Thomas Blachman: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 40 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.2
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN
Linje 31:
== Liv og karriere ==
=== Opvækst (1963–1986) ===
Thomas Blachman er søn af Henning og Annie Blachman.<ref>[http://WMSC.dr.dk/storage/Auto/ODPNyheder/tva/tva210020080327.wmv?WMContentBitrate=1024000 ''Ærlig Talt''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131218160437/http://wmsc.dr.dk/storage/Auto/ODPNyheder/tva/tva210020080327.wmv?WMContentBitrate=1024000 |date=18. december 2013 }}, 27.03.08 kl. 21:00 på DR1</ref> Blachmans oldefar, Isak Blachman, var en [[jødisk]]-russisk immigrant fra [[Vitebsk]], som bosatte sig i Danmark i [[1911]] for at undslippe [[pogrom]]erne. Han hentede sin hustru til Danmark fra [[Rusland]], etablerede et skrædderi og fik sønnen Salomon Blachman, som fik to sønner, Henning (født 1938) og Bjarne Blachman (født 1943). Isak Blachmans forretningstalent gjorde, at familien fik råd til at flytte fra Københavns jødiske [[ghetto]] omkring [[Borgergade]] til egen villa i [[Søborg]]. Familien var ikke særligt religiøs og frekventerede ikke synagogen. Ligesom størsteparten af de danske jøder lykkedes det familien Blachman at [[Redningen af de danske jøder|flygte]] til [[Sverige]] i oktober [[1943]].<ref>Thomas Blachman & [[Torben Steno]], ''Det kolossale menneske'', København: [[Politikens Forlag]] 2008, s. 59-61. {{ISBN |978-87-567-9026-0}}</ref>
 
Imod sine forældres ønske blev Henning Blachman gift med en ikkejødisk dansk pige i [[1958]], bosatte sig på Frimestervej og siden Stefansgade på Nørrebro og åbnede samme år en radio- og tv-forretning på [[Nordre Fasanvej]] 39. Han opfandt som 20-årig den første kommercielt anvendelige automatiske [[telefonsvarer]]. Moderen Annie Blachman ejede tøjkæden ''Vi unge'', der var en populær 1960'erne og 1970'erne.<ref>Thomas Blachman & [[Torben Steno]], ''Det kolossale menneske'', København: [[Politikens Forlag]] 2008, s. 68-73. {{ISBN |978-87-567-9026-0}}</ref>
 
Thomas Blachman er [[Dyslexia|ordblind]].<ref>[http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article979359.ece Lasse Sørensen, "Blachman træt af at tale om sig selv"], ''Ekstrabladet.dk'', 29. februar 2008.</ref> Han gik på adskillige skoler: Hyltebjerg Skole, [[Gunnar Jørgensens Skole]], [[Statens Pædagogiske Forsøgscenter]] (SPF) og [[Bernadotteskolen]].<ref>{{Cite web |url=http://blachman.com/DetKolossaleMenneske.pdf |title=Blachman.com<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 3. marts 2012 |archive-date=27. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120227180455/http://blachman.com/DetKolossaleMenneske.pdf |url-status=dead }}</ref>
 
Blachman studerede slagtøj på [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]], hvor han blev undervist af [[Hans Fulling]].<ref>[http://www.dr.dk/P2/Jazz/Jazzprofilen/Blachman.htm Thomas Blachman – dr.dk/P2/Jazz på P2/Jazzprofilen]</ref> I 1981 tog Blachman som 17-årig til [[USA]] for at studere på [[Berklee College of Music]] i [[Boston]], hvor han blev [[bachelor|BA]] i jazz-komposition og arrangement i maj 1985.<ref>Thomas Blachman & [[Torben Steno]], ''Det kolossale menneske'', København: [[Politikens Forlag]] 2008, s. 224-225. {{ISBN |978-87-567-9026-0}}</ref>
 
Som barn var Thomas Blachman tæt knyttet til farfaren: "Jeg havde et meget tæt forhold til min farfar, som var meget musikalsk. [...] Han spillede russiske folkesange, og jeg har altid været knyttet til russiske komponister." Thomas Blachman holdt meget af [[melankoli]]en i den russiske [[folkemusik]]: "Der er noget forløjet over den rene glæde, mens melankolien har flere lag. Måske var det derfor, jeg begyndte at spille jazz. Jazzen kaldes jo 'den blå tone' og kan rumme mange forskellige følelser samtidig."<ref name="Sørensen">{{Kilde nyheder|first=Dorte Hygum|last=Sørensen|title=Blå rya|work=[[Politiken]]|date=24. december 1995}}</ref>
Linje 57:
Sammen med [[Kasper Winding]] producerede han [[Caroline Henderson]] debutalbum, ''[[Cinemataztic]]'', der udkom i august 1995. Albummet fusionerede [[popmusik|pop]] med [[trip hop]] og [[jazz]].<ref>{{cite web|last=Christensen|first=Ralf|title=Den digitale diva|url=http://www.information.dk/22316|publisher=[[Dagbladet Information]]|access-date=10. september 2015|date=26. august 1998}}</ref> Blachman og Winding modtog priserne som Årets danske sangskriver og Årets danske producer til [[Danish Music Awards#Dansk Grammy 1996|Dansk Grammy 1996]]. ''Cinemataztic'' solgte 140.000 eksemplarer.<ref>[http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/carolines-storsaellert-genudgives/5709206 Carolines storsællert genudgives]</ref>
 
Thomas Blachman blev i 1995 tilbudt en kontrakt på fem album med det legendariske [[USA|amerikanske]] [[jazz]]-[[pladeselskab]] [[Blue Note Records]]. Om tilbuddet udtalte Blachman i 2008: "Tilbuddet fra Blue Note virkede fjernt og druknede i al den vellyst, jeg havde på det nære. Jeg har egentlig aldrig haft internationale ambitioner. Jeg finder dem for krævende. Der er for meget ballade og for mange rejser. Jeg vil langt hellere bruge tiden på at rejse rundt inde i mig selv. Ind efter den intelligente musik." Selskabet var interesseret i at udsende ''The Style and Invention Album'', som den første udgivelse på det amerikanske marked, men Blachman afslog og ville i stedet udgive nyt materiale. Halvandet år senere rejste Blachman til [[New York City]] og mødtes med Blue Notes direktør Bruce Lundvall, som han præsenterede ''Four Corners of Cool'' for. Direktøren mente albummet var "mere futuristisk poppet end jazzet", og var ikke interesseret i at udgive det.<ref>Thomas Blachman & [[Torben Steno]], ''Det kolossale menneske'', København: [[Politikens Forlag]] 2008, s. 106-117. {{ISBN |978-87-567-9026-0}}</ref>
 
Han deltog som sangskriver i [[Dansk Melodi Grand Prix]] 1996, hvor [[Mark Linn]] sang hans nummer "[[Røde kinder]]". Sangen opnåede en andenplads.<ref>{{cite web | url = http://www.dr.dk/DR1/xfactor/Dommerne/2011/blachmanbio2011.htm | title = Thomas Blachman | publisher = DR | access-date = 2013-01-08 }}</ref>