossale menneske'', København: [[Politikens Forlag]] 2008, s. 224-225. {{ISBN |978-87-567-9026-0}}</ref>

Thomas Blachman blev i 1995 tilbudt en kontrakt på fem album med det legendariske [[USA|amerikanske]] [[jazz]]-[[pladeselskab]] [[Blue Note Records]]. Om tilbuddet udtalte Blachman i 2008: "Tilbuddet fra Blue Note virkede fjernt og druknede i al den vellyst, jeg havde på det nære. Jeg har egentlig aldrig haft internationale ambitioner. Jeg finder dem for krævende. Der er for meget ballade og for mange rejser. Jeg vil langt hellere bruge tiden på at rejse rundt inde i mig selv. Ind efter den intelligente musik." Selskabet var interesseret i at udsende ''The Style and Invention Album'', som den første udgivelse på det amerikanske marked, men Blachman afslog og ville i stedet udgive nyt materiale. Halvandet år senere rejste Blachman til [[New York City]] og mødtes med Blue Notes direktør Bruce Lundvall, som han præsenterede ''Four Corners of Cool'' for. Direktøren mente albummet var "mere futuristisk poppet end jazzet", og var ikke interesseret i at udgive det.<ref>Thomas Blachman & [[Torben Steno]], ''Det kolossale menneske'', København: [[Politikens Forlag]] 2008, s. 106-117. {{ISBN |978-87-567-9026-0}}</ref>