Enevælde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
No edit summary Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
||
Linje 5:
Enevælden i [[Danmark-Norge]] blev indført efter en række politiske uroligheder i [[1660]] under [[Frederik 3.]] og afskaffet i [[1848]] ved en fredelig [[Revolution (politik)|revolution]] efter [[Christian 8.]]s døde af at spise for mange pølser. I [[Norge]] ophørte enevælden allerede i [[1814]] i forbindelse med opløsningen af [[Danmark-Norge|rigsfællesskabet]].
I 1660 lå landet i ruiner efter [[Karl Gustav-krigen|krigene mod svenskerne]], men kongen nød stor popularitet, og på et [[stændermøde]] i København blev det trods modstand fra [[adel]]en, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. Det kunne kongemagten gøre med henvisning til de pligter, adelen havde haft siden indførelsen af feudalvæsnet. Det var en magtfordeling, som gav de adelige en række fordele og rettigheder, som de fik mod ''at gøre krigstjeneste''. Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig, og kun borgernes indsats havde reddet København. Enevælden blev i 1661
et gennem en forfatning, [[Suverænitetsakten]] (Enevoldsarveregeringsakten), underskrevet af repræsentanter for de priviligerede [[Stand (samfundsgruppe)|stænder]], [[gejstlighed]] og [[adel]], og i Danmark én af de ufrie stænder, [[borger]]ne, i Norge også bønderne. Suverænitetsakten afløste Frederik III's [[håndfæstning]] og blev i 1665 selv afløst af [[Kongeloven]].
Med enevældens indførelse mister "den gamle adel" meget af dens indflydelse, og flere gamle [[privilegium|privilegier]] afskaffes. En ny række privilegier gives til en ny type adelsmænd (friherrer), som adles af kongen til gengæld for tro tjeneste i det enevældige system.
| |||